Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Et friere, rigere og rimeligere Danmark

Blå fødselsdag. Regeringen vil fortsat satse på, at flere kan forsørge sig selv, at væksten øges, og skatten sænkes, skriver fire ministre i denne kronik på V-regeringens et års fødselsdag.

Lars Løkke Rasmussen (V) stemmer ved folketingsvalget 2015. Foto: Nils Meilvang
Lars Løkke Rasmussen (V) stemmer ved folketingsvalget 2015. Foto: Nils Meilvang

Sidste sommer gik Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen og resten af Socialdemokraterne til valg under parolen »Det Danmark, du kender«.

Danmark stod også på det tidspunkt over for et enormt flygtningepres, som udfordrede vores sammenhængskraft som samfund og åbenlyst også den daværende regerings beslutningskraft. En udfordring, der kun blev mere alarmerende velvidende, at integrationsindsatsen havde slået fejl, og at hver tredje person i kontanthjælpssystemet havde indvandrerbaggrund.

Det sociale sikkerhedsnet, som vi har udviklet i fællesskab gennem generationer, levede ikke op til sit formål. I stedet for at hjælpe flygtninge og indvandrere videre i arbejde og selvforsørgelse var sikkerhedsnettet blevet til et fangstnet. Det fastholdt i højere grad flygtninge og indvandrere i passiv offentlig forsørgelse, viklede dem ind i et net af misforstået velfærd og spændte ben for, at de kunne blive ordentligt integreret i vores samfund. Over 80 procent af alle kontanthjælpsægtepar har en ikke-vestlig baggrund.

Det er ikke det Danmark, som denne regering ønsker at kende. Vores mål er at skabe et friere, rigere og rimeligere Danmark. Derfor har regeringen, siden den trådte til for et år siden, haft blikket stift rettet mod fire pejlemærker, der gør det muligt at nå målet. Det er de fire vigtigste målsætninger for, hvor Danmark skal bevæge sig hen de kommende år.

1 Konsekvent og realistisk udlændingepolitik: Som det allerførste var der behov for en række straksindgreb for at håndtere den akutte og ekstraordinære flygtningesituation. Regeringen ønsker at begrænse asyltilstrømningen, så vi kan integrere dem, der ender med at få ophold her, ordentligt. Også de skal bidrage til vores samfund og forsørge sig selv og deres familie.

Vi har derfor gjort det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Med integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers- reglen har vi dæmpet udgifterne til passiv forsørgelse og givet et langt større incitament til at arbejde og deltage i det danske samfund. Med to- og trepartsaftalerne har vi skabt bedre rammer for, at kommunerne kan modtage flygtninge og for, at de kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Regeringens politik har desuden haft mærkbar effekt på antallet af asylansøgere i Danmark. Mens Sverige eksempelvis i 2015 modtog dobbelt så mange asylansøgere som i 2014, modtog Danmark omkring 40 pct. flere asylansøgere i samme periode. Stigningen i Tyskland var på 135 pct. i samme periode, og Norge oplevede en stigning på hele 171 pct.

2 Flere skal forsørge sig selv: Vi ønsker et Danmark med færre mennesker på offentlig forsørgelse, så flere danskere kommer væk fra sociale ydelser og ud i det arbejdende fællesskab. Det er en falliterklæring, at antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg med knap 20 pct. under Socialdemokraterne. For kontanthjælpsægtepar var stigningen hele 50 pct.

Derfor har regeringen med kontanthjælpsloftet sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde i stedet for at være på kontanthjælp. Vores ambition er, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om livskvalitet for den enkelte og sammenhængskraften i vores samfund.

Antallet af mennesker på offentlig forsørgelse er allerede faldet under denne regering – det går den rigtige vej. Det betyder ikke, at arbejdet er færdigt her. Efter sommerferien vil vi fremlægge et forslag til at lette skatten på arbejde. Det skal gøre det endnu mere attraktivt at tage et arbejde.

3 Flere private arbejdspladser: Vi ønsker et Danmark, hvor vi skaber gode rammer for vækst og dermed flere private job i hele Danmark. Der er brug for flere private arbejdspladser i Danmark. Jobskabelse, vækst og velstand er forudsætningen for, at vi har råd til den velfærd, som vi alle ønsker.

Desværre er væksten ikke for alvor kommet op i fart. Det er nødvendigt at løfte væksten i dansk økonomi, hvis fremgangen i levestandarden skal stå mål med det, danskerne med rimelighed forventer. Kigger vi mod de lande, vi normalt sammenligner os med, ser det omvendt lysere ud. Sverige og USA eksempelvis kan se frem til pæne vækstrater de kommende år.

Ser vi frem mod 2020, forventer vi, at væksten er moderat, fordi vores produktivitet vokser for langsomt. Det er afgørende, at produktiviteten i de danske virksomheder styrkes, hvis Danmark fortsat skal være et af verdens rigeste lande. Det skal være attraktivt at etablere og drive virksomhed i Danmark. Og vi har en udfordring i forhold til at skabe store virksomheder med mange arbejdspladser. Eksempelvis er alle danske virksomheder med over 1.000 ansatte mere end 20 år gamle. Regeringen har allerede lettet skatter og afgifter til virksomheder og borgere med fire mia. kr. i forbindelse med finansloven for 2016.

I december 2015 gennemførte regeringen den fødevare- og landbrugspakke, vi gik til valg på, og som gør en stor forskel for et af de vigtigste erhverv i Danmark. I februar 2016 indgik regeringen en aftale om vækst og udvikling i hele Danmark. Med aftalen udmøntes 800 mio. kr. til initiativer, der vil medvirke til at forbedre vilkårene for produktion og investeringer og for at leve og bo i hele Danmark. Samlet skaber regeringens initiativer, f.eks. den nylige planlovsaftale, grundlag for at øge væksten med over tre mia. kr. de kommende år.

Det går derfor også den rigtige vej, og vi kan allerede nu se, at der bliver skabt flere private job. Fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 er den private beskæftigelse steget med ca. 38.000 personer.

Men der er behov for at gøre mere. Og derfor skal vi i de kommende år fortsætte det lange seje træk for at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, forbedre reguleringen, styrke konkurrencen og lette de administrative byrder.

4 Bedre kernevelfærd: Vi ønsker et Danmark, hvor vi prioriterer ressourcerne fornuftigt, så vi har råd til at styrke kernevelfærden både i dag og i fremtiden. Den offentlige økonomi er spændt hårdt for. På den ene side betyder den lave oliepris, at vi får færre indtægter ind fra olien i Nordsøen, på den anden side betyder den store flygtningetilstrømning, at presset på udgifterne øges.

Råderummet frem mod 2020 er historisk stramt. Ti mia. kr. Det er det beløb, vi har til nye prioriteter, som situationen ser ud nu. Vi skal derfor tænke os godt om, når vi bruger af vores fælles pengekasse. Det kræver svære prioriteringer, ja. Men det er afgørende at sikre sig, at danskernes penge bliver brugt der, hvor de gør størst gavn.

Denne regering tør prioritere. For situationen lige nu er, at vil vi bruge penge på nye initiativer, ja, så skal vi finde pengene på noget eksisterende. Ellers har vi ikke råd.

Vi har allerede prioriteret. Alene i år har vi tilført 2,4 mia. kr. ekstra til sundhed og en milliard til værdighed i ældreplejen. Vi har bl.a. genindført behandlingsgarantien og indgået en aftale med de borgerlige partier om en national handlingsplan for den ældre medicinske patient.

Dermed er det lykkes regeringen i løbet af det første år at sikre fortsat forbedring af velfærden trods det svære økonomiske udgangspunkt.

De næste skridt: Regeringen vil efter sommerferien fremlægge en ambitiøs 2025-plan. Her vil vi tage fat på de udfordringer, som dansk økonomi står over for, og samtidig sikre, at der er rum til både den fælles og nære velfærd i fremtiden.

Vi kommer også med et udspil til en JobReform 2, der letter skatten på arbejde og dermed understøtter, at det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde, og at flere kommer i arbejde. Vi igangsætter en ny strategisk satsning, Danmark i Vækst, som skal styrke Danmarks vækstvilkår inden for digitalisering, produktivitet, eksport og iværksætteri.

Med de igangværende trepartsforhandlinger om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft samt praktikpladser vil vi søge at bidrage til, at virksomhederne også i de kommende år har adgang til de medarbejdere, de har brug for.

Efter et år med denne regering ved roret er vi nået et stykke ad vejen i retning mod et friere, rigere og rimeligere Danmark. Når vi tager fat på en ny politisk sæson, vil regeringen trække i syvmilestøvlerne og tage de næste store skridt.

  • Kronikken er skrevet af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, skatteminister Karsten Lauritzen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.