Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er det slut for dansk film?

Dansk film står over for en række alvorlige udfordringer, og dem skal vi løse i fællesskab. En dansk film fik for ikke så forfærdelig mange år siden omkring halvdelen af sine indtægter fra salg af dvder. Det er en indtægtskilde, der er drastisk reduceret.

Instruktøren Martin Zandvliet debuterede med lavbudgetfilmen »Applaus«. Det arbejde dannede grundlag for »Under Sandet«, der nu er indstillet til en Oscar. Foto: Simon Skipper
Instruktøren Martin Zandvliet debuterede med lavbudgetfilmen »Applaus«. Det arbejde dannede grundlag for »Under Sandet«, der nu er indstillet til en Oscar. Foto: Simon Skipper

Der findes en særlig fortælling om dansk film. Den kan sammenfattes under overskriften: »Festen er forbi«. Det er historien om, at danske spillefilm ikke længere vinder priser, har lav kvalitet, ligner hinanden, er for smalle eller for mærkelige og spiller for tomme sale.

Det er en historie, som mangler hold i virkeligheden. Dansk film har masser af udfordringer, og dem skal vi tage alvorligt, men dansk film har opnået en succes, der skal og kan fortsætte. Skal fortsætte, fordi dansk film har væsentlig kulturel værdi, og kan fortsætte, hvis vi skaber langtidsholdbare rammer for dansk film.

Siden midten af 90erne har dansk film haft en markedsandel på i gennemsnit 25 procent og ofte omkring 30 procent. Det er et meget højt tal for et land, der blot producerer 20-25 spillefilm om året, hvilket kun udgør 12-14 procent af det samlede antal film, der har biografpremiere herhjemme. Samtidig deltager stribevis af danske film hvert år på de største filmfestivaler i Cannes, Berlin, Venedig og Toronto. Og i løbet af de seneste ti år er vi det land i verden, der flest gange har været nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film. Det er vel at mærke ikke »i forhold til landets størrelse«, men samlet set. Der er god grund til at tage hatten af for den danske filmbranche.

Men kan dansk films værdi alene gøres op i solgte biografbilletter eller vundne festivalpriser? Nej, dansk films betydning rækker ud over kommerciel gennemslagskraft og kunstnerisk sølvtøj. Det, der gør dansk film til en væsentlig kulturfaktor, er kombinationen af bredde og kvalitet.

I mange lande er der et skarpt skel mellem kunstneriske film, der bliver set af meget få, og kommercielle film, der bliver set af mange, men til gengæld ofte har temmelig lav kvalitet. Denne skelnen findes også i Danmark, men det særlige ved dansk film er, at fællesmængden mellem de kunstneriske film og de kommercielle film er meget stor. Dansk film formår i høj grad at kombinere kunstnerisk kvalitet med publikumsmæssig gennemslagskraft. Det har skabt fundamentet for den høje kulturelle værdi, som dansk film har. Hvad betyder det? Det betyder, at dansk film også i bredere forstand har værdi for os som mennesker, som borgere og som samfund. I de sidste årtier har dansk film – sammen med dramaserierne på TV – fungeret som vores måske væsentligste fortolkningsrum, når det drejer sig om at reflektere over de små og store spørgsmål, der optager os som mennesker.

Når vi skal begribe vores fælles historie, spiller film som »Flammen & Citronen«, »Hvidsten Gruppen« og »Under sandet« en rolle i vores opfattelse af besættelsestiden. Film som »Armadillo« og »Krigen« har været afgørende for vores kollektive bearbejdning af krigsindsatsen i Afghanistan. Når vi skal forstå os selv og vores relationer til hinanden, udgør film som »Hævnen«, »Jagten« og »Stille hjerte« en fælles referenceramme. Og selv i mange af de bredeste komedier er der en kulturel klangbund; i både »Klovn og Klassefesten« er der lavkomik og grænseoverskridende humor, men filmene er også på hver deres måde genkendelige portrætter af mænd med hovedet oppe i deres egen røv. Det er i den forstand, at dansk film har kulturel værdi. Det er fortællinger, der er med til at definere og holde liv i vores fællesskab ved at skabe fortolkninger af vores fælles livsbetingelser.

Fremtidssikring nødvendig

Der er meget at være glad for i dansk film, og vi er blevet vant til et højt niveau. Men hvordan fremtidssikrer vi dansk film? Den aktuelle filmstøtte er nødt til at have det lange lys på. Det er ikke nok – som Danske Biografer gør det - at kigge ned i salen og se tomme sæder og usolgte popkorn og begynde at klynke for straks derefter at udpege de skyldige.

Dansk film står over for en række alvorlige udfordringer, og dem skal vi løse i fællesskab. En dansk film fik for ikke så forfærdelig mange år siden omkring halvdelen af sine indtægter fra salg af dvder. Det er en indtægtskilde, der er drastisk reduceret, så selv om mange ser danske film i biografen og senere på TV, betyder det, at økonomien i dansk film er meget anstrengt. Publikums vaner har også ændret sig, og der er sket en polarisering på biografmarkedet, så et mindre antal film bliver meget store, mens et større antal film har et ret begrænset publikum. Det er en udvikling, der særligt truer de film, som går nye veje, da de publikumsmæssigt ofte vil blive anset som usikre. I stedet vil der blive satset på de sikre filmformler, der tidligere har vist sig at kunne tiltrække et publikum. Det er på mange måder en nedadgående spiral: flere film af en slags, vi har set før, og færre film, der fornyer og vitaliserer dansk film.

Nogle vil hævde, at det kan være lige meget, at nyskabende og kunstneriske film med et begrænset publikum forsvinder. Men det er det ikke, for de film er en forudsætning for de bredere film. Dansk film er et økosystem, hvor undersøgende og anderledes fortællegreb og produktionsformer i de mindre film er vigtige for udviklingen af kvaliteten i de bredere film. Dansk film kunne sandsynligvis godt producere de samme krimier og komedier i nogle år. Men fornyelsen ville udeblive, og det ville publikum med garanti også.

Svar på udfordringerne

Hvordan svarer vi på udfordringerne? For det første er det vigtigt at forsøge at genskabe nogle af de indtægter, som danske film har mistet. Det skal først og fremmest ske ved at gøre det attraktivt at købe og leje film digitalt, og det kræver, at filmene er tilgængelige. For de brede film, der har fået meget omtale og haft et stort publikum i biografen, er det udmærket, at de er tilgængelige på digitale platforme efter fire måneder i biografen. Men det vil være vigtigt for de mindre film, som sjældent går mere end nogle få uger i biografen, at de kan gøres tilgængelige tidligere og på et tidspunkt, hvor omtale og markedsføring ikke er glemt.

For det andet skal vi fortsat satse på talentudvikling ved at støtte nye instruktører, forfattere og producenter. Også selv om det ikke fører til stor kommerciel succes i første forsøg. Sidste år blev »Krigen« nomineret til en Oscar. Det er kun seks år siden, at instruktøren Tobias Lindholm debuterede med lavbudgetfilmen »R«. En kunstnerisk markant film, som fik et ret beskedent liv i biografen. I år har Danmark indstillet »Under sandet« til en Oscar, og det er kun syv år siden, at instruktøren Martin Zandvliet debuterede med lavbudgetfilmen »Applaus«. Et intenst kunstnerportræt, som dannede afsæt for hans næste film, »Dirch«.

Talentudviklingen skal sikre, at dansk film ikke stagnerer i kendte formler. I dag har Det Danske Filminstitut en særlig støtte til lavbudgetfilm, hvor den offentlige støtteandel er betydelig højere end på en almindelig film. Det betyder, at den økonomiske risiko for producenten er mindre og den kunstneriske risikovillighed tilsvarende større. Et af formålene med at øge antallet af film med lave budgetter er at kunne fastholde antallet af ambitiøse film med større budget end vanligt, som f.eks. »Skammerens datter«, »Flaskepost fra P« og »Nymphomaniac«.

For det tredje skal vi sikre større mangfoldighed og flere stemmer i dansk film. En af de udfordringer, der trænger sig på, er den kønsmæssige ulighed og den ringe etniske repræsentation. Dansk film er ikke i sig selv et ligestillingsprojekt eller et integrationsprojekt, det er et filmprojekt. Men skal vi sikre høj kvalitet og fortsat fornyelse, er det vigtigt, at de historier, der bliver fortalt, og måden, de bliver fortalt på, bygger på forskellige erfaringer og kunstneriske visioner.

Vi skal udfordres

Vi har fortsat brug for film, der tager udgangspunkt i os som mennesker og de udfordringer, som livet byder os. Formår de det, vil filmene være relevante for publikum. Emnemæssigt kan det spænde fra flygtningekrise til utroskab. Betyder det, at vi kun skal producere film, som befinder sig i en realistisk genre? Nej, genremæssigt kan filmene spænde fra hverdagsrealisme til science fiction, men det er afgørende, at tematik, plot og karakterer kredser om spørgsmål, som er genkendelige og som kan udfordre os i vores syn på virkeligheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.