Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

En verden med Breaking Power

Vælgeroprør mod EU, annektering af Krim, personsanktioner, voksende spændinger mellem Kina og nabolande, optrapning til cyber-krig mellem Kina og USA, magtskifte i Indien, valg i krigsramte lande og diktaturer. Verden er i opbrud. I udbrud.

Symbolsk lagde pave Frans under sit besøg i Mellemøsten panden mod muren mellem Israel og Palæstina og senere på billedet her mod Grædemuren i Jerusalem. Foto: AFP
Symbolsk lagde pave Frans under sit besøg i Mellemøsten panden mod muren mellem Israel og Palæstina og senere på billedet her mod Grædemuren i Jerusalem. Foto: AFP

Sjældent har der været så mange Breaking News verden over som i det seneste par uger. Det er udtryk for en verden, der udvikler sig helt anderledes og dynamisk, end vi er vant til. Det er ikke en ny kold krig, vi er på vej ind i, og der er ikke umiddelbart risiko for storkrige. Men vi kan få en tid, hvor stridigheder mellem nationer udkæmpes med nye metoder: økonomien, internettet, erhvervslivet og sanktioner mod enkeltpersoner. Det kan komme til at påvirke hver eneste af os i vores dagligliv.

I gamle dage var en nyhed en nyhed. Nu hedder det Breaking News, selv på dansk, når en ganske almindelig nyhed »bryder igennem«. Der skal åbenbart mere glasur på kagen, før den er spiselig. Men udtrykket breaking er dækkende, når nyheder udtrykker en helt anden udvikling end forventet. De seneste begivenheder beskriver udbrud, man kan kalde Breaking Power, for det er traditionelle magtstrukturer, der brydes op, og nye magtfaktorer, der bryder igennem.

Det gælder også på hjemmebanen, hvor oprørspartier mod EU blev størst i Danmark, Storbritannien og Frankrig. Det er en reaktion på, at EU ikke har kunnet »levere varen« – bl.a. under eurokrisen – og så ignorerer vælgerne, at EU er den mest succesrige fredskonstruktion i historien.

Læs også: Sådan påvirker EU din hverdag

Vi har længe været optaget af krisen i Ukraine, et bundkorrupt land, som vi ikke vil have med i EU, og som vi alligevel ville have med noget af vejen. EUs fumlerier har gjort det muligt for Rusland at annektere Krim.

Har vi glemt årtiers og århundreders besvær med at få stater og befolkninger til at passe sammen i Europa? Hvad med Slesvig? Krims befolkning har stemt for russisk annektering. Hvorfor indleder vi sanktioner mod Rusland, når vi ikke foretager sanktioner mod Israel, der i snart 50 år har annekteret Palæstina, som ikke vil høre til Israel?

Præsident Putin har optrådt hårdkogt over for Ukraine og har overtrådt internationale normer, men han og ledere i den øvrige ikke-vestlige verden har et skarpt blik for Vestens dobbeltspil. Vestens sanktioner over for Rusland falder fra hinanden, men de panikagtige person- og virksomhedsfikserede sanktioner kan ramme os som en boomerang. Er vi klar til at bruge den slags ikke-militære metoder i kampen mellem nationerne?

Der gik ikke lang tid efter Krim-sanktionerne, før USA indstævnede fem navngivne, højtstående kinesiske militærpersoner med påstande om, at de stod bag hacker-angreb og cyber-spionage mod navngivne amerikanske virksomheder.

Det er første gang, at USA har indstævnet statslige aktører i et andet land med anklager om hacking og spionage. Det er ikke bare udtryk for, at Kina og USA i stigende omfang bevæger sig ind i en fortløbende cyber-krig, men også, at der bruges helt andre metoder i denne indirekte krigsførelse. De fem personer forhindres nu i at rejse til en stribe lande, som har udvekslingsaftaler med USA.

Læs også: Maskespil skal redde Ukraine

Reaktionen kom også prompte fra Kina. Amerikanske teknologifirmaer får fremover meget sværere ved at operere i Kina. Windows 8-styresystemet er blevet forbudt i statslige virksomheder, alle teknologiaftaler skal gennemkontrolleres, og amerikanske konsulentfirmaer får det svært i Kina. Vi er tilbage i Den Kolde Krigs metoder, hvor afsløring af spioner blev gengældt med udsmidning af diplomater og spioner. Med Edward Snowdens afsløringer af USAs aflytninger verden over, herunder af statsledere, er der i hverken Kina eller andre ikke-vestlige lande nogen forståelse for USAs anklager om spionage og hacking.

I dag, hvor økonomi, handel og teknologi betyder mere for styrkeforholdet mellem nationer end raketter, kan den slags styrkeprøver ramme hver eneste af os. Der er produkter, der kan blive taget af hylderne. Der er firmakontrakter, som ikke kan underskrives. Bankforbindelser lukkes. Der kan være lande eller byer, der betragtes som no-go område for turister. Talrige vestlige erhvervsledere turde ikke tage til et årligt business-topmøde i Rusland, fordi de var bange for hjemlig ballade. Danske virksomhedsledere husker Muhammed-sagen, som førte til, at mange holdt en lav profil i Mellemøsten, og det skyldtes ikke kun terrortrusler, men lige så meget den hjemlige stemning.

Kan problemerne virkelig ikke løses på andre måder? Putin hjalp dog præsident Barack Obama ud af en kattepine i Syrien, og han er med i atomforhandlingerne med Iran. Vi risikerer, at de metoder, der gør sig godt på TV, nemlig sanktioner og retsforfølgelser, vil eskalere til at blive fremtidens magtmidler, der langsomt vil føre til militære konfrontationer. Med USAs centrale rolle i international finansiering kan amerikanske sanktioner mod banker få en global virkning – som om USA er en global domstol. Det kan og vil den ikke-vestlige verden leve med. Den vil have et gnidningsløst finansieringssystem.

Er det virkelig i vores interesse, at vi lukker af og bygger mure i stedet for at løse problemer på en ny måde? Pave Frans illustrerede problematikken, da han i Betlehem lagde panden mod Muren mellem Israel og Palæstina og dagen efter lagde panden mod Grædemuren i Jerusalem. Begge mure er udtryk for menneskets uforsonlighed. Han sagde ikke som præsident Ronald Reagen i Berlin: »Riv Muren ned«. Men budskabet var det samme og måske langt stærkere udtrykt.

Læs også: Putin: Rusland vil respektere resultatet af Ukraines valg

I havområdet øst for Kina bygges der ikke mure, men de usynlige havgrænser mellem Kina, Vietnam, Filippinerne og Japan bliver mere og mere synlige, og der er voksende kampe om dem, ikke militært, men med håndgemæng eller med diplomatiske manøvrer.

Hvis ikke konflikterne bliver løst diplomatisk, er der ingen tvivl om, at der bliver militære konflikter, for Kina fremmer systematisk sine kerneinteresser –– berettiget eller uberettiget. Præsident Obama kan have øget risikoen, fordi han ikke har meldt klart ud, hvor grænsen for amerikansk engagement er. Det får selvfølgelig Kina som asiatisk stormagt til at demonstrere, at USA skal holde sig uden for Kinas nærområde, som Kina holder sig uden for USA.

Kina har med et asiatisk topmøde og med flere initiativer vist, at Kina ikke står isoleret, selv om der er uenighed eller konflikter med enkeltlande. Tværtimod viste både Kina og Rusland, at de kan arbejde sammen, hvis de får problemer med Vesten, nemlig med en gasaftale. Den nye leder i Indien, Narendra Modi, og Golf-landene ved, at fremtiden for dem ligger i Asien.

Det afgørende for landene i det østkinesiske havområde bliver, om stridighederne løses bilateralt eller multilateralt. Skal de løses af internationale domstole? Hvordan skal de internationale organisationer reformeres?

Læs også: Er USA på vej til at tabe titlen som førende stormagt?

Vi vil utvivlsomt opleve, at Den nye Verden med Kina og Indien i spidsen vil kræve ændringer af de internationale spilleregler, før de vil acceptere afgørelser, der bygger på normer og institutioner, der er vedtaget af Vesten for 50 og 100 år siden. Det er langt klogere, hvis vi bruger kræfter på at skabe bedre retslige vilkår globalt end på at genere hinanden med sanktioner. Her har EU en rolle.

Vi vil komme til at se nye udbrud med Breaking Power. Vi vil se det fra en selvbevidst Modi, som har været personligt boykottet af USA. Obama skyndte sig at fjerne boykotten, inden det blev en pinlig affære. Men det understreger sanktionstænkningens utilstrækkelighed i en ny og dynamisk verden. USA vil indføre sanktioner mod det nye militærstyre i Thailand, men lader uanfægtet militæret tage magten i Egypten under en general, der skifter uniformen ud med det civile tøj under det forestående valg. Og næsten samtidig går syrerne til valgurnerne.

Hvem tager USA og Vesten alvorligt? Ikke de lande, der hastigt er på vej op, og som om få år er økonomisk stærkere end Europa og USA tilsammen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.