Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Et gymnasium der rykker

Udspillene til en gymnasiereform viser, at intet vil blive reformeret. Både forslaget og reaktionerne er så visionsløse, at det bliver den samme skole en gang til med nogle små kosmetiske ændringer. Reformen vil sandsynligvis blive præget af en række politiske studehandler, så resultatet som i 2005 bliver tandløst og inkonsekvent.

Matematiktime med 2.x på Allerød Gymnasium. Færre piger end drenge dropper ud af gymnasieuddannelserne.
Matematiktime med 2.x på Allerød Gymnasium. Færre piger end drenge dropper ud af gymnasieuddannelserne.

Måden at drive skole på har ikke ændret sig i de sidste 2.000 år. Skolen er tænkt, organiseret og drevet, som vi altid har gjort det. Vi har afskaffet kadaverdisciplinen, men har ikke rigtig fundet ud af at sætte noget i stedet. Vi har fået IT, men har slet ikke udnyttet potentialet pædagogisk og organisatorisk. Vi har oplevet et utal af pædagogiske diller og smarte italesætninger, og de har flyttet absolut intet.

Må jeg som almindelig lærer have lov til at komme med ti forslag, der kan rykke gymnasiet:

1) Erstat tilstedeværelsespligten med læringspligt. I dag skal eleverne være til stede 90 pct. af tiden og kan nøjes med at lære ti pct. af det, læreplanerne kræver. Byt om på det forhold, så eleverne skal lære 90 pct. og være til stede ti pct. Om de arbejder hjemme, på det lokale bibliotek eller på skolen er ligegyldigt, bare de lærer det, de skal. Tilstedeværelse sikrer i dag ikke læring, det er blot en tradition, som vi har ført videre af gammel vane. Så sent som for 15 år siden var elever og lærere nødt til at komme på skolen sammen, for dér befandt bøgerne, biblioteket, fjernsynet, kopimaskinen, filmfremviseren, computeren, kameraet og tavlen sig. Nu kan det hele ligge på en iPad, og elev og lærer kan komme i kontakt med hinanden på internet og mobiltelefon.

2) Ophæv organiseringen i faste klasser. Det er endnu en vane. Det er rigtigt, at for nogle elever er klassen et trygt forum, men for en del elever er det et fængsel, hvor de er lænket til de samme samarbejdspartnere og i nogle tilfælde også uvenner. Når 300 elever på samme klassetrin alle skal have engelsk, hvorfor spærrer man så de samme 28 elever inde med den samme lærer i alle tre år? Giv i stedet eleverne en række tilbud om organisering, nogle vil måske foretrække klasseundervisning, andre vil have gruppearbejde eller kan arbejde projektorienteret, endnu andre vil have foredrag eller arbejde hjemme med podcasts fra nettet og mulighed for lærerhjælp på mobilen.

3) Tjek elevernes læring løbende. Vent ikke med eksaminer til afslutningen af gymnasiet. Når eleverne er nået til afslutningen af et forløb, f.eks. efter tre måneder, skal de prøves i, om de har opfyldt kravene i læreplanen. Hvis ikke, er det en om’er, altså fornyet prøve. Bliver det ikke et testhelvede? Hvorfor dog det? Det vil blot sikre, at ingen elever kan sakke bagud, så de ikke forstår, hvad der foregår. Elever, der er fejlplacerede, spilder ikke tre år, men får øjeblikkelig feedback. Og – nej: Det skal ikke være en række dødssyge, selvrettende multiple-choice tests, men begavede, måske kreative og innovative projektagtige prøver.

4) Forny karakterskalaen. Hvor læreplanerne beskriver, hvad eleverne skal lære, så fortæller karakterskalaen, hvad eleverne alligevel ikke behøver at lære. Selv topkarakteren 12 tillader enkelte, uvæsentlige mangler. Minimum for at bestå = 02 beskrives som »den tilstrækkelige præstation« og defineres som »den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål«. Det tilstrækkelige er altså det minimale! Det er simpelthen for uambitiøst. Forslag: Gør 10 til 02, så eleven som minimum skal beherske kompetencerne i læreplanen med enkelte mangler. Karaktererne over 02 kan så passende belønne det, som vi konstant betoner, vi er gode til i Danmark, nemlig kreativitet, tværfaglighed, innovativ tænkning samt planlægning og samarbejde.

5) Tænk i nye niveauer, tænk i at løfte den enkelte elev. Tro ikke, at pludselig bliver gymnasiet bedre, fordi flere elever får matematik på B-niveau. Hvis eleverne opdager, at de mangler matematik, tager de det uden problemer på de gymnasiale suppleringskurser. Det er en illusion, at 95 pct. af en ungdomsårgang kan få den samme studenterhue. Elever er vanvittigt forskellige: De har forskellig modenhed, ansvarlighed, opdragelse, social baggrund, ambitioner, intelligens og talent. Tænk i at løfte den svage elev til et rimeligt niveau på den svage elevs betingelser. Gør det samtidig muligt for den talentfulde og ambitiøse elev at løfte sig, måske til et A+ niveau, som ikke kun handler om flere undervisningstimer, men om flere kompetencer.

6) Forny fagrækken med fag, der peger fremad. De sidste reformer har blot rykket lidt rundt på de samme faglige brikker. Hvorfor er fag som design og mediefag ikke på A-niveau? Hvorfor er der ikke mulighed for endnu højere niveauer, i stedet for at klatte timerne bort på en masse små C-niveaufag? Hvorfor er bæredygtig energi, turisme eller sundhed ikke studieretninger med en masse relevante fagkombinationer? Hvorfor er musik det eneste kunstneriske fag på A-niveau? Hvorfor er IT noget, som unge talenter nærmest skal lære i en hackerkultur? Løs op for posen, lad unge få muligheden for at blive rigtigt dygtige i fag, de brænder for, måske bliver det så også meget lettere at holde på dem.

7) Kvantitet er ikke kvalitet. Flere timer genererer ikke automatisk mere læring. Elevernes daglige skema plus hjemmeforberedelse plus opgaveskrivning ligger allerede over en almindelig arbejdstagers arbejdsuge, det er effektiviteten, der halter. Det handler om at stille krav til elevernes læring, men det handler også om skoledagens organisering. Hvorfor lægger man f.eks. lektiecafeer EFTER skoletid? Start dog dagen med dem, så eleverne kan udføre den forberedelse, der er nødvendig for den efterfølgende lektion, sammen med læreren, så alle i klassen er velforberedte. Giv mulighed for opgaveskrivning som en integreret del af undervisningen, så eleverne har fri efter skoletid.

8) Lad de enkelte institutioner få lov til at profilere sig fagligt. Hvorfor er det kun to musikskoler, der må have profil? Det er et mærkeligt signal, at musik skulle være den vigtigste - og eneste – faglige profil i Danmark. Lad de skoler, der vil være førende inden for science, design, miljørigtig teknologi eller moderne medier investere i udstyr og ekspertise og trække de elever til, som vil blive dygtige inden for det felt. Hvis der er interesse og ambitioner blandt eleverne, så lad den skole få lov til at få et særligt højt niveau eller en overbygning, det kan kun give dygtige elever, og det er vel et af målene med en gymnasiereform. Som det er nu, er det institutionaliseret middelmådighed på de visionsløses betingelser.

9) Ophæv afstandskriteriet, hvor stavnsbåndet blev genindført med et administrativt pennestrøg. Elever, der gerne vil samles for at dyrke specielle interesser og ambitioner, holdes nu spredt med tvang. Studieretninger oprettes ikke efter interesse og ambitioner, men efter laveste fællesnævner og Rejseplanen.dk. Elever, der bor nær et ghettoområde, holdes fast i ren apartheid, og de enkelte skoler forhindres i at prøve at tiltrække elever med forskellig kulturel, etnisk og social baggrund. Skoler i velstillede områder isoleres i en opfattelse af, at »det andet Danmark« kun er noget, man ser i nyhederne på TV.

10) Fjern fodlænken fra lærerne. God ledelse handler om at få medarbejderne til altid at gøre deres bedste – af sig selv! Kommandostyring og tvungen tilstedeværelse er et paradis for den dårlige og dovne lærer og stammer fra russiske stålværker i Stalin-tiden. Smidige systemer og tillid giver glade og stolte medarbejdere, som producerer mere. Den moderne arbejdsplads er opgavestyret, hvor selvstyrende teams får defineret en opgave, nogle mål og ressourcer, en deadline og nogle måleredskaber, så klarer de selv resten og bestemmer, hvor, hvornår og hvordan opgaven løses optimalt. Det fungerer i alle moderne virksomheder. Det kan selvfølgelig også fungere i undervisningssystemet.

Kære politikere: Stil krav til eleverne, fokuser på læring, hav tillid til lærerne, visk tavlen ren og tænk innovativt og visionært, så kommer resultaterne. Hvis I tør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.