Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

En troværdig og samlende dronning

Lars Hovbakke Sørensen: Når det danske kongehus i dag skiller sig ud fra de øvrige kongehuse, hænger det dels sammen med dronningens måde at forvalte sit job på, dels med den historiske udvikling af kongehuset i Danmark.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Danmarks kongehus adskiller sig i dag på mange måder ud fra kongehusene i de øvrige europæiske lande. Dette er hovedårsagen til, at det er det mest populære kongehus i hele Europa. Når det danske kongehus i dag skiller sig ud fra de øvrige kongehuse, hænger det dels sammen med dronningens måde at forvalte sit job på. Dels med den historiske udvikling af kongehuset i Danmark i forhold til den tilsvarende udvikling i andre europæiske lande.

Da Margrethe 2. blev udråbt som dronning af statsminister Jens Otto Krag dagen efter hendes far, kong Frederik 9.s død, 14. januar 1972, lyste det nærmest ud af hende, hvor alvorligt hun tog opgaven. Allerede i sin første offentlige tale fra balkonen på Christiansborg Slotsplads gjorde hun meget ud af, hvordan hun opfattede det som en pligt og en livsopgave at varetage jobbet som dronning på den bedst mulige måde: »Det skal være mit livs mål, og deri vil jeg lægge al min flid og al min kraft.«

Der går en lige linje til flere af formuleringerne i dronningens 40. nytårstale, som hun holdt et par uger før sit regeringsjubilæum: »Vi kan ikke overlade til andre eller til tilfældighederne, hvordan vi skal komme videre. vi kan ikke parkere hele ansvaret på Rådhuset, eller forvente, at alle problemer kan løses gennem lovgivningen. Vi har alle et medansvar.«

Om dem, der arbejder på sygehuse, plejeinstitutioner, skoler og børnehaver sagde dronningen: »Overalt har vi engagerede mennesker, som yder et stort og professionelt arbejde.. De påtager sig et stort ansvar og forvalter det dygtigt«

Dronningen har sans for traditionerne og historien, som knytter sig til det danske monarki. Derfor er det også utænkeligt for hende, at hun skulle abdicere i stedet for at blive siddende på tronen til sin død.

Noget tilsvarende kunne man sige om dronningen selv. Og det er netop en af hemmelighederne ved hendes store popularitet. Når dronningen holder en nytårstale, hvor hun giver danskerne en opsang og minder dem om, »at alle skal yde det bedste, de kan, og i det hele taget opføre sig ansvarsfuldt og professionelt«, så tager vi det alvorligt, fordi dronningen selv altid har opført sig i overensstemmelse med de tommelfingerregler, hun her taler om. Hun er med andre ord en dronning med stor troværdighed. Hun har noget at have opsangen i.

Dronning Margrethes måde at være dronning på, hvor hun altid har taget opgaverne meget alvorligt, og altid har vist en levende interesse for og engagement i alle sider af samfundslivet og for de mennesker, hun har mødt, og de samfundsinstitutioner, hun har haft berøring med, har været medvirkende til at gøre hende til et populært og vellidt statsoverhoved.

Folk føler, at hun tager dem alvorligt. Hun har desuden sans for traditionerne og historien, som knytter sig til det danske monarki. Derfor er det også utænkeligt for hende, at hun skulle abdicere i stedet for at blive siddende på tronen til sin død. Fordi det ikke har været traditionen i Danmark, at statsoverhovedet skulle abdicere. Sidste gang en dansk konge forlod tronen før sin død, var i begyndelsen af 1500-tallet. Og det var fordi han blev afsat, pga. nogle af de politiske forviklinger, som kongerne jo dengang var involveret i.

En anden væsentlig grund til kongehusets store popularitet herhjemme er, at der er mere national historie knyttet til kongehuset og til den kongelige familie, end der er mange andre steder i Europa. Mens eksempelvis den nuværende belgiske kongeslægt kun har siddet på tronen siden 1831, den svenske siden 1818 (1810) og den spanske - med visse afbrydelser - siden 1700, har den nuværende danske kongelige familie - med kun enkelte korte afbrydelser - stået i spidsen for landet siden begyndelsen af 900-tallet. Dette betyder, at hele den nationale historie i Danmark i langt højere grad er knyttet til den nuværende kongeslægt, end det er tilfældet i vore nabolande. Dette gør også, at kongeslægten i Danmark har et større potentiale for at blive et nationalt samlingspunkt, fordi kongefamilien ikke kun kan fungere som noget, der kan give national identitet og samle befolkningen i nutiden, men også som en institution, der giver befolkningen en følelse af kontinuitet og samhørighed over tid.

Dronning Margrethe skiller sig også ud fra regenterne i kongehusene i de fleste andre europæiske lande ved i sin optræden og sine udtalelser at være næsten totalt upolitisk. Den netop afholdte nytårstale viser det meget tydeligt. Dronningen sagde her - traditionen tro - ikke noget, som kunne tolkes som en stillingtagen for eller imod det ene eller det andet politiske parti. Alligevel havde talen substans og rummede nogle væsentlige almenmenneskelige og samfundsmæssige betragtninger. Ligesom den har gjort det hvert år siden 1972.

Til sammenligning holder f.eks. både den norske, den svenske, den hollandske og den belgiske konge traditionelt nogle taler, som er meget mere politiske. Den svenske konge har eksempelvis i tidens løb udtalt sig om så kontroversielle emner som styret i Brunei, atomkraft, naturfredning, ulvejagt og sågar den norske statsministers (Gro Harlem Brundtlands) regeringsførelse. Et andet eksempel er den hollandske dronnings talrige udtalelser af udenrigspolitisk karakter, f.eks. udtalelser til fordel for EU.

Det, at dronning Margrethe har valgt at holde sig langt væk fra politiske udtalelser, har været med til at gøre hende til en samlende figur i stedet for en splittende figur, sådan som den svenske konge i højere grad er blevet det. Sidst, men ikke mindst, betragtes kongehuset i Danmark som noget »ufarligt«. I alle de europæiske lande, som har et kongehus, er befolkningens opfattelse af dette i høj grad præget af, hvilke historiske erfaringer, man i det pågældende land har med kongehuset og dettes samspil med den øvrige samfundsudvikling.

I Spanien har kongehuset eksempelvis i mange år (indtil for nylig) haft en meget høj stjerne i befolkningen, fordi kong Juan Carlos, som kom til magten efter diktatoren Francos død i 1975, og som i 1981 var med til at afværge et militærkup, er blevet symbolet på kampen for demokrati.

I Belgien husker den ældre del af befolkningen stadig, hvordan kong Leopold 3. i 1951 måtte gå af pga. hans efter manges mening lidt for nære kontakter til Hitler og tyskerne under Anden Verdenskrig. Og i både Holland, Belgien og Storbritannien forbindes kongehusene også til en vis grad stadig med noget imperialistisk, i kraft af, at mange af de nuværende regenters forgængere spillede en aktiv rolle i politik i imperialismens tidsalder og i årene derefter. Ikke mindst, fordi flere af de kongelige i deres fremtoning mv. stadig bringer mindelser frem om en tid, hvor de kongelige mente, at de skulle være højt hævet over folket. Både i deres eget land og i andre lande. F.eks. er den britiske dronning stadig den dag i dag overhoved for en lang række tidligere kolonier i Commonwealth.

I de skandinaviske lande giver kongehusene ikke associationer til kolonialisme og imperialisme. Derfor er der basis for at have meget populære og folkelige kongehuse. Hvis ikke den svenske konge havde fået for vane at udtale sig politisk og desuden var lidt mere professionel og virkede lidt mere troværdig i sin måde at håndtere pressen på, kunne han formentlig ligge noget tættere på dronning Margrethe i popularitetsmålingerne.

Og her er vi tilbage ved dronning Margrethes professionalisme og høje grad af troværdighed, som i kombination med de nævnte specielle danske historiske forudsætninger har været med til at gøre kongehuset til en samlende institution og til det mest populære kongehus i dagens Europa. I Danmark har vi gennem hele det 20. århundrede og frem til i dag haft potentiale for at have et succesfuldt kongehus.

Men det er ikke nogen selvfølge, at et sådant potentiale bliver udnyttet.

Det er det imidlertid blevet i kraft af dronning Margrethes måde at håndtere opgaven på siden hendes tiltrædelse i 1972. Dengang var tilslutningen til kongehuset næsten nede på 40 procent. I dag er den oppe på næsten 80.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.