Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

En håbefuld genrejsning af EU

EU er – nok unødigt – komplekst. Og kompleksiteten bliver ikke tilstrækkeligt repræsenteret i den hjemlige EU-debat. Her er to positioner til rådighed: Enten er man imod eller også er man for. Vi ønsker at gå en tredje vej, for havde vi ikke EU i dag, skulle det opfindes. Er EU ubetinget på rette kurs? Så absolut ikke.

Rasmus Nordqvist.
Rasmus Nordqvist.

Nationalkonservative partier vinder i stigende grad markant frem i Europa og markerer en stærk modstand mod EU. Det er i mine øjne en lidet ønskværdig udvikling, idet vi hverken europæisk eller globalt set kan løse samtidens store udfordringer ved, at nationalstater på stribe lukker sig om sig selv. Vi, og dermed også Danmark, skal have modet, fremsynet og viljen til at se ud over egne næsetippe og søge det internationale samarbejde i såvel EU som i Nordisk Råd, FN osv.

Vores position i forhold til EU mangler definition, men vi kan kalde den visionær pragmatisme: Alternativet ønsker, at vi selv og Danmark indgår i EU’s regler og opbygning med det mål at ændre dem.

Dermed indskriver vi os i en bevægelse, som rækker langt ud over Danmarks grænser. For selvom nationalkonservatismen længe har skygget for gløderne, ulmer også noget andet i Europa: En række bevægelser og partier, der blandt mangt og meget har det til fælles, at de ønsker og søger grundlæggende systemforandringer – også i forhold til EU.

Bevægelserne og partierne finder fodfæste i Skotland med uafhængighedsbevægelsen, i Polen med Political Critique, og ikke mindst i Spanien og Italien med henholdsvis Podemos og Five Star Movement.

Fælles for dem er en grundlæggende systemkritik, der har fået mere og mere plads og styrke i takt med den nedskærings- og ulighedspolitik, der har vundet frem overalt i Europa. Herudover gælder det også, at de, især når det kommer til Podemos og Five Star Movement, afslår at lade sig placere på den lineære, forsimplende inddeling i højre-venstre.

De går udogmatisk til værks for at løse samtidens store udfordringer, som de i varierende grad identificerer som afdemokratisering, ulighed samt klima- og miljøkrisen.

Den udogmatiske tilgang gælder også, når det kommer til EU. Jeg vover at kalde dem EU-anarkister uden at vide, om de selv ville. De indgår i et EU, som de til gengæld ønsker at forandre. Det er derfor især med disse bevægelser og partier, at Alternativet og jeg vil søge et internationalt samarbejde om at forandre EU.

Også det græske parti Syriza er faktisk EU-positivt stemt, men køber blot ikke præmissen om, at EU skal være et neoliberalt projekt.

Vi har dog travlt, for der er meget at forandre. Vi skal først og fremmest sikre, at EU fremover er kendetegnet ved en langt større grad af gennemsigtighed, nærhed og især demokrati. F.eks. er det jo ærlig snak at være overbevist om nedskæringspolitikkens fortræffelighed, men det er uærligt, uigennemsigtigt og udemokratisk at ophæve den til en universel sandhed. EU, og for den sags skyld alle andre politiske institutioner, bør øve sig i at sige: »Det her er blot én mulig løsning af mange, og det er nu engang den, vi hælder til. Hvad tænker I?«

Herudover burde alle lovmøder være åbne, ligesom alle forberedelser til lovgivning bør gøres frit tilgængelige online. Alt andet er helt uforståeligt og skaber utryghed, hvilket vi med al ønskelig tydelighed kan konstatere er resultatet af de i vid udstrækning hemmeligholdte forhandlinger om TTIP. Det er essentielt, at Europas borgere fremover kan følge med og få indflydelse, før lovene er besluttet. EU’s over 40.000 love bør gennemgås med en tættekam ud fra nærhedsprincippet, så kun de, der faktisk gør en positiv forskel for borgerne, fastholdes. Og sidst, men ikke mindst, bør alle nye love forsynes med bortfalds-klausuler, så de falder bort med mindre de forinden er blevet fornyet.

Alle EU-love skal også behandles i de nationale parlamenter, som bør beslutte landets input til den fælles beslutningsproces. EU-lovene kan så vedtages endeligt af Europa-Parlamentet og Ministerrådet i forening. I dag kan love i visse tilfælde vedtages af embedsmænd og ministre uden støtte fra Europa-Parlamentet.

I 2014 vedtog EU 2.358 love som forordninger, direktiver og afgørelser, men Folketinget gav kun forhandlingsmandat til 35 af dem. Det er selvfølgelig et demokratisk problem når 91 pct. af alle EU-direktiver blev gennemført administrativt uden at spørge Folketinget. Danmarks lovgivende myndighed er placeret hos vælgerne og de folkevalgte i Grundloven. Den bør ikke kunne flyttes til embedsmænd og ministre i den udøvende myndighed, uden at vælgerne giver lov til det.

Også nationalt halter åbenheden og ligger som en hindring for, at vi kan opnå det EU, fremtiden kalder på. Danmarks EU-politik forhandles bag lukkede døre af fem partier, som af uvisse årsager hemmeligholder informationer og beslutninger for EU-modstandere. EU’s fortsatte eksistens er betinget af en folkelig forankring samt en styrkelse af EU som demokratisk projekt, hvorfor også de hjemlige EU-diskussioner må og skal foregå langt mere åbent og gennemsigtigt.

Det er også helt afgørende, at EU skifter kurs rent politisk. Der er tre akutte problemstillinger, som EU bør gå i gang med en ambitiøs løsning af. Ikke kun, fordi problemerne kræver det, men fordi blot udtryk for en ambitiøs og ærlig vilje til at løse dem vil reparere på den folkelige forankring, som EU er aldeles afhængig af.

For det første bør EU lægge en ambitiøs plan for, hvordan den stigende ulighed kommer under kontrol. Det gør den absolut ikke ved flere blinde nedskæringstiltag, men derimod ved et ambitiøst internationalt skattesamarbejde, en international udviklingspolitik og en ambitiøs og sammenhængende målretning af den altfortærende finanssektor.

For det andet bør EU være fælles om en plan for de mange flygtninge, som kommer fra de krigsramte samt de af os bekrigede og fattiggjorte lande i Afrika og Mellemøsten. Det kræver en samlet strategi, fordi Middelhavet er ved at blive forvandlet til verdens største kirkegård, mens Grækenland, Italien og Spanien er under voldsomt pres fra de mange nytilkomne.

For det tredje bør EU lægge en seriøs plan for, hvordan Europa for alvor tager fat på en grøn omstilling. Det indebærer både, at vi hurtigst muligt bliver fri af fossile brændsler samt ændrer landbrugets struktur. At vi bliver fri af fossile brændsler vil afhjælpe vores alt andet end uproblematiske afhængighed af olie fra Mellemøsten og gas fra Rusland. Samtlige EU-medlemslande (samt store dele af resten af verden) er i forhold til klimaforandringerne ved at gå over i historien som selve problemet frem for som en del af løsningen. Det er dumt og et udtryk for mangel på fantasi at fastholde den nuværende kurs, hvor fokus ensidigt er på kortsigtet økonomisk gevinst, og hvor dereguleret kapitalisme i et evigt tiltagende fortæringsvanvid længe har ødelagt vores klode.

Som verdens største handelsmagt beslutter EU standarder for hele verden. Det er et problem, hvis EU fortsætter den nuværende kurs, men det er også en helt fantastisk mulighed, hvis EU slår ind på en kurs defineret af tankerne om gennemsigtighed, reelt demokrati og bæredygtighed.

Uagtet at den styrende diskussion i EU lige nu er præget af manglende ambitioner på de tre ovenstående områder, så bør Danmark påtage sig rollen som inspirator. Vi skal føre an, lede ved eksemplet og knokle benhårdt for, at EU bliver en katalysator for grønne ideer og løsninger, der vil forvandle klimatruslen til bæredygtige arbejdspladser.

Det skal lykkes. Og det kan lykkes. Faktum er, at større og større dele af Europa kalder på det. Tiden er til at lytte.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.