Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Farvel, folkeskole – dø i fred

Foto: Martin Sylvest Andersen
Foto: Martin Sylvest Andersen

Da mine børn startede i skolen, var det en stor dag – ikke bare for dem, men også for mig som far. En god tid skulle starte – med læring, gode oplevelser og nye venner. Her mange år senere, hvor mit yngste barn netop har afsluttet 9. klasse, må jeg sige, at jeg er glad for, at det er overstået.

Folkeskolens helt centrale opgave er i min optik at skabe fagligt dygtige elever, der er i stand til at tage en videregående uddannelse, som gør det muligt for dem at udfylde en af de mange funktioner, vort samfund har behov for.

Jeg kan kun bakke sådan et formål op, men som mangeårig »kunde i butikken« – på flere folkeskoler - må jeg desværre konkludere, at vi er endog meget langt fra at kunne sige, at folkeskolen løser opgaven. Jeg oplever mange og store problemer.

De ansatte – både ledelse og lærere – er i stor udstrækning gennemsyret af slappe, socialistiske 1970er-pædagogiske holdninger, og tilgangen er primært, at »vi skal have det godt« – og ikke på, at »vi skal gøre det godt.«

Fokus – om nogen – er kun på den tunge ende. Man nægter at anerkende, at nogle elever er dygtigere end andre – for »vi må endelig ikke lave et A- og B-hold«. Men eleverne er forskellige, og dygtige elevers potentiale ofres dagligt på lighedens alter.

Modstanden er så stor, at skolerne snoede sig udenom, da skolereformen indførte holddeling og karaktergivning i mellemskolen. Som eksempler kan nævnes:

Holddeling – der naturligt ville være efter evner, da eleverne bevisligt lærer mere – blev i stedet til »interessehold, pige- og drengehold, og temahold«.

Karaktergivningen – som naturligt ville ske med 7-skalaen – blev i stedet til A-, B- og C-bedømmelser.

Herudover giver modstanden sig udslag i, at man ikke vil give karakterer til mindre børn, selvom alle helt naturligt gerne vil vide om det, man har lavet, er godt eller ej. Og det ses endvidere ved, at lærerne i forbindelse med gruppearbejde oftest tvinger de dygtige elever til at være i gruppe med dem, der ikke kan eller gider.

De ansattes politiske holdning overskygger fuldstændigt skolens reelle opgave – og ambitionen om at »producere« dygtige elever er simpelthen ikke til stede.

Eksorbitant sygefravær

Andelen af lærere med glød i øjnene og ambitioner på elevernes vegne er blevet uhyggeligt lille. Langt de fleste har enten givet op, eller er så indebrændte over bl.a. den påtvungne inklusion og skolereformen, at de decideret laver obstruktion. Som eksempler kan nævnes:

Lektier er stort set forsvundet – og de lidt større opgaver som dansk/engelsk stil, blæk-regning etc. er helt væk. Når jeg har bedt lærerne om at give eleverne disse opgaver, får jeg som standard beskeden, at »det er der ikke afsat tid til i den nye skolereform.« Min helt klare opfattelse er, at lærerne undlader at give lektier for for at kompensere for de opgaver, som de føler, skolereformen har givet dem. Lærerne ved, at skolen ikke kontrollerer, om der gives lektier for – og det udnyttes helt bevidst.

Når jeg har taget problemet op med skoleledelsen får jeg typisk det svar, at »lærerne jo har metodefrihed«, og at »det i øvrigt heller ikke er bevist, at eleverne bliver dygtigere af det.« Skolearbejde er åbenbart den eneste disciplin i verden, som man ikke bliver dygtigere til ved at øve sig...

Sygefraværet er eksorbitant – og der kompenseres ikke for den manglende undervisning. Selv planlagt fravær som ferie, uddannelse etc. medfører aflysninger. Jeg har adskillige gange oplevet, at hele dagens undervisning var aflyst eller »dækket ind« med en vikar i et halvt modul ud af fire, og vikarerne møder typisk op uden at have fået nogen instrukser om, hvad de skal. Det har ofte resulteret i, at eleverne fik at vide, at de bare kunne tegne – og vi taler altså om både 8. og 9. klasses elever.

Lærerne tilrettelægger nemme dage for sig selv. I stedet for at gennemføre traditionel undervisning, som fordrer, at læreren er »på«, kommer der flere og flere temadage, emneuger og lignende. Det virker umiddelbart tilforladeligt, men min seneste oplevelse, hvor en hel skoledag i 9. klasse blev brugt således, illustrerer problemet: »Vi så film i en time om puberteten og herefter havde vi fire timer til at skrive en sang eller lave en quiz om emnet – inklusiv en times frokostpause.« Hvad mon læreren fik tiden til at gå med?

Lærerne vil ikke bruge ét minut mere, end de føler sig betalt for. Når klassen skal på tur, sker der typisk det, at lærerne skriver til forældrene og spørger, hvem der kan komme og afløse dem – for »vi har jo fri kl. 14.«

Ligeledes sker det oftere og oftere, at skole-hjem-samtaler placeres inden for normal arbejdstid – at undgå at bruge en aften på opgaven er åbenbart så vigtigt, at man uden blusel mener, at man kan bede 25 forældrepar om at tage fri fra arbejde.

Mangel på ledelse

Skolelederne agerer som rene administratorer, og regulær ledelse, hvor der er klare holdninger og mål, eksekvering, opfølgning og konsekvens, eksisterer ikke. I dag er det ikke ledelsen, der styrer skolen, men lærerne.

Den altafgørende fejl ligger i, at skolelederne ikke har den fulde ledelsesret – og dermed ikke har muligheden for at skille sig af med de lærere, der ikke er dygtige nok, eller åbenlyst modarbejder skolen. Resultatet er, at skolen er en ustyret og konsekvensfri verden, og lærerne udnytter det.

Der er meget lidt fokus på at drive skolerne professionelt og effektivt. Ønsket om at skabe mest mulig læring for pengene eksisterer ikke, og håndteringen af »kunderne« lader meget tilbage at ønske. Som eksempler kan nævnes:

Det er mere reglen end undtagelsen, at tingene er forsinket i forhold til de planer, der er meldt ud. Alle andre ville give den en ekstra skalle, når man har lovet noget, men skolerne siger bare, at »det nåede vi ikke.«

Der indføres undervisningsformer, som man ikke kan have nogen berettiget forventning til. Et af mine børn har gennem et helt skoleår danset i alle matematiktimerne, fordi skolen synes det var et »spændende« forsøg. Efterfølgende konkluderede kommunen, at der ikke kunne dokumenteres nogen positiv effekt, men »spændende«, det var det sørme...

Lærerne sættes til at bruge IT i undervisningen, men mange har slet ikke de kompetencer, der er nødvendige. Det virker amatøragtigt på eleverne og resulterer i en masse spildtid.

Der er ikke styr på opgaver, processer og kvalitet: Terminskarakterer kommer tre måneder efter, at prøverne er aflagt, lærerne har »ikke lige nået« at få samlet feedback fra de andre lærere, når der er skole-hjem-samtaler, og kommunikationen til forældre og elever er ofte mangelfuld og fejlbehæftet.

Skolerne er arge modstandere af målinger af deres indsats, kvalitet og resultater – både af skolen som helhed og af de enkelte lærere – men det er nødvendigt at kende tilstanden for at kunne forbedre den (og lad vær med at skjule resultaterne ved at korrigere for socio-økonomiske faktorer – fortæl sandheden.)

Mine oplevelser gennem årene har betydet, at det ofte har været meget svært at bakke helhjertet op om skolen – og at motivere vores børn til at tage skolen alvorligt. Det logiske spørgsmål fra læseren er selvfølgelig, hvorfor jeg har valgt at lade mine børn gå i folkeskolen, når der er så store problemer.

Svaret er, at jeg går ind for, at vi har en folkeskole – og at jeg i stedet for at flytte børnene, valgte at blive og kæmpe for at gøre den bedre. I dag må jeg desværre konkludere, at den beslutning var forkert.

Fremover vil jeg nøjes med at følge folkeskolen på afstand, men den dag jeg bliver beriget med børnebørn, vil jeg tale varmt og længe for, at deres skolegang kommer til at foregå i privat regi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.