Kronik

Et nyt Danmark - et udviklingsland

Omstilling. Der er behov for en massiv udvikling og omstilling af erhvervsvilkårene, økonomien og den offentlige sektor med masser af eksperimenter for at kunne klare os i den globale konkurrence.

»Vi skal passe på det Danmark, vi kender,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale. »Der er ikke plads til eksperimenter.« Det var udgangsbønnen.

Talen vakte øjensynlig megen sympati, men efter at have levet »hjemme« i nogle måneder efter syv-otte år i Kina må jeg konstatere, at den holdning, statsministeren gav udtryk for, er den diametralt modsatte af det, der sker i Kina og i den såkaldte nye verden. Vi er helt galt afmarcheret, hvis vi holder os til det velkendte. Vi har tværtimod brug for at udvikle samfundet og for at lave eksperimenter for at komme ud af stagnationen.

Når man har levet mange år i Kina, er det skønt at komme hjem til frisk luft, friske grøntsager og til et fredsommeligt samfund. Til hyggen. Til pensionisternes paradis. Men Gud, hvor er der kedsommeligt!

Jeg har slået mig ned i Tyskland, hvor jeg har boet tidligere, og kan konstatere, at EU’s Indre Marked langtfra er gennemført. El-stik og mange dippedutter passer ikke på tværs af grænserne, og man skal have mobiltelefonaftaler i hvert land for ikke at blive flået mere, end man bliver i forvejen. I Kina kan man have ét mobilabonnement og én mobil dataopkobling - i et land, der fylder mere end Europa, og som har 1,3 milliarder mennesker.

Fra undergrunden i storbyerne og fra tog og busser 1.000 km inde i baglandet kan man ringe til den anden ende af jordkloden og være på nettet og se nyheder på sin iPhone – for ingen penge. I Europa lukrerer teleselskaberne fedt på deres nationale monopoler. Hvis politikerne ville, kunne de skabe et ægte fælles tele-marked uden roaming-afgifter. Det er et eksempel på, at vi ikke har et integreret og effektivt samfund i EU, som kan hamle op med kineserne.

I Kina kan en supermoderne, dansk fabrik bygges på ét år, mens det tager tre år at bygge en tilsvarende fabrik i Europa. Vi bruger adskillige år på at udvide en motorvej med bare ét spor, såsom Køgebugt-motorvejen syd for København. I Kina bygger man fuldt færdige motorveje på meget kortere tid. I hele Europa har vi finansieringsproblemer trods renter på nul procent, mens kineserne investerer på livet løs. På tre år fra 2011 til 2013 brugte Kina mere beton end USA i 100 år fra 1900 til 2000.

Well, det har også ført til overkapacitet og bobler, men kineserne er i gang med at skabe en infrastruktur, der ligger langt foran den vestlige, og levestandarden vokser voldsomt. Der er ikke et vestligt demokrati, og systemkritikere kan ryge i fængslet. Men der er en frodig debat på f.eks. de sociale medier om selv de tungeste emner som forureningen. Vi har hede debatter i Europa om at gennemføre reformer, men der sker ikke en døjt, eller også kommer reformerne meget sent eller i en udvandet udgave.

Vi har i Europa svært ved at komme ud af dødvandet, og så er der alligevel en bevægelse. Det blev f.eks. illustreret på en konference for nylig i København om »Vejen til succes i Kina« – arrangeret af den statslige investeringsfond IFU og erhvervsorganisationen Danish-Chinese Business Forum. Konferencen viste et behov for at styrke den danske indsats for at få mere eksport til Kina og for at koble os stærkere på den kinesiske vækst. Det er oplagt at få kapital fra pensionssektoren, men pensionskasserne vægrer sig ved at lægge milliarder på bordet, og virksomhederne tøver med at tænke stort nok.

Konferencen slog alligevel nogle interessante toner an. Både virksomheder og politikere ser et tydeligt behov for at skabe udviklingsarbejde i Kina, dvs. at udvikle nye projekter, f.eks. inden for danske kompetenceområder som vand, energi, fødevarer, sundhed, ældrepleje eller fjernvarme. Med udvikling menes, at det ikke er nok at stille kapital til rådighed. Der må bruges kræfter på at skabe meget store projekter, som både store og små virksomheder kan involveres i, og som pensionssektoren finder interessant.

Det kræver en betydelig indsats, også fra statens side, men ikke så meget som milliardinvesteringerne i Østeuropa efter Murens fald. Det vil være oplagt at give ekstra ressorcer til IFU for at klare opgaven, måske i samarbejde med private virksomheder. At stimulere virksomhederne til at satse mere på Kina og vækstlandene burde være en selvfølge, da væksten sker i denne del af verden. Kina ventes i de næste 35 år at vokse lige så meget, som det, den vestlige verden er værd i dag. Historisk set er det en uhørt ekspansion og værdiskabelse.

Men behovet for udviklingsarbejde i Kina understreger i virkeligheden et generelt behov for at skabe ny værdi i vort eget samfund. Den britiske nationalbank udgav for nylig en rapport, som viste, at pensionssektoren i de førende vestlige lande investerer alt for traditionelt og kortsigtet, og at pensionskapitalen dermed er med til at forværre de finansielle problemer. Sektoren bør i stedet for investere langsigtet i industrien og i infrastrukturen for at sikre velstanden på lang sigt. Vi bør blive bedre til at træffe langsigtede beslutninger, herunder investeringer i uddannelse.

Den danske pensionssektor har den seneste tid taget skridt til at investere mere langsigtet i erhvervslivet og infrastrukturen, bl.a. med privat-offentlige projekter for at undgå en øget statslig gæld. En nylig rapport fra det danske finansfirma Axcel viser, at velstanden falder, hvis vi ikke optrapper investeringerne markant. Tyskland vil bruge privat-offentlige projekter for at renovere og udbygge motorvejssystemet. Tyske byer forsøger at gøre sig til »vidensbyer« og Hamburg går foran gennem en storstilet digitalisering og ved at stimulere iværksættere, når nu de traditionelle jobs forsvinder. Der eksperimenteres overalt for at skabe mere dynamik. Måske skal hver eneste af os til at investere i vores egen arbejdsplads – eller andres – når nul-rentesamfundet gør det tåbeligt at have penge i banken, og når andre selskaber træder ind på bankområdet.

Hvorfor eksperimenterer vi ikke med avancerede uddannelsesprogrammer, der med digitale midler kan foregå i selv de mindste byer, så vi kan skabe dynamik i udkantsdanmark? De store anstrengelser på at skabe lækre bymidter som omkring havnen i København har jo ikke skabt øget vækst i Danmark. Hvorfor laver vi ikke effektive og hurtige trafikforbindelser, der kobler landet sammen? Dét kan kineserne. Vi kunne gøre det med vindkraft og gøre Danmark til et globalt testcenter.

Silicon Valley i Californien har ikke bare været foran på det teknologiske område. Nu er denne version af et udkantsamerika ved at sætte en helt ny global dagsorden, hvor nogle få højteknologiske firmaer er ved at forandre samfundene gennemgribende – tag Google, Apple, Uber og Airbnb som eksempel. De bryder traditioner og regler med superliberale løsninger, der også giver individerne langt flere muligheder end hidtil. Det bliver en udfordring for den stagnerende politiske beslutningsproces.

Digitaliseringen af alt i vores tilværelse er kun lige begyndt. Digitalisering handler dybest set om integration, og vi kan fra dansk side få en nøglerolle i den ydre, globale integration, ligesom vi kan skabe en bedre intern sammenhæng, hvis vi vil. Sundheds- og uddannelsesinstitutioner kan gøres til en eksportvare, hvis vi ændrer lovgivningen, og tusinder af små virksomheder kan klare sig globalt, hvis de tager hinanden i hånden – som bønderne gjorde det med smør og bacon i 1800-tallet.

Det er en mentalitetsændring, der er behov for. Det er nødvendigt for at udvikle det bestående, også med eksperimenter. Ellers bliver det umuligt at klare den globale forandring.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.