Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Får Folketinget som fortjent?

Når jeg fortæller om, hvor få ressourcer, der er til rådighed for folketingsmedlemmer, bliver de fleste mennesker overrasket.

Ifølge miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har de færreste spekuleret over, hvilke arbejdsvilkår vi egentlig giver de folkevalgte forud for diskussionen om hvorvidt folketingspolitikerne får for meget eller for lidt i løn. Her er det Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen, som gør sig klar til fremlæggelsen af forslaget til aflønning af folketings- og kommunalpolitikere forleden.
Ifølge miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har de færreste spekuleret over, hvilke arbejdsvilkår vi egentlig giver de folkevalgte forud for diskussionen om hvorvidt folketingspolitikerne får for meget eller for lidt i løn. Her er det Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen, som gør sig klar til fremlæggelsen af forslaget til aflønning af folketings- og kommunalpolitikere forleden.

Man siger, at demokratiet giver folket de politikere, det fortjener. Skal man dømme efter befolkningens tilfredshed med politikerne, har folk ikke fortjent ret meget. Vi politikere er utroværdige, på samme ringe niveau som journalister og ejendomsmæglere, og vi er ikke vores løn værd – hvis man spørger folket.

Vederlagskommissionen er blevet bedt om at se på, om politikeres lønninger, pensioner mv. er tidssvarende. Af frygt for vælgernes reaktion har et flertal i Folketinget allerede afvist at følge kommissionens anbefalinger. Men fremfor kun at se på, om lønnen er tidssvarende, burde vi benytte anledningen til at se på, om den lovgivende forsamlings øvrige arbejdsforhold er tidssvarende. Det handler om, hvilken rolle Folketinget skal have.

Folketingsmedlemmers lønniveau ligger pænt over danskernes gennemsnitsløn, men der findes mange med bedre lønninger i det private og overraskende nok også i det offentlige. Om det er et passende niveau, afhænger nok af øjnene, der ser, og af det enkelte folketingsmedlems arbejdsindsats. Min vurdering er, at de fleste folketingsmedlemmers timeløn ikke er ret imponerende. Og endnu mindre, når man ser på det ansvar, der er forbundet med jobbet.

Der er som regel to synspunkter i debatten om folketingsmedlemmernes løn. De, der mener, at lønningerne bør være højere, fordi man så kan tiltrække dygtigere folk. Og de, der mener, at lønningerne bør være lavere, fordi det ikke skal være lønnen, der er afgørende for, om man vælger at træde ind i politik. Uanset hvilken rolle lønnen spiller i den enkeltes valg om at gå ind i politik, vil lønnen ikke have afgørende betydning for kvaliteten af det enkelte folketingsmedlems daglige arbejde.

Uddannelse, faglige kurser, kompetenceudvikling og flere kvalificerede medarbejdere er noget, som kunne gøre folketingsmedlemmerne dygtigere og lovgivningsarbejdet bedre. Det er der ikke meget af i Folketinget i dag.

Vi folketingsmedlemmer har vidt forskellig baggrund. De fleste har en lang videregående uddannelse, 33 er faglærte eller ufaglærte arbejdere, og der er både lærere, pædagoger, journalister og soldater iblandt os. Fælles for alle er, at vi får tilbudt en introduktion til arbejdet i Folketingets udvalg, til presselogens arbejde, til finansloven og til Office-pakken. De ting må betragtes som basale.

Derudover tilbydes sprogundervisning på et sprog efter eget valg samt kurser i hurtiglæsning. Brugbart, men langtfra prangende.

Meget sigende er det først, når et folketingsmedlem forlader Folketinget, at vedkommende kan få penge til efteruddannelse. Jo flere år som folkevalgt, desto flere penge får man. En Bertel Haarder eller en Pia Kjærsgaard kan således bruge ca. 130.000 kroner på efteruddannelse, når de går på pension…

De få muligheder rækker næppe til at give vælgerne de politikere, de gerne vil have, og bliver forholdene ikke lavet om, må vælgerne nøjes med de politikere, de har fortjent.

Folketinget er formelt Danmarks lovgivende forsamling. Grundloven siger, at folketingsmedlemmerne alene er bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. Den giver også ethvert medlem ret til at fremsætte lovforslag.

Men virkeligheden er anderledes. Folketingsmedlemmerne er dybt afhængige af vælgernes forskrifter – i form af interesseorganisationer, virksomheder og andre lobbyister – for at kunne udføre deres arbejde. Folketingsmedlemmer fremsætter sjældent lovforslag, fordi det er for kompliceret. I praksis er lovgivningen overdraget til regeringen, og Folketinget har snarere en kontrollerende rolle.

Arbejdet som regeringskontrollerende folketingsmedlem er mere end et fuldtidsarbejde. Læsemængden er enorm, især for medlemmerne af de små partier, hvor hvert folketingsmedlem må have flere ordførerskaber og dække endnu flere udvalg. Folketinget har 23 stående udvalg, men halvdelen af partierne har under ti folketingsmedlemmer.

Bilagene fra hvert af Folketingets udvalg tælles i hundredvis, lovforslagene tælles også i hundreder, siderne i tusinder. Det kræver selvdisciplin, interesse og ikke mindst tid at få det hele læst.

Der er gruppemøder, udvalgsmøder, ordførermøder. Der er samråd, debatter i salen og afstemninger. Og så kommer alt det udenom, i vælgerforeningerne, de offentlige debatter, pressearbejdet. Jo færre medlemmer af folketingsgruppen, jo flere møder skal presses ind i kalenderen.

Det er ikke éns faglige baggrund, der er afgørende for, hvilke ordførerskaber eller udvalgsposter, man bliver tildelt. Man behøver for eksempel ikke være økonom for at beskæftige sig med økonomi i Folketinget (tre ud af 34 Venstre-medlemmer er økonomer). Mulighed for at udvide sin indsigt i økonomiske spørgsmål ville være en gevinst for alle medlemmer, uanset baggrund og ordførerskaber, netop fordi økonomien fylder så meget.

På mit eget område, i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, har de nye udvalgsmedlemmer også vidt forskellig baggrund – fra klejnsmed til civilingeniør til havnebetjent. En enkelt er biolog. De skal alle sammen sætte sig ind i komplicerede områder som genetisk modificerede afgrøder, pelagisk fiskeri og gødskningsloven. Der er ikke megen hjælp at hente udover den, mit ministerium tilbyder.

En kollega i Folketinget blev tidligere i år udsat for drillerier, fordi hun var usikker på, hvad BNP egentlig er for en størrelse. Nogle af dem, der drillede, ville sikkert selv have svært ved at forklare det kort og præcist.

I stedet for at prioritere penge til videreuddannelse af folketingsmedlemmer, når de forlader Folketinget, skulle vi hellere lade de nuværende folketingsmedlemmer få muligheder for at dygtiggøre sig inden for de emner, der er relevante for det lovgivningsarbejde, som de er en del af.

Alternativt kunne Folketinget træde til med kurser, så folketingsmedlemmerne i det mindste får et grundlæggende kendskab til de fagområder, de skal beskæftige sig med i de næste fire år. Andre egenskaber såsom ledelse, analyse eller forhandling, kan være lige så nyttige kompetencer i folketingsarbejdet. Folketinget har ikke kapacitet til noget af det i dag.

I dag har hvert af Folketingets stående udvalg et lille sekretariat bestående af et par fuldtidsstillinger. De er besat af dygtige, politisk neutrale folk, som hver dag, året og døgnet rundt, assisterer det enkelte udvalgs medlemmer så godt, de kan. De tilsvarende udvalg i Tyskland har ti gange så mange ansatte.

Partiernes sekretariater råder over midler, der dels kommer fra partiernes egne kasser, dels fra offentlige partistøttemidler. De midler er i Venstres tilfælde nok til at have en central pressetjeneste og et mindre antal fagkonsulenter, der bistår folketingsmedlemmerne. Derudover har hvert folketingsmedlem penge til at ansætte kontorhjælp i 30 timer om ugen.

Tanken var vist oprindelig, at det skulle give hvert medlem penge til en sekretær, men de klassiske sekretæropgaver ordner de fleste folketingsmedlemmer selv. I stedet ansætter mange i dag en eller to studenter, der kan hjælpe med skrivning, politikudvikling og kaffebrygning.

Det er selvsagt begrænset, hvor meget analyse- og regnekraft en student på deltid kan levere, vedkommendes faglige niveau usagt.

Derfor er det også ved at være almindeligt, at folketingsmedlemmer går sammen i mindre grupper og ansætter deres eget lille sekretariat. En gruppe på fem folketingsmedlemmer kan så ansætte to-tre akademikere og nogle studenter.

Når jeg fortæller om, hvor få ressourcer, der er til rådighed for folketingsmedlemmer, bliver de fleste mennesker overrasket. De færreste har spekuleret over, hvilke arbejdsvilkår vi egentlig giver de folkevalgte.

Det er netop den akademiske styrke, der er brug for i Folketinget, både i små og store partier. De små udvalgssekretariater og de få medarbejdere i partierne gør Folketinget afhængigt af den information, der kommer fra regeringen. Dermed bliver rollen som regeringskontrollant svær.

Selv ikke de dygtigste eller mest idealistiske folketingsmedlemmer har i dag mulighed for at udfylde deres rolle optimalt.

Hvis man vil have en lovgivende forsamling, der skal nøjes med at kontrollere den regering, som den i øvrigt er helt afhængig af, skal man blot lade tingene være, som de er.

Vil man derimod have, at de folkevalgte kan udfordre regeringen og selv tage gennemarbejdede politiske initiativer, må man se videre end folketingmedlemmernes løn. Så er det nødvendigt at give Folketinget og folketingsmedlemmerne flere ressourcer, bedre videreuddannelsesmuligheder og flere akademiske medarbejdere, end de har i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.