Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Er vi blevet til IT-fetichister?

Mikkel Wold
Mikkel Wold

Det er næppe helt forkert at påstå, at når en ny og markant ændrende teknologi opstår, sker der som regel to ting.

Den ene er, at nogle nærmest dæmoniserer det nye. Mange af de opfindelser, vi i dag omgås med største selvfølgelighed, blev mødt på den måde. Dampmaskinen, toget, bilen (der var forskere som mente, at den menneskelige organisme ikke kunne tåle at bevæge sig med over 25-30 km/t), osv.

Den anden retning udgøres af dem, der hovedkulds ser det nye som godt, blot fordi det er nyt, og alene derfor anses som et fremskridt. Problemet er så i det tilfælde den mangel på refleksion over det nye, som ikke har den kritiske sans, der kan sortere i tingene. En sans som ikke lader sig forføre af det nye, blot fordi det er nyt. Forandring kan som bekendt både være forbedring og forværring.

Næppe nogen forandring har i nyere tid været mere markant end indførelsen af computeren og internettet. Vores adgang til information er blevet markant forbedret, vi kan søge og på få sekunder finde information, som det tidligere ville have taget timer eller dage at finde. Verden er blevet forbundet på måder, der ikke var mulige før. Vi kan uden problemer kommunikere med folk på den anden side af Jorden, de sociale medier hjælper os til at skabe nye kontakter, osv., osv.

Jeg hører til dem, der meget nødig ville undvære den hurtige kommunikationsmulighed for slet ikke at tale om adgangen til informationer. De fleste af de oplysninger, jeg bruger som dokumentation for mine standpunkter i denne artikel, ville jeg næppe på nogen måde kunne have fremskaffet uden internettet. Så langt så godt.

Men den føromtalte kritiske distance, evnen til at sortere skidt fra kanel, er nærmest blevet helt væk, når det handler om IT-teknologien. Den er kritikløst kommet rullende, tilsyneladende ud fra princippet »jo mere, jo bedre«.

Nogle helt indlysende spørgsmål mangler at blive stillet. Informationerne er blevet flere, men gjorde det os klogere?

Engang skrev vi breve, nu skriver vi mails, men har det gjort os bedre til at kommunikere med hinanden? Eller er den skriftlige samtale blevet mere overfladisk? Og hvad med den om, at mails ville spare os for tid, så vi kunne bruge tiden bedre? Det løfte fremstår jo i dag som en joke.

Den, der for 30 år siden fik tre-fem breve om dagen, får nu typisk det tidobbelte. Var der noget, mails ikke gav, var det mere tid. Jeg vil nødig undvære dem, men jeg vil også nødig undvære brevskrivningens kvaliteter, så jeg er begyndt ind imellem at skrive breve igen, hvis jeg vil meddele mig om noget, der kræver mere end mailens hurtige form.

IT i undervisningen

Vores digitalisering har gjort meget nemmere for dem af os, som har let ved at beherske nettet og ikke går i sort, hvis der f.eks. kommer besked om at opdatere ens Java eller browser.

Men der er altså mange kloge mennesker, der bare ikke kan finde ud af den slags – hvad med dem? Hidtil har holdningen over for dem været noget i retning af »tilpas dig eller glid bagud«. Sådan oplever mange det og med god grund. Digitaliseringen har i Danmark været gennemført med en rimelig sans for arrogance over for dem, der ikke lige kan det med computere.

Et helt særligt område, hvor i alt fald politikere og mange administratorer synes at have en næsegrus beundring og betagelse for IT, er undervisningssektoren. Her er vi både førende og bagud, morsomt nok.

Vi er blandt de førende lande, hvad angår brug af IT i undervisningen. Til gengæld er vi bagud i opdagelsen af, at IT skal bruges med en vis omtanke, og at der er nogle af de velprøvede undervisningsformer, som ikke bare stadig holder, men som overtrumfer teknologiens muligheder.

For nogle år siden viste en OECD-rapport således, at i de lande, som har sat fart på IT-læringen og implementeringen af nyeste teknologi, sker der ingen som helst fremgang i elevernes færdigheder på områder som læsning, matematik og fysik/biologi, mens i de lande, som ikke har prioriteret på samme måde og været mere tilbageholdende med IT-velsignelsernes implementering, klarer eleverne sig bedre.

»Elever, der bruger tablets og computere ofte, klarer sig markant dårligere end dem, der bruger dem i et mere moderat omfang,« udtalte Andreas Schleicher, Education Director i OECD.

Apps på iPaden lærer ikke børn at læse

Endnu mere morsomt er det, at i hjertet af Silicon Valley, der hvor IT-giganterne Apple, Google, eBay, Yahoo og andre har deres hovedkvarter, sender mange af de ledende medarbejdere og chefer deres børn til skoler, som bevidst undlader at bruge computere i undervisningen.

Det er da interessant, at de, der lever af at udvikle systemer til computere, og som bruger deres arbejdsliv på IT, for længst har lagt afstand til den bevidstløse IT-fascination, som man ser udfoldet i det danske undervisningsvæsen.

»Ideen om, at en app på en iPad skulle gøre mine børn bedre til at læse matematik er idiotisk,« siger Alan Eagle, ledende kommunikationsmedarbejder fra Google til New York Times. Og han supplerer med, at han selv er ansat i en virksomhed, som bruger det meste af tiden på at gøre produkterne så forståelige, at alle skal kunne bruge dem, så hvis de vil bruge en computer, skal de nok finde ud af det.

Alan Eagle har selvfølgelig ret. Hvornår har du sidst mødt et barn, som allerede inden, det kom i skole, ikke var rimelig hjemmevant med at bruge en computer?

Også på universiteterne i USA har der længe været en revision af synet på IT i undervisningen. Ikke fordi man vil være konservativ, men fordi man insisterer på bl.a. tre ting: Nærværet, kommunikationen og opmærksomheden. Derfor har man nogle steder forbudt brug af laptops og iPads til notetagning. Så slipper de studerende også for fristelsen til at tjekke mails og Facebook i timerne.

Tilmed viser flere studier, bl.a. ét offentliggjort i Scientific American, at de grupper, der tog noter på deres computere, nok kunne notere mere, men de havde forstået mindre, end de grupper, som noterede på papirblokken.

IT er ikke et mirakel

Hvis man lader sig forføre af teknologien, bliver den et mål i sig selv i stedet for det hjælpemiddel, den skal være. Der er noget utrolig dannelses-provinsielt over at blive fascineret af noget nyt, uden i tilstrækkeligt omfang at spørge til, om det nye nu også er en forbedring.

For nylig har der heldigvis været argumenter fremme mod den teknologifetichisme, som præger den danske undervisningsverden. I Deadline på DR2 argumenterede digitaliseringsforskeren Jesper Balslev for nylig for betydeligt mere omtanke på området. »Det, der er vigtigt, er at opdyrke en analytisk tænkning og opbygge kreativitet og innovation, og det er ikke noget, der kommer fra læringsteknologi,« sagde han bl.a.

I lyset af ovennævnte undersøgelser er det jo rent ud komisk, når enkelte gymnasier ligefrem har sat sig som mål udelukkende at anvende IT i undervisningen.

Så tiden er kommet til at spørge, hvorfor det nu lige er, at vi skal styrke anvendelsen af IT i skolerne. Og ikke mindst undersøge, hvad andre metoder formår. Fortællingen, legen, ud i naturen, lytte til musikken, det er faktisk ret effektivt som læring.

Der er ikke noget galt med computere og laptops. Men det er bare meget dumt at tiltro dem den mirakelagtige funktion, der ligger bag tankerne om, at vi skal være førende i at implementere IT i skolerne. Det er muligt, vi er førende på det punkt, men det har bragt os bagud i forhold til så mange andre lande, hvor man ikke er blevet så forført, som vi er.

Mikkel Wold er sognepræst ved Marmorkirken, København, og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Løgumkloster.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.