Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Fællesskabet er det særlige ved Danmark

Det fællesskab, som har lagt grunden til vores succes, er udfordret i en krisetid. Derfor indstifter vi Fællesskabsprisen, som er tilegnet de mennesker, der har gjort en ekstraordinær indsats for alle andre.

"Det kan være nærpolitimedarbejderen, der kender sit lokalmiljø og skaber tryghed, og det kan være jobcentermedarbejderen, der kender virksomhederne så godt, at de stoler på, at de kan ansætte unge på trods af deres pletter på straffeattesten, eller pensionisten, der som bydelsmor bliver den vigtigste kontaktperson i et udsat menneskes liv."
"Det kan være nærpolitimedarbejderen, der kender sit lokalmiljø og skaber tryghed, og det kan være jobcentermedarbejderen, der kender virksomhederne så godt, at de stoler på, at de kan ansætte unge på trods af deres pletter på straffeattesten, eller pensionisten, der som bydelsmor bliver den vigtigste kontaktperson i et udsat menneskes liv."

Af Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister (S), Martin Gaarn Thomsen, adm. direktør, ISS, Henrik Holck, Executive Vice President, DFDS A/S, Kim Simonsen, formand for HK, Lars Vester Pedersen, redningsdirektør, Falck, Claus Jensen, formand for Dansk Metal, Per Christensen, formand for 3F, Erik Hygum, direktør, VIA University College, Lisbeth Binderup, kommunaldirektør, Skanderborg Kommune & Camilla Wang, Dekan, Professionshøjskolen Metropol:

Hvad er den hemmelige ingrediens, der gør Danmark til et særligt godt land, som vi fra højre til venstre er stolte af? Til et unikt samfund, der på trods af vores begrænsede areal og befolkning rager op i verden? Til et af de utvivlsomt stærkeste og rigeste samfund i verden, hvor trygheden er stor og hvor stadigt flere har mulighed for at forfølge deres drømme? Vores bud er, at det er fællesskabet.

Det, der er det særlige ved Danmark, er det, vi er fælles om. Vores sociale sikkerhedsnet, vores gode arbejdspladser, vores frie og lige adgang til uddannelse og sundhed – vores helt grundlæggende tillid til og betænksomhed over for hinanden. Har du tænkt over, at hver gang du sætter dig i toget, er det kun muligt takket være flere hundrede mands arbejde. Det, vi i hverdagen tager for givet, kommer ikke af sig selv. Det samfund, vi danskere med rette er stolte af, er resultatet af, at vi vil hinanden – vi vil komme hinanden ved og løfte i flok. Et gammelt mundheld siger, »at når to danskere mødes, giver de hånd. Når tre danskere mødes, danner de en forening«.

Udgangspunktet for fællesskabet er ikke mindst de institutioner, vi har bygget sammen. Sygehuse, skoler, børnehaver, plejehjem osv., hvor mennesker, høj som lav, mødes og knytter bånd. Men fællesskabet er langt mere end de formaliserede institutioner. Vi har en lang tradition for et stærkt fællesskab og Danmark er fyldt af mennesker, der hver dag i deres arbejde og med deres frivillige engagement gør fællesskabet til konkret virkelighed. Mennesker, der præsterer udover det, man kan forvente, og bidrager med en indsats, som skaber værdi for andre end sig selv. For det danske fællesskab står på skuldrene af de mennesker, som hver dag ikke alene passer deres arbejde, men samtidig yder en ekstraordinær indsats for os alle sammen.

Fællesskabet er de tusindvis af vejarbejdere, skolelærere, jobcentermedarbejdere, rengøringsassistenter, foreningsledere og mange andre, der ikke kun arbejder for deres egen skyld, men for os alle sammen. Det er resultatet af deres arbejde, som skaber muligheden for, at alle vi andre kan passe vores. Hvor de glittede magasiner alene skriver om de få, der stikker ud – iværksætterne, sportsfolkene og de kreative, ønsker vi at sætte spot på det Danmark, der sjældent får opmærksomhed, men i den grad – også – fortjener det. Vi glemmer ofte, at samfundet ikke alene bliver bedre for os alle, når fællesskabet styrkes, men i tillæg får den enkelte bedre mulighed for at realisere sit helt eget potentiale.

Et eksempel er Brian Drastrup, der er tidligere fællestillidsmand på den nu lukkede soyafabrik Solae på Århus Havn. Da virksomhedens ejere besluttede at lukke fabrikken i 2012, var der ansat 116 medarbejdere. Mange var med rette nervøse. For i en tid med finanskrise og arbejdsløshed, hvor skulle de så finde arbejde? Her trådte Brian til og gik stålfast i gang med at hjælpe sine kollegaer i nye jobs. Omtrent et år senere var missionen stort set fuldført – 104 var kommet i nye jobs. Og hvordan kunne det lade sig gøre? Metoden var simpel – efter 17 år på samme arbejdsplads kendte Brian sine kollegaer. Han fik dem samlet i relevante grupper, og sammen besøgte de relevante virksomheder og støttede hinanden, når der var brug for det. Man kan sige, at opskriften på succes bestod af en stor portion fællesskab.

Vores velfærdssamfund er blandt andet kendetegnet ved de folkeskoler, hospitaler, plejehjem, børnehaver, fodboldklubber og foreninger mv., der er centrale dele af alle danskeres liv. Her arbejder helt almindelige lønmodtagere eller frivillige, der tager deres del af slæbet i frontlinjen af velfærdssamfundet. Det er her, man finder den pædagog, man som forælder ved er særlig god til at give børnene opmærksomhed og omsorg. Og det er her, man finder tillidsmanden på produktionsvirksomheden, der får overbevist ledelsen om, at jobrotation både kan sikre flere kompetencer og undgå, at det bliver nødvendigt med afskedigelser – eller den fodboldtræner, der i egen bil henter de knægte, hvis forældre ikke har overskud til at køre dem ud til en kamp lørdag for Gladsaxe Heros 3. drengehold.

Men fællesskabet skal ikke tages for givet. Det er udfordret i en tid med økonomisk krise, der betyder, at vi naturligt retter vores fokus mod at få pengene til at stemme, og ruste os til en konstant international konkurrence om jobs og vækst. Vi bliver hver især og som fællesskab sat på prøve. Arbejdsløshed, utryghed og svære prioriteringer er krisens konsekvenser. Vi opstiller langsigtede økonomiske målsætninger og finder den store regnemaskine frem. Og tag ikke fejl – det skal vi blive ved med.

Men kriser har også den konsekvens, at dagligdagens problemer bliver sat i perspektiv, og vi bliver tvunget til at reflektere over, om vi har indrettet os på den rigtige måde. Og her må ikke glemme værdien af vores fællesskab. At fællesskabet kun kan være stærkt, når vi alle sammen bidrager til det – og at den enestående velstand og velfærd i Danmark ikke havde været mulig uden fællesskabets brede skuldre. I en globaliseret verden med fri konkurrence er vores måske største og vigtigste udfordring at bevare og styrke vores fællesskab og tillid til hinanden.

Poul Nyrup Ramussen sagde engang i Folketinget, at »det er sjældent, man ser en dansker med en kniv i den ene hånd, uden at der er en gaffel i den anden«. Og Nyrup har jo ret. Tre ud af fire danskere svarer, at de mener, man kan stole på de fleste andre mennesker. I Brasilien er det 1 ud af 20, der svarer ja til det samme.

Prøv at forestil dig et Danmark med et mindre stærkt fællesskab. Forestil dig, at når du vågner i morgen, har vi alle sammen mindre tillid til hinanden end vi har i dag. Forestil dig, at din tillid til pædagogen i daginstitutionen, buschaufføren eller til de mennesker, du står ved siden af i køen i Netto, var væk. Så ville vi have et samfund med en markant mindre sammenhængskraft og større utryghed. Det vil ikke alene være et samfund med dårligere livskvalitet for os alle sammen, men vil også føre til et fattigere samfund i kroner og øre.

Vi går sammen om at sætte spot på de mennesker, hvis indsats hver dag er med til at skabe vores fællesskab, og for at starte en bred diskussion om fællesskabets rolle, værdi og perspektiver. Vi ønsker, at alle får mulighed for at få sagt tak til de mange, der fortjener en anerkendelse af, at de er afgørende for vores fællesskab, vores tillid til hinanden og dermed vores samfunds styrke og vækst.

Vi indstifter Fællesskabsprisen, som er tilegnet de mennesker, der har gjort en ekstraordinær indsats for fællesskabet. Det kan være nærpolitimedarbejderen, der kender sit lokalmiljø og skaber tryghed, og det kan være jobcentermedarbejderen, der kender virksomhederne så godt, at de stoler på, at de kan ansætte unge på trods af deres pletter på straffeattesten, eller pensionisten, der som bydelsmor bliver den vigtigste kontaktperson i et udsat menneskes liv.

Og til sidst: Brian Drastrup, der fandt jobs til 104 kollegaer, før han fik tænkt på sig selv – han endte med kun selv at være ledig i to dage, før der var nogen, der havde opdaget den kæmpe indsats, han havde gjort for fællesskabet, og skyndte sig at tilbyde ham et arbejde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.