Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KRONIKKEN

Drop ulandsbistanden – og skab vækst

Trods 50-60 års bistand er der ikke sket nævneværdige forbedringer for halvdelen af Afrikas befolkning. Bistanden bør droppes og afløses af massiv erhvervssatsning og sikkerhedspolitisk bistand.

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Ulandsbistanden var en god starthjælp for de nye nationer i bl.a. Afrika for 50-60 år siden, men landene har misrøgtet deres udvikling, så det er spild af ressourcer at fortsætte den traditionelle bistand. Regeringen gjorde det rigtige sidste år ved at bebude en betydelig nedskæring, men den bør tage skridtet fuldt ud og afvikle langt hovedparten af bistanden. Det bør ikke føre til, at de 15 milliarder bistandskroner bruges internt. De bør stadig bruges i de fattige lande, men konstruktivt for at skabe vækst og sikkerhed.

Ulandene har haft deres frihed i ca. 50 år, og derfor har de haft rigeligt med tid til at vise, om de kan skabe udvikling. Men forholdene er så elendige for halvdelen af befolkningen, at det er mere korrekt at tale om underudviklede lande. De har ikke vist vilje til at rette massivt op på de forhold, der direkte gavner de fattigste.

I årevis har vi haft fine målsætninger som at yde 0,7 pct. af bruttonationalproduktet i bistand, ligesom vi lægger vægt på at bekæmpe den ekstreme fattigdom, dvs. de mennesker, der lever for under 1,25 dollar om dagen. Over en milliard mennesker lever for under ti kr. om dagen eller 300 kr. om måneden.

Men i dagens verden er den slags tal meningsløse, da ingen kan leve en menneskeværdig tilværelse for én, to eller fem dollar om dagen. Selv ti dollar er et problem, når man ser på de høje priser, som storbyernes beboere må betale for at bo i elendige betonhuse, ofte uden el og vand, ved jordveje, der er ét ælte i regntiden. I Afrikas storbyer er den normale løn 500-1.000 kr. om måneden.

Forholdene i de fleste afrikanske lande er blevet forringet for den brede befolkning. Jeg var i Afrika første gang for 49 år siden og har været der mange gange, senest denne vinter, og jeg kan konstatere, at småbønderne på landet lever i samme slags hytter eller rønner som for næsten 50 år siden. Vejene er elendige, og asfaltveje er fyldt med huller, der ødelægger bilerne og fører til lange transporttider. I alle storbyer findes der slumkvarterer, men det værste er, at ca. halvdelen af befolkningen lever i spartanske boliger uden rindende vand og toilet og ofte uden el. »Gaderne« er jordveje.

Veje bliver ikke vedligeholdt. Namibia er en af få undtagelser. Her udglatter store maskiner jævnligt grusvejene, så de er lige så gode som asfaltveje.

Kenyas hovedstad, Nairobi, havde i 1980 to millioner indbyggere, og 230 skraldebiler sørgede for at fjerne affald. I dag har byen fire millioner indbyggere, mens antallet af skraldebiler er faldet til 42. Skraldet hober sig op og skaber konstante problemer og konflikter.

Korruptionen tiltager konstant, selv om alle donorlande har som mål at bekæmpe bestikkelse. I Kenya er aviserne fyldt med reportager om korruption, og regeringen beskylder lokalregeringer for at være korrupte og omvendt. Den Afrikanske Union forsøger sammen med EU at standse den årlige, ulovlige kapitalflugt på ca. 50 milliarder dollar (ifølge en FN-rapport). De er havnet i bl.a. europæiske banker. Det er næsten dobbelt så meget som den samlede ulandsbistand fra industrilandene (ODA) til Afrika.

På baggrund af de forhold har ulandsbistanden ingen virkning af betydning. Udenrigsministeriets bistandsafdeling, Danida, udgiver årligt rapporter, der viser, at pengene har en virkning. Det har de vel også, når man ser isoleret på det og måler det i forhold til de mål, man selv sætter op. Men ser man på den fattigste halvdel, er der ikke sket fremskridt.

Verdensbankens chef, Jim Yong Kim, siger, at »vækst er den vigtigste faktor, når det drejer sig om at fjerne den ekstreme fattigdom«. Selv hvis der vil ske en rimelig høj vækst i ulandene de næste 15 år, vil der i 2030 fortsat være seks-syv pct. af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, dvs. for under 1,25 dollar om dagen. I dag er det en milliard. Man skal være optimist for at tro, at der vil være færre til den tid.

Dertil kommer de milliarder – herunder halvdelen af Afrikas befolkning – der bor i huse, som ikke engang vore bedsteforældre kendte til. De udgør arbejdskraften i butikker, fabrikker og på offentlige kontorer. De vandrer hver dag i velpressede skjorter og flotte kjoler ad jordveje til stopfyldte minibusser, og det er dem, vi ser under besøg i landene. Men de lever et ydmygende liv.

Vi bør have en helt anden målsætning end nøgletal. Vi bør sige til ulandene, at infrastrukturen skal have det helt store løft. Grus- og jordveje skal passes af vejmænd som dem, vi havde i gamle dage. Det koster en brøkdel af de gigantiske vejprojekter, der gennemføres på udvalgte steder, uden at trafikforholdene forbedres. Pandeplader skal fjernes fra samtlige huse og erstattes af lokale naturmaterialer, der kan holde den gloende varme ude. Der skal indlægges vand og lys i hver en rønne, så børn kan læse lektier.

Det er ikke uoverkommelige opgaver. Dansk erhvervsliv og rådgivere kan løse samtlige opgaver, når finansieringen kommer fra sparede bistandsprojekter, og meget kan finansieres med brugerbetaling. For nylig holdt African Development Week et møde i Addis Ababa, og meldingen fra politikere og erhvervsledere var éntydig: Afrika skal gøre som kineserne, nemlig skabe en fungerende infrastruktur. I disse år er det kinesiske firmaer og staten, der bygger veje, jernbaner og dæmninger, og som er med til at knytte landene bedre sammen. De vestlige donorlande har sovet i timen. Vi skulle have udført de projekter for årtier siden.

Men når der skal skabes vækst – og betingelser for vækst – er det erhvervslivet, der skal i spil. Ikke bistandsmidler. Derfor bør de 15 milliarder bistandskroner, eller langt hovedparten, bruges på at hjælpe erhvervslivet med storstilede satsninger, f.eks. via statsfonden IFU.

Embedsmændene i Danida vil protestere højtlydt, og det samme vil alle NGOerne. Regeringen oplevede et ramaskrig sidste år, da den foreslog den hidtil største nedskæring af bistanden og aktiviteten i en række lande. Regeringen gjorde det rigtige, men den bør tage endnu hårdere fat. Ellers kommer den fattige halvdel i Afrika ikke ud af vadestedet.

Kristian Jensen har i sin korte tid som udenrigsminister slået til lyd for vækstpolitikken i ulandene og for at operere sikkerhedspolitisk, f.eks. i Vestafrika. Det er den helt rigtige politik. Sikkerhedspolitikken er vigtigere end den traditionelle bistand. Den gavner os selv, og den gavner de pågældende lande.

For at få dokumentation for en kursændring, bør de relevante politiske udvalg tage på en omfattende rejse for at kulegrave problematikken. Politikerne bør koncentrere rejsen om besøg i de elendige boliger, som halvdelen af storbybefolkningen lever i. Gå rundt i støvet og mudderet med de pæne sko og tag et bad, siddende på hug i en balje med et hul i jorden ved siden af. Besøg familier om aftenen og se den mangelfulde belysning. Tag med firhjulstrækkere ud i landdistrikter med jord- og grusveje og se den håbløse logistik for flittige bønder.

Afrika er et gigantisk marked for den danske fødevaresektor. Detailkæden COOP har indset det ved at lægge kafferistning og kaffepakning til Kenya i et samspil med kaffebønderne. Der er et gigantisk marked for byggefolk, arkitekter og byplanlæggere for at skabe menneskevenlige boliger. I dag stormer kinesiske kæmpefirmaer frem og bygger billigboliger i stor stil. Hvor bliver de danske byggefolk af?

Alle får en bedre levestandard, hvis de kan komme tørskoet på arbejde og få lys og vand og få produkterne hurtigt frem. Derfor bør satsningen på ulandene og især Afrika lægges radikalt om.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.