Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Du skal ikke gå med dyre sko og samtidig brøle, at nogen holder dig udenfor«

Berlingskes leder »Kvind jer op«, som blev bragt i avisen i fredags, er blevet mødt af hård kritik. Den pris­belønnede virksomheds- og karriererådgiver Soulaima Gourani bakker dog budskabet op: De danske kvinder er nødt til at bruge langt mere tid på uddannelse og langt færre penge på tasker og sko, hvis de vil nå helt til tops.

»I og med at Berlingske bringer et af mine citater i lederen, tillader jeg mig her at komme med min personlige opbakning til avisen,« skriver den pris­belønnede virksomheds- og karriererådgiver Soulaima Gourani i kølvandet på det ramaskrig, som fredagens leder »Kvind dig op« skabte.
»I og med at Berlingske bringer et af mine citater i lederen, tillader jeg mig her at komme med min personlige opbakning til avisen,« skriver den pris­belønnede virksomheds- og karriererådgiver Soulaima Gourani i kølvandet på det ramaskrig, som fredagens leder »Kvind dig op« skabte.

Jeg elsker kvinder, og mange danske kvinder vil kunne skrive under på, at jeg er rødglødende feminist - forstået på den måde, at jeg altid holder med kvinder, kun ansætter kvinder, kun fremhæver kvinder, altid indstiller kvinder til fornemme priser og anerkendelser med videre. Okay?

Jeg kan forstå, at Berlingske har formået at skabe ramaskrig med lederen »Kvind jer op«, som er et kærligt og lidt irriterende skub til de danske kvinder. I og med at Berlingske bringer et af mine citater i lederen, tillader jeg mig her at komme med min personlige opbakning til avisen.

Lederen har nemlig fat i noget, der er virkelig vigtigt. Og det er begrebet »egen investering«.

Prøv for et øjeblik at glemme alt om kvinder og mænd. Lad os erstatte det med M/K. Hver gang jeg hører en mand eller kvinde sige: »Jeg har ikke råd eller tid til at efteruddanne mig« – så bliver jeg altid paf. Alle kan tage eget ansvar, og det behøver ikke altid koste en masse penge. Det er prioritering.

Jeg anerkender – jeg anerkender – at mange undersøgelser tyder på, at det er vanskeligere at gøre karriere og få topposter som kvinde. Men personligt kan jeg ikke bruge de undersøgelser til noget. For jeg har besluttet mig for at gå efter den absolutte top, og det skal ingen undersøgelse forhindre mig i.

For et par år siden mødte jeg en meget ung pige på 12 år. Hendes navn er Niazi, og hun er fra Lahore i Pakistan. Hun fortalte, at hun via onlineuddannelse og egen udvikling havde taget selvstændigt ansvar for egen læring, og i dag er hun en velbegavet, belæst og verdenskendt pige.

Hun kunne have siddet i Lahore uden en fremtid. Men fordi hun benyttede den computer, der var i hendes lokal­miljø, har hun nu en lysende fremtid foran sig. Hun har i dén grad taget ansvar. Niazi tager gratis kurser på online-uddannelserne Udacity og Coursera, og hendes seneste passion er astrobiologi!

Hvad er så din undskyldning for ikke at have adgang til verdens bedste viden eller ikke at blive verdens bedste inden for dit felt?

Selvsagt bliver kvinder fuldstændige rasende over et citat om håndtasker, som det i lederen. Det er stereotypt. I, der har lyttet på mine mange, mange foredrag og workshops for kvinder, læst mine bøger og følger mig på de sociale medier, ved udmærket, at det er min grundholdning.

Men den dag, du køber dig en dyr taske (alt fra 1.200 kroner og opefter), da signalerer du til mig, at der intet bedre var at bruge dine penge på.

Det er okay at bruge 25.000 kr. på en taske, hvis du har råd til det, og ellers er der, hvor du gerne vil være (læs: mission fuldført). Men du skal ikke gå med dyre sko, en eksklusiv taske og samtidig brøle, at nogen holder dig udenfor. Jeg skriver endda i en af mine bøger, at du må skyde mig på åben gade, hvis jeg valser rundt med en dyr taske. Det kommer jeg aldrig til, for de penge vil jeg hellere bruge på en uddannelse eller studietur. Jeg foretrækker at bruge penge på noget inde i mit hoved frem for noget andet.

For 25.000-50.000 kroner kan du starte din egen virksomhed og give drengene og mændene baghjul. Du behøver dem måske slet ikke. Du holder måske dig selv udenfor?

I mere end fire år har jeg på scener og i klasselokaler landet over prædiket til danske teenagerpiger, at de i stedet for at ønske sig nye bryster som 18-årige hellere skal bruge de penge på bøger, studieophold og den slags. Det begyndte jeg på, efter at jeg havde set en undersøgelse, der viste, at danske piger i stigende grad ønsker sig bryster i fødselsdagsgave, når de fylder 18. Atten år! You see my point? Men OK, jeg er jo også sådan en, der hellere vil være klog end køn. Jeg er internationalt blevet kendt på citatet books not boobs – bøger ikke bryster.

For cirka 20 år siden begyndte jeg for alvor at tænke over, hvad jeg ville opnå med mit liv. Gamle venner siger godt nok, at jeg altid har vidst, hvad jeg ville, og at jeg er gået direkte efter det. Sådan oplever jeg det nu ikke, men min attitude har åbenbart været sådan. Til at begynde med var mine mål meget orienterede omkring det at tjene penge, og dermed få alt det, jeg ikke havde, da jeg var barn. Jeg var også meget fokuseret på at kunne spare op og blive økonomisk uafhængig.

Allerede tilbage i slutningen af 1990erne lavede jeg en såkaldt »fuck you-konto« – jeg beklager navnet, jeg var meget ung dengang. På den konto satte jeg penge ind, ikke til fest og tøj, men til at kunne sikre min selvstændighed og frihed – heraf navnet. Mens mine veninder købte læbestift, købte jeg bøger. Mens de festede, arbejdede jeg. Mens de lå med tømmermænd, studerede jeg i weekenderne. De har nogle fantastiske liv i dag, men samtidigt har flere af dem en inderlig indebrændthed og følelse af, at de er blevet holdt ude/nede af et mandsdomineret samfund. Men der er ingen, der holder dem udenfor.

En kommunikationsrådgiver var også ude med en blog for et par uger siden, hvor hun skrev, at hun blev holdt udenfor og aldrig var blevet tilbudt en bestyrelsespost, selv om hun synes, at hun er meget kvalificeret. Nu handler det jo så ikke om, hvad man selv synes og mener, at man har fortjent. Erhvervslivet er jo ikke sådan en lineær størrelse med regler, man kan slå op, som hvis det var en andelsbolig­forening.

Hver gang, jeg er blevet afvist i et eller andet, har jeg aldrig tænkt, at det nok er fordi, at jeg er for ung, mørk, uegnet eller kvinde. Jeg er derimod altid blevet endnu mere optaget af, hvordan jeg kunne få foden ind. For eksempel gennem endnu mere målrettet networking, en god, mandlig mentor, der kunne sætte mig inde i den »gamle« erhvervstankegang, mere og bedre uddannelse, opkvalificering og dokumentation for mine evner og resultater.

Altså betød en lussing ikke andet, end at jeg blev endnu mere opsat på at bevise, at jeg kunne og ville. Ærligt talt så har jeg de seneste ti år fået tilbudt flere bestyrelsesposter, end jeg kunne tage imod, og for to år siden forlod jeg dem alle, undtagen den jeg har i teateret Aveny-T, fordi jeg skulle flytte til USA. I august træder jeg ind i min første amerikanske bestyrelse.

Min erfaring med dansk erhvervsliv og danske mænd er, at de ikke holder kvinderne ude, men de kræver røv i bukserne hos kvinderne. Bemærk også, at vi faktisk har nogle topseje erhvervskvinder på en lang række internationale poster – Lone Fønss Schrøder, Jutta af Rosenborg med flere.

Mit råd er, at du (mand eller kvinde) tænker dig rigtig godt om, når det handler om penge. Du skal finde en balance mellem at nyde livet, bruge pengene og bidrage til at holde hjulene i gang – samtidig med at du sikrer dig selv og din fremtid. En ven sagde engang til mig, at man først er rig den dag, man kan leve, som man gør nu i et helt år – uden at tjene en øre.

Mange kvinder har faktisk helt særlige behov og problemer med økonomien. For eksempel har vi typisk mindre pensionsopsparing end mænd, men vi lever altså længere. Så mit råd til kvinder er, at de skal lære at elske penge og få et godt forhold til dem, de skal lære at tjene og investere dem. De skal investere i sig selv – ikke i ting.

Jeg har oplevet skammen og den ængstelighed, der følger med ikke at have penge nok. I en vis forstand har mine forældre givet mig en gave i form af visheden om, at det nytter, hvis man gør en indsats, men også visheden om, at det kan forsvinde igen så let som ingenting. Derfor er jeg optaget af at tjene penge - også flere end jeg kan bruge. Ikke fordi jeg skal købe dyre tasker, men for at sikre mig.

I dag har jeg et positivt forhold til penge, for de betyder, at jeg ikke skal lade mig prostituere i mit arbejdsliv. Min livsfrygt er at skulle arbejde for en chef, jeg ikke bryder mig om, på en opgave, jeg hader, med nogle kolleger, der måske ikke siger mig så meget. Så penge er for mig personlig frihed. De gør, at jeg kan sige fuck you og gøre, som det passer mig, så jeg primært arbejder med opgaver, der siger mig noget. Jeg har råd til at sige nej! Det er ikke en situation, jeg er kommet i. Den har jeg selv skabt gennem hårdt arbejde og investering.

Min mand og jeg taler hele tiden om vores mål på den korte, den mellemlange og den lange bane. Vi laver aftaler og bliver enige om tingene. Er det okay med dig, at jeg rejser til Dubai en gang om måneden? Ja, det kan vi godt finde ud af. Så aftaler vi måske, at det gør jeg de næste seks måneder. Det er jo noget, jeg bruger både tid og penge på, så vi skal være enige om prioriteringerne.

Hvis man så det udefra, ville man måske tænke: »Hvad fanden foregår der?!« Vi afstemmer hele tiden vores behov og ønsker. Det er det mest naturlige for os. Min mand er på alle måder min partner, og vi kan komme langt sammen, fordi vi løbende afstemmer visioner og forventninger, udstikker mål og tager de chancer, vi får, når timingen er helt rigtig. Vi investerer hele tiden det, jeg tjener, i nye projekter. Vi kunne godt have købt os et hus nordpå, men det har vi så ikke gjort. Og nu har vi så igen investeret alt, hvad vi ejer, i vores amerikanske drøm.

Hold kampformen! Mange mennesker er konsensussøgende og nyder plateauerne. Det gør jeg ikke. Jeg tænker hele tiden over, hvordan jeg kommer i mål, og hvad det næste skridt er. I sportens verden er det helt legalt at ville være den bedste, at gå i træningslejr, at lægge taktik, at ville sætte rekord og stå øverst på podiet. I en erhvervskarriere er det præcis det samme. Nu er det snart sommer. Skal du på ferie eller skal du læse op og tilegne dig nye kompetencer? It’s up to you!

For nogen tid siden var jeg i Stockholm for at holde foredrag for kvindelige mellemledere i en international investeringsvirksomhed. Inden mit foredrag betroede flere af dem mig, at de gerne ville læse en MBA, men at deres virksomheder ikke ville give dem uddannelsen. Jeg indledte foredraget med at se mig omkring i lokalet og sige:

»Når jeg ser rundt på alle jer, synes jeg, at jeg vil begynde med ét ord: investering. I vil gerne videre til næste niveau, men hvad er jeres investeringskonto? Hvor mange penge har I sat af til det?«

Det svarede de ikke på.

»Nej, for I regner vel med, at jeres chef kommer med en uddannelsesplan, ikke? Når jeg kigger rundt i rummet her og regner ud, hvad alle jeres tasker og sko har kostet, så er der flere uddannelseskroner her, end hele virksomheden har til sin rådighed.«

Så grinede de. Men så skal man da i hvert fald ikke sidde og tude over, at man ikke får det kursus eller den uddannelse, man drømmer om. Man kunne jo købe den selv. Jeg fatter ikke, at kvinder kan bruge penge på noget så åndssvagt som tasker, når de ikke er der, hvor de gerne vil være i deres liv. Det er mig fuldstændig ubegribeligt!

Mange falder på halen, når jeg fortæller, at jeg har betalt det meste af min MBA selv – den har vel en værdi af cirka 500.000 kr. Jeg bruger store summer årligt på uddannelse på Yale, Harvard, INCAE, Stanford etc. og på studierejser og på at opbygge og investere i netværk i udlandet. 70 procent af det, jeg tjener, reinvesteres i nye projekter, der kan føre mig til next level.

I efteråret var jeg for eksempel i Abu Dhabi, hvor jeg fløj frem og tilbage for at deltage i en prestigefyldt fest – det kostede 17.000 kr. For de penge kunne min mand og jeg have renoveret noget i vores gamle lejlighed eller købt en dejlig ferie. Jeg var der 24 timer, og jeg tog dertil for at lobbye mig vej ind i en helt særlig bestyrelse.

Jeg tror på værdien af at investere. Jeg er konstant i felten, fordi jeg ved, hvor jeg vil hen, har en klar strategi og ved præcis, hvad jeg gerne vil deltage i af konferencer, møder og netværk. Hvorfor? Fordi viden og adgang til viden er din kapital – din forsikring og pension i ét. Vil du frem og op er der en vej, men den skal være hård – ellers ville det heller ikke være attraktivt. Så beslut dig for, om du vilaltså virkelig vil – og hvis du vil, så skal du ikke lade dig stoppe af afslag eller statistikker. Det skal derimod opmuntre dig til at blive den første.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.