Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Et opgør med plastic-forurening i verdens-havene

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

I februar forvildede en småhovedet hval sig ind tæt på øen Sotra i det vestlige Norge. Lokale forsøgte at guide den retur mod dybere vande, men hvalen – der aldrig tidligere er observeret i Norge – blev ved med at vende tilbage. Den aparte adfærd ledte til konklusionen, at hvalen var blevet skør, og man valgte at aflive den. Obduktionen gav zoologer forklaringen på opførslen: 30 plasticposer i hvalens mavesæk.

En katastrofe i slowmotion er ved at udfolde sig i verdenshavene. Et biprodukt af nye forbrugsmønstre og den globale befolkningstilvækst har været en eksponentielt voksende udledning af affald. I mange varianter. Men den store skurk er plastic.

Hvert år genereres omkring 275 mio. tons plasticaffald. Otte mio. tons udledes direkte i havet. Det svarer til at køre en propfyldt skraldevogn i havnen hvert minut, året rundt. Og mængden forventes at stige til 17 mio. tons i 2025.

Konsekvenserne er omfattende. Økosystemer går til, biodiversiteten falder, fiskeri trues, turismen lider, og menneskers helbred påvirkes. Næsten halvdelen af alt plastic produceres som engangsemballage – den form der hyppigst ender i havene. Det har skabt de fem såkaldte gyres – roterende plasticsupper – i oceanerne, der pga. strømforhold samler store mængder affald, der langsomt nedbrydes til mikroplastik. World Economic Forum vurderer, at plastic i 2050 vil overhale mængden af fisk i verdenshavene, målt i vægt.

På globalt plan har Asien en kedelig førerposition. 80 pct. af plasticaffaldet stammer fra land, og kun fire lande står for over halvdelen af forureningskilden. Kina har teten. Men verdens fjerde folkerigeste nation, Indonesien, indtager andenpladsen, skarpt efterfulgt af Filippinerne og Vietnam. Faktisk finder man fem medlemslande af den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation ASEAN blandt de otte værste plasticsyndere. Det er ikke svært at tro på den statistik, når man bor i Indonesien. Der er affald alle vegne. Langs veje og jernbaner, på vulkanske skråninger, i parker og floder. Og derfor i havet.

En BBC-dokumentar rettede for et par år siden projektøren mod problemet under den sigende titel »Verdens mest beskidte flod« – en reference til Citarum-floden, der bedst kan beskrives som en flydende skraldeplads med udløb i Jakarta-bugten. Et andet godt eksempel er Komodo Nationalparken, et af verdens maritime underværker. I midten af nationalparken, to timers sejlads fra den nærmeste by, flyder kysterne med affald. Ser man under overfladen, er de skrøbelige koralrev infiltreret med flasker, poser og emballage. På landsplan anslås det, at Indonesien årligt udleder over en mio. tons plastic i havene omkring de godt 17.000 øer. I millionbyen Makassar opkøbte forskere for nylig samtlige fisk på det lokale marked og kunne konstatere, at 25 pct. af alle fisk indeholdt synlige stykker plastic. En tilsvarende undersøgelse i Californien gav samme resultat. Læg hertil mikroplastic, som via fødekæden usynligt finder vej til middagsbordet. Velbekomme.

Langsom selverkendelse

Omfanget af Indonesiens problemer skyldes flere ting.

Et sporadisk og utilstrækkeligt affaldshåndteringssystem. Manglende uddannelse og viden om konsekvenser blandt de 260 mio. indonesere, der har en historisk betinget, men udpræget køb-og-smid-væk-kultur (problemet er, at den traditionelle organiske indpakning nu er erstattet af plastic). Et vakuum af politisk bevågenhed og en udtalt tendens til enten at skyde skylden på andre eller henvise til den forrang, som økonomisk og social udvikling har på regeringens to-do-liste.

Efter et meget langt aftræk er Indonesien imidlertid vågnet op til dåd. Bannerfører er den koordinerende minister for maritime affærer, Luhut Pandjaitan, der har gjort området til sin hovedprioritet. I efteråret 2016 holdt han åbningstalen ved en dansk-arrangeret konference om havforurening med deltagelse af både den offentlige og private sektor. Et første skridt, der ikke fuldt ud erkendte Indonesiens egen andel i forureningen. For han gjorde en dyd ud af at pointere, at en vandflaske fra Singapore også var fundet langs den indonesiske kyst. Det illustrerer den fralæggelse af ansvar, der hidtil har præget de indonesiske ledere. Men efter en juleferie på Bali blev ministeren dog omvendt. Her oplevede han selv de enorme mængder skrald, der dagligt udfordrer øens image som ferieparadis.

Siden er det gået stærkt. Indonesien har netop meldt ud, at havaffaldsmængden skal reduceres med 70 pct. inden 2025. Overordentligt ambitiøst, hvilket nok har øget interessen i at samarbejde med internationale aktører, herunder Verdensbanken, men i høj grad også Danmark, der har fået en central rolle på affaldsdagsordenen. Det er et samarbejde mellem to maritime lande, der har et sårbarhedsfællesskab pga. lange kystlinjer.

Partnerskabet mellem Indonesien og Danmark bygger på et årelangt udviklingssamarbejde. Men også på et nyt instrument i dansk diplomati, det såkaldte myndighedssamarbejde, som kort fortalt går ud på, at danske ministerier og styrelser deler ud af danske erfaringer inden for prioriterede sektorer.

Det skal både bidrage til udvikling i en vækstøkonomi som Indonesien i tråd med FN’s Verdensmål samtidig med, at det skal åbne døre for danske virksomheder på nye attraktive markeder. Konkret støttes kortlægning af affaldshåndteringen i 15 storbyer. Som led i det arbejde gennemførte 40 indonesiske beslutningstagere for nylig en affaldsstudietur til Danmark. De vendte hjem med kendskab til og appetit på danske løsninger – både de offentlige og private. I den sammenhæng vil beslutningen om, sammen med Miljø- og Fødevareministeriet samt Miljøstyrelsen, at udsende en vækstrådgiver til Jakarta med fokus på affald og vand, gøre Danmark til en endnu mere relevant partner for Indonesien.

Gryende fokus på havmiljø

Noget tyder på, at tidens ånd samtidig arbejder i havmiljøets favør.

I februar var The Economist vært for World Ocean Summit på Bali, hvor en af hovedpointerne var, at der skal meget mere til end den opmærksomhed, som området hidtil har oplevet. Der er akut brug for indsatser, investeringer og udviklingen af en bæredygtig blå økonomi.

En række internationale begivenheder og organisationer vil i 2017 også sætte fokus på plasticaffald. Det gælder eksempelvis G20 og FN’s miljøprogram, UNEP, der satser massivt og har erklæret krig mod plasticaffald gennem lanceringen af initiativet #CleanSeas. EU vil i 2017 også sætte ekstra fokus på cirkulær økonomi og udarbejde en ny plasticstrategi som led i forberedelserne til værtsskabet for Ocean Summit på Malta til oktober. Men i første omgang kulminerer indsatsen 5.-7. juni, hvor FN afholder Ocean Conference med fokus på FN’s verdensmål nr. 14 om »Livet i Havet«, der også er en prioritet for transitions- og vækstøkonomierne i Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, »Verden 2030«. En række lande har allerede udmeldt nationale målsætninger som optakt til FN-konferencen. Andre vil følge trop.

Problemernes omfang er enorme, og der findes ingen løsninger, der med et trylleslag fjerner udfordringerne. Men den internationale kalender viser, at der måske er reel politisk momentum, og at plasticforurening ikke længere er en overset affære. Det er ved at blive high-politics, der også udenrigspolitisk påvirker bilaterale og multilaterale relationer. Som den andenstørste globale plastic-udleder bliver Indonesiens nylige engagement afgørende at fastholde – også set med regionale briller.

Som de-facto leder af ASEAN-samarbejdet har Indonesien en socialiserende effekt på de øvrige ni medlemslande, der ikke kollektivt har fundet fælles fodslag på området. Det kræver dog en cocktail bestående af pisk og gulerod at få flere med på reduktionsvognen. Gabestokken skaber opmærksomhed. Anerkendelse og konkret støtte til dem, der handler, bliver endnu vigtigere. Her kan det indonesiske partnerskab med bl.a. Danmark faktisk spille en rolle. Det skal bruges proaktivt i det, der kan vise sig at blive oceanernes år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.