Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

En venlig revolution af samfundets tænkning

Foto: Martin Sylvest, Emil Hougaard, Thit Andersen og  Thomas Lekfeldt.
Foto: Martin Sylvest, Emil Hougaard, Thit Andersen og  Thomas Lekfeldt.

Kort før ferien indtraf en af de største politiske nyheder de seneste mange år. Det skete, da et flertal i Folketinget besluttede, at Finansministeriets regnemodeller skulle gennemgå en gennemgribende revision.

Regnemodellerne er nemlig mangelfuldt indrettet, idet investeringer i f.eks. børn, klima og miljø opgøres som en udgift – på trods af, at vi alle ved, at investeringer i børn betaler sig tilbage i form af sundere, gladere og bedre uddannede unge og voksne, på trods af, at vi alle ved, at investeringer i klima betaler sig tilbage både i form af flere arbejdspladser og for menneskehedens overlevelse, og på trods af, at vi alle ved, at vi bliver sundere af renere luft, færre kemikalier i vores mad, vand og plejeprodukter og så videre. Det er det, der omtales som dynamiske eller afledte effekter.

Alligevel tæller forbedringer på disse områder – og mange andre – ikke med, når Finansministeriet regner på værdiskabelsen af politiske beslutninger. Og det skal ændres, har et flertal i Folketinget meddelt regeringen. Regeringens modtagelse af dette flertals beslutning vil vi vende tilbage til, fordi den siger en hel del.

Finansministeriets regnemodeller er vigtige, men deres mangelfulde indretning er faktisk blot et symptom på et dybere og langt større problem: At samfundsudviklingen sidestilles med Danmarks økonomiske udvikling udtrykt ved nationens bruttonationalprodukt (BNP).

Hvordan det går i Danmark, besvares derfor med udviklingen i vores BNP: »Det går plus 1,2 pct. eller minus 0,5 pct.« Det er svært at kalde dette andet end et forsimplet billede på samfundets trivsel, fordi vækstraterne plus/minus ikke nødvendigvis siger noget om miljø, natur, klima eller menneskelig trivsel og udvikling.

Mens det er helt tydeligt, at vores fossilbrændselsbaserede økonomiske vækst er sket på enorm bekostning af miljø, natur og især klimaet, har den amerikanske økonom Richard Easterlin påvist, at den økonomiske vækst de seneste mange årtier er frakoblet udviklingen i den menneskelige trivsel og udvikling. Dette kaldes Easterlin-paradokset. I nogle vestlige lande er den menneskelige trivsel og udvikling faktisk svagt nedadgående på trods af en massiv økonomisk vækst i samme periode.

Dette gælder også i Danmark, og det førte os frem til, at det er fuldstændig afgørende, at vi som nation tager et opgør med vores måde at tænke og opgøre udvikling på. Vi må gøre op med den logiske brist at sidestille samfundsudviklingen med den økonomiske udvikling. Fordi, hvorfor skal vi dog arbejde for en økonomi, når denne ikke længere arbejder for os?

De tre bundlinjer

Og det er den venlige revolution. Venlig, fordi den ikke foregår med våben og vold, men foregår på ord og tanker. I tankernes domæne er kampen hverken værre, bedre eller nemmere, men den er afgørende vigtig, fordi vi alle er slaver af vores individuelle tænkning, men i endnu højere grad den samfundstænkning, der dominerer dansk politik.

Og det i en sådan grad, at vi, menneskeheden – både herhjemme og globalt – viser os fuldstændig ude af stand til handling, der er proportional med vores altoverskyggende problem: Klimaforandringerne. Vi trasker rundt i de samme politiske løsninger, som om vi ikke har viden om, hvordan netop business as usual vil gå os. Det er en uansvarlighed, som eftertiden vil dømme os hårdt for.

Der er i den grad brug for en tankemæssig revolution, og det er derfor, vi nu har udtænkt, udarbejdet og præsenteret De Tre Bundlinjer, der gennem seks hovedindikatorer fordelt over den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje måler direkte på det, vi som samfund gerne vil have. Og jo, det kan vi faktisk godt, vi er bare endnu bundet af en forældet fremgangstænkning, der skader mere end den gavner.

På sine to hovedindikatorer på den grønne bundlinje måler De Tre Bundlinjer på biodiversiteten samt udledningen af drivhusgasser. Artsudryddelsen går i øjeblikket så hurtigt, at biologerne taler om den sjette masseudryddelse af dyreliv. Det kan synes ligegyldigt, hvis man er ligeglad med dyrene, men det vil i sidste ende ramme os selv – uden bier og sommerfugle ingen bestøvning og udbredelse af vores planteliv, og det vil være en økologisk katastrofe. Drivhusgasserne er direkte årsag til opvarmningen af Jorden, og den fører til naturkatastrofer, oversvømmelser, tørke, sult, vold, krig og deraf følgende masseflugt. Vores gennemgang viser, at det i begge tilfælde går i den forkerte retning.

Uligheden stiger

På sine to hovedindikatorer på den sociale bundlinje måler De Tre Bundlinjer på livstilfredshed og sociale fællesskaber. Danskerne har i mange år vurderet sig selv til at være verdens lykkeligste, men nordmændene har for nylig overhalet os. Den primære årsag til det er faktisk, at vores gennemsnitlige selvvurderede tilfredshed rasler ned. Tag lige det ind. Vi bliver mindre tilfredse med livet.

Det giver egentlig sig selv, når vi tænker på, hvordan stress, depression, angst og ensomhed har bidt sig fast i Danmark – og nu er af epidemisk omfang. Samtidig er uligheden i livstilfredshed steget herhjemme siden 2002. Der bliver større afstand mellem dem, der har det godt, og dem der har det skidt. Det går også den forkerte vej i forhold til sociale fællesskaber, hvor færre og færre danskere føler at have tid og overskud til familie og venner.

Nogle af de største forskelle i menneskers livskvalitet findes mellem folk, der har stærke og svage sociale relationer. Hvis ikke disse udviklinger er en rødblinkende og hidsigt ringende social alarmklokke, hvad er dog så?

På sine to hovedindikatorer på den økonomiske bundlinje måler De Tre Bundlinjer på meningsfuld beskæftigelse, herunder jobskabelsen, samt lighed. Meningsfuld beskæftigelse handler om, at vi ved, at det at have et arbejde og føle mening med det både giver gladere mennesker og betyder, at den enkelte yder det optimale. Så vi skal ikke ensidigt fokusere på kvantiteten af jobs, men også fokusere på kvaliteten.

Vi ved også, at ulighed har stor betydning for, hvordan vi som mennesker har det. I mere lige lande har både de dårligst stillede samt de bedst stillede det bedre end i mere ulige lande. Vi ved også fra både OECD og IMF, at ulighed faktisk hæmmer den økonomiske vækst, hvorfor det er økonomisk skadeligt, at uligheden stiger og stiger.

Finansministerens nej

Vi har valgt vores seks hovedindikatorer, fordi vi alle godt ved, at det er det, vi sætter tal på, som vi taler om.

Overvej blot, hvorfor det var den nuværende regering så magtpålæggende at afskaffe fattigdomsgrænsen. Det var det selvfølgelig, fordi de ikke vil have en stor offentlige samtale om retfærdigheden af og meningen med, at nogle i Danmark bliver fattigere, mens vi som nation bliver rigere.

Dermed vil vi vende tilbage til, hvordan finansminister Kristian Jensen (V) reagerede på, at et flertal i Folketinget vil have, at regnemodellerne medtager de førnævnte afledte eller dynamiske effekter. Han sagde nej. Kort og godt. Han sagde endda nej til at begynde et arbejde for at udvide vores allerede betragtelige – men ignorerede – viden om de dynamiske effekter.

Han ved lige så vel, som vi gør, at en ændring af regnemodellerne vil betyde, at en langt mere grøn og socialt bæredygtig retning for Danmark vil se langt mere attraktiv og realistisk ud, end den gør i de nuværende modeller. Det gjorde hans tidligere formand Anders Fogh Rasmussen også, da han kritiserede den daværende indretning af regnemodellerne for at være for »rød«, hvilket førte til, at de flere gange blev ændret. Det, vi sætter tal på, taler vi om.

Og det vil også være tilfældet, hvis vi begynder at måle samfundets udvikling på De Tre Bundlinjer i stedet for på BNP. Et sådan skift har potentialet til – både i tanke og i handling – grundlæggende at flytte os fra ensidigt fokus på konkurrence og forbrugsbaseret vækst til et helhedsorienteret løft af vores trivsel og bæredygtighed. Det kunne blive dét politiske øjeblik, som alle kommende generationer vil tale om. Og vil takke enhver bidragsyder for, fordi det gav dem en mere håbefuld fremtid.

Derfor håber vi i første omgang på netop det, som regeringen f.eks. ved afskaffelsen af fattigdomsgrænsen og nej til at udvide vores viden om de dynamiske effekter prøver at undgå: En bred offentlig debat, der understreger vigtigheden af at begynde at sætte tal på det, der burde være det egentlige mål for den menneskelige og politiske udfoldelse: At skabe et samfund der både er bæredygtigt og levedygtigt. Et balancesamfund.

Uffe Elbæk er politisk leder, Christian Poll natur-, miljø- og klimaordfører, Torsten Gejl, socialordfører og Josephine Fock finansordfører i Alternativet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.