Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland

I bedste fald er de to journalister ekstremt naive. I værste fald søger de bevidst at udbrede en infam, antisemitisk løgn om jødisk ondskab. Uanset hvad, har de overtrådt en hel række journalistiske grundprincipper.

I et indslag i Orientering på Danmarks Radios P1, 15. juni 2017, foregiver DR-journalisterne Louise Windfeld-Høeberg og Mia Ulgraven at »undersøge«, hvordan had til palæstinensere »systematisk« indpodes i israelske børn gennem landets skolebøger. »Hadlæringen« sker angiveligt med henblik på at skabe gode israelske soldater, som er villige til at dræbe palæstinensere »uden at blinke,« som det formuleres.

De uhyrlige anklager fremføres som uomtvistelige fakta. Og som om det ikke var rigeligt, skærpes de yderligere med påstanden om, at »palæstinenserne skildres i de israelske skolebøger som et problem, der skal løses på samme måde som jøderne blev fremstillet i Europa under Nazityskland.«

Tak for kaffe.

Hele indslagets præmis om israelsk hadlæring hviler på blot én enkelt kilde, en israelsk professor ved navn Nurit Peled-Elhanan, som angiveligt har forsket i israelske skolebøgers fremstilling af palæstinensere. Elhanan er dog ikke kun professor, hun er også »menneskerettighedsforkæmper« og kendt for at »tale for de palæstinensiske menneskerettigheder,« som det forklares. Vi forstår desuden, at forskeren selv har mistet sin 13-årige datter i et palæstinensisk selvmordsbombeangreb. Studieværten bemærker, med slet skjult beundring, at »til trods for at hun har oplevet det, så kæmper hun palæstinensernes sag.«

Alarmklokker

Alene de i indslaget anførte oplysninger burde havde fået journalisternes alarmklokker til at ringe og vækket mistanke om, at professoren har en anden agenda end blot objektiv forskning. Det kræver da heller ikke mere end et par opslag på internettet at konstatere, at Nurit Peled-Elhanan er en særdeles kontroversiel person, hvis såkaldte forskning har været genstand for omfattende kritik. Eksempelvis var hendes rapport fra 2003 med samme konklusion som fremføres i DR-indslaget, baseret på kun syv israelske skolebøger (ud af flere hundrede i brug). Ydermere har en konkurrerende israelsk researcher, Dr. Arnon Groiss, ved granskning af de samme syv bøger ikke kunnet finde nogen basis for Elhanans konklusioner, der altså alene lader til at være udtryk for hendes personlige holdninger.

Kun én kilde

DR-indslaget er tilrettelagt sådan, at professor Elhanan fremfører sine ekstreme synspunkter på engelsk, hvorefter studieværten, Louise Windfeld-Høeberg, gentager dem på dansk. På den måde kan journalisterne påberåbe sig, at de bare refererer deres kilde. Den tilgang ville dog i sig selv være i strid med god medieskik, da det må anses for uacceptabelt at fremføre et så ekstremt og ganske uunderbygget synspunkt baseret på kun én enkelt kilde. Det journalistisk korrekte ville naturligvis være at lade et par andre kilder komme til orde.

Men de to journalisters svigt begrænser sig ikke til den manglende kildekritik. For efterfølgende beder studieværten, Louise Windfeld-Høeberg, om sin kollega, Mia Ulgravens, personlige mening: »Det er jo skarpe ord, det her. Igen sammenligner hun med jøderne i Nazityskland ... Men det kan vel ikke være fremstillingen af palæstinenserne i alle israelske skolebøger?« hvortil Mia Ulgraven svarer: »Nej, ikke i alle, men faktisk i de fleste af dem, i hvert fald i mainstream-skolebøgerne.«

Studieværten beder sin kollega uddybe: »Og hele det her fjendebillede og nedgørelsen af palæstinenserne har til formål at skabe gode soldater til den israelske hær. Mia Ulgraven, kan du genkende det, hun siger?«

Mia Ulgraven: »Ja, det kan jeg godt. Altså, jeg har læst i Israel, og jeg har studeret de her psykosociale mekanismer, som er med til at fastholde konflikten ... Man kan simpelthen ikke udsætte de andre for den mishandling, man udsætter de andre for, hvis ikke man har den her fortælling.«

Nu er anklagerne om systematisk hadlæring i Israel ikke længere kun baseret på en dybt kontroversiel professors overfladiske »forskning« i skolebøger, men også på Mia Ulgravens egne erfaringer fra Israel. Nu er det DR-journalisten, der står inde for dem. Peled-Elhanans nazi-anklage er således ophøjet til sandhed.

Uacceptabelt

At komme med så voldsomme beskyldninger på så tyndt et grundlag er journalistisk set helt uacceptabelt og i direkte modstrid med både medielovens, Pressenævnets og DRs egne retningslinjer. Når man sammenligner nogen med nazisterne, må man pinedød fremlægge noget dokumentation. Det gør man ikke her, af den simple grund, at den ikke eksisterer.

Tværtimod, så findes der faktisk adskillige lødige undersøgelser af både palæstinensiske og israelske skolebøger, som overordnet set viser det modsatte af Elhanans vanvittige påstande. Netop det palæstinensiske selvstyre – og ikke Israel – er i mange år blevet beskyldt for at undervise palæstinensiske børn i had mod israelere og jøder.

Israel er ikke tegnet ind på de palæstinensiske kort, men er derimod konsekvent beskrevet som Palæstina, og drømme om at overtage kontrollen med hele det nuværende Israel (også ved brug af vold) promoveres stadig, ligesom koncepterne martyrdom og jihad fortsat hyldes i det palæstinensiske curriculum, endda over for helt unge skolebørn. Decideret antisemitiske budskaber er tilsyneladende på retur i skolebøgerne, så det kan man da glæde sig over (selvom antisemitisme stadig florerer på det palæstinensiske selvstyres børne-TV, men det er jo bøgerne, vi taler om her).

Sideløbende er der for balancens skyld lavet tilsvarende undersøgelser af israelske skolebøger, og her har man også fundet grund til kritik. Israels historie beskrives som udgangspunkt fra en israelsk synsvinkel, mens der ikke udvises alt for megen forståelse for palæstinensernes synspunkter. Eksempler på sidstnævnte forefindes dog i nogle israelske skolebøger, mens det omvendte slet ikke er tilfældet i palæstinensiske.

Problemer på begge sider

Sammenfatter man de forskellige undersøgelser til et overordnet billede, ser man, at der på begge sider af konflikten er problemer med beskrivelsen af modparten, mens Israel dog er meget bedre til at forberede sine børn på fredelig sameksistens end det palæstinensiske selvstyre.

Et omfattende studie fra 2013 af både israelske og palæstinensiske skolebøger under ledelse af professor emeritus Bruce Wexler ved Yale University i USA støtter ovennævnte konklusion. Det er bemærkelsesværdigt, at studiet, som har mødt kritik fra israelsk side bl.a. for at ignorere promoveringen af martyrdom og jihad i palæstinensiske bøger, konkluderer, at negative fremstillinger af »den anden« er betydeligt mere udbredt i palæstinensiske (og israelske ultra-ortodokse) bøger, end i israelske »mainstream-skolebøger« – en konklusion i direkte modstrid med Mia Ulgravens såkaldt »faktuelle« udmelding.

At det trods alt står bedre til i Israel, burde måske heller ikke være så overraskende, al den stund at Israel er et moderne, oplyst demokrati i modsætning til det totalitære, undertrykkende og bundkorrupte palæstinensiske selvstyre.

Det er i øvrigt ironisk, at et land, der er så frit, at man på landets fineste universitet har en professor ansat, som aktivt rejser rundt i verden og sviner sit land til, anklages for at ensrette borgernes tænkning. Hvis man kender lidt til det israelske samfund, vil man vide, at det netop kendetegnes ved en myriade af forskellige holdninger og syn på arabere, palæstinensere og konflikten, inklusive meget ekstreme synspunkter som Nurit Peled-Elhanans.

Indslaget, der foregiver at præsentere et forskningsprojekt, men ender som et syndigt rod af professor Elhanans og Mia Ulgravens egne holdninger uden nogen form for faktuel underbygning, må karaktiseres som et usædvanligt nedrigt forsøg på at dæmonisere den jødiske stat. Ja, faktisk indgår sammenligningen af Israel med Nazityskland, som indslaget promoverer, på både EUs og USAs officielle lister med eksempler på moderne antisemitisme.

I bedste fald er de to journalister ekstremt naive. I værste fald søger de bevidst at kolportere en infam, antisemitisk løgn om jødisk ondskab. Uanset hvad, har de overtrådt en hel række journalistiske grundprincipper, hvilket burde lede til grundig selvransagelse på Danmarks Radio samt få konsekvenser for både journalisterne og redaktøren bag programmet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.