Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

»Det ineffektive er samfundshensynet«

Regeringen vil – med hjælp fra konsulentfirmaet McKinsey – effektivisere forsyningssektoren. Realiteten bag øvelsen er en gennemgribende ændring af forsyningssektoren: Fra at være til for forbrugerne og samfundet til at være et spekulationsobjekt for forskellige investorer.

Kim Mortensen.
Kim Mortensen.

Stille og roligt er regeringen ved at omdanne forsyningssektoren til et spekulationsobjekt. Effektivisering og kommercialisering skal bane vejen for private investorer, og samfundshensyn afløses af hensynet til maksimal forrentning af investorers investeringer. Vinderne bliver spekulanterne, og taberne bliver samfundet og de forbrugere, der både skal betale en højere regning og finde sig i en ringere forsyningssikkerhed.

Nærmest i hemmelighed har regeringen hyret det private konsulentfirma McKinsey til at afdække et yderligere potentiale for at effektivisere forsyningssektoren. Bag ordene gemmer sig et ædelt formål, nemlig gennem en ny forsyningsstrategi at skaffe forbrugerne billigere el, vand og varme. Men realiteten bag øvelsen er en gennemgribende ændring af forsyningssektoren: Fra at være til for forbrugerne og samfundet til at være et spekulationsobjekt for forskellige investorer. Således er konklusionen da også fra konsulentfirmaet, at »Det ineffektive er samfundshensynet.« Læs lige sætningen en gang til. Grundantagelsen er øjensynligt, at det ikke er effektivt at tage hensyn til samfundet – til miljøet, folkesundheden, integration eller sociale forhold, når man driver et selskab. Mens store dele af det private erhvervsliv i disse år øver sig på social ansvarlighed, bæredygtighed og at betale skat, så er dele af den offentlige sektor angiveligt plaget af denne dårlige vane i forvejen. Den antages derfor at være ineffektiv. Måske næste skridt er, at også de offentligt ejede selskaber anbefales at spekulere i skat, fordi det er ineffektivt at lade være?

Det ineffektive samfundshensyn er ført i marken som foreløbige konklusioner præsenteret for forsyningssektoren på møder i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Konklusionerne er blevet til, efter at nogle flinke konsulenter »grundigt« har analyseret forsyningssektoren i hele tre måneder.

Samfundshensyn handler helt grundlæggende om den tradition, der er velfærdssamfundets grundsten: At vi i fællesskab varetager opgaver, der er fundamentale for vores levestandard på den måde, at der både tages hensyn til økonomisk effektivitet, sociale forhold og bæredygtighed i bred forstand. Hidtil har vi organiseret os med fælles eje af forsyningsvirksomheder, der skal tage hensyn til hele samfundet og ikke kun til snævre økonomiske interesser i virksomhedens egen ejerkreds.

Det har i Danmark givet mening i årtier, at vi sammen sikrer, at alle har adgang til infrastruktur, energi, renovation og vand, uanset om man bor på en af småøerne, i landdistrikterne eller i storbyerne. Det har givet mening vedvarende at øge indsamling og genanvendelse af affald i et kombineret hensyn til beskæftigelse af svage medborgere, bysamfundets hygiejne og vores fælles miljø. Det har givet mening at omstille vores energiforsyning til mere effektiv produktion og senere mere grøn produktion af hensyn til miljøet og uafhængigheden af import. Den forsyningssektor, vi sammen har skabt og finansieret, ville derfor se helt anderledes ud, hvis den alene var drevet af selskabsøkonomiske hensyn.

Der er mange af de løsninger, vi har i dag, som ikke kan bæres af selskabsøkonomi alene. Det er f.eks. dyrt at betjene tyndt befolkede områder med post, varme og rent vand. Derfor har vi organiseret os solidarisk, så alle har nogenlunde lige muligheder for service, uanset hvor de bor. Det er heller ikke rentabelt for enkeltstående virksomheder at etablere infrastruktur for affald eller transport, hvorfor det er et anliggende for fællesskabet.

Hvad vil der ske, hvis selskaber, der drives alene af selskabsøkonomiske hensyn, af politikerne bliver mødt med ønsker om også at investere i tyndt befolkede områder, foretage store og langsigtede investeringer eller at ansætte medarbejdere i beskyttede stillinger? Ja, så svarer selskaberne helt forståeligt med krav om tilskud: Løntilskud, mangeårige kontrakter, anlægstilskud, driftstilskud osv. Det gør de jo ikke, fordi de er onde, men fordi et selskab skal kunne levere afkast til deres ejere. Et afkast, der løbende skal kunne konkurrere med afkast fra andre investeringer. Skal disse selskaber derfor varetage andre hensyn end selskabsøkonomiske, må det ikke gå ud over deres afkast.

Den måde, vi i Danmark hidtil har valgt at finansiere velfærdsopgaverne på, har været en blanding af skat og gebyrer. Forsyningsområdet har traditionelt været gebyrfinansieret. Hvad betyder det? Det betyder, at vi som borgere ikke betaler mere for ydelsen, end det koster at producere den. Ved at løfte opgaven i fællesskabet sparer vi altså at efterkomme afkastkrav til nogle ejere. Men er varen dyrere, end hvis selskabet valgte nogle mere økonomiske effektive løsninger uden hensyn til sociale forhold og bæredygtighed? Ja, formentlig – hvis man udelukkende skeler til selskabsøkonomien og blæser på samfundsøkonomien. Kunne man i stedet finansiere dette ved tilskud? Næppe, for Folketinget har svært ved at overholde store forlig, der giver ro om langsigtede investeringer. Forsyningsvirksomheder i et sådant samfund har af samme grund langt højere risikoprofil end i det velfærdssamfund, vi hidtil har kendt. En højere risikoprofil betyder større afkastkrav.

At være gebyrreguleret betyder også, at du giver offentligheden fuld indsigt i din økonomi. Dermed kan offentligheden få fuld indsigt i selskabets forvaltning af fællesskabets midler. Det giver mange et grundlag for at være fællesskabets vagthund. Et kommercielt drevet selskab kan undlade indsigt af hensyn til konkurrencefølsomme oplysninger. Over for sådanne selskaber er vi afhængige af, at myndighederne har ressourcer – både i antal og i kompetencer – til på egen hånd at opretholde en kvalificeret kontrol med, at de tilskud, der skal erstatte velfærdsøkonomien, bliver anvendt i overensstemmelse hermed. At det ikke altid er let, er jo senest anskueliggjort af Skat.

Jo mere transparent et selskabs pengeflow er, jo mere må de ansvarlige for selskabet stå på mål for deres beslutninger og disses konsekvenser. Transparens og gennemsigtighed er en stærk motivation for en effektiv drift og ikke mindst saglige beslutninger.

Når Regeringen nu planlægger en forsyningsstrategi, hvor »Det ineffektive er samfundshensynet« (citatet er frit efter hukommelsen, for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ønsker ikke, at mødeindholdet skal dokumenteres og deler derfor nødigt hverken mødereferater eller PowerPoints med offentligheden), så er det netop spekulationen og unddragelsen af betalingen til og deltagelsen i det fælles samfundsansvar, der ønskes.

Den nye forsyningsstrategi risikerer således at spænde ben for hensynet til både almenvellet og forbrugerne. Listen om konsekvenserne er lang: Selskabsgørelse fremmer en silotænkning, hvilket gør varen billigere for selskabet, men dyrere for samfundet og forbrugeren. Selskaberne tørrer deres ansvar for nedslidning, efteruddannelse, forurening osv. af på skatteborgerne. Samfundet berøves politiske redskaber til f.eks. grøn omstilling ved selskabsdannelse i stedet for at kunne bedrive aktivt ejerskab. Solidariteten med borgerne i tyndt befolkede områder ofres til fordel for en højere grad af fri prissætning (se blot PostDanmark). Fri prissætning i et monopollignende marked vil uvægerligt føre til højere priser for forbrugerne. Og endelig vil konkurrencehensyn føre til mindre gennemsigtighed i selskabernes økonomi. Alt i alt til skade for den samlede samfundsøkonomi og for forbrugerne. Til gavn for hvem? Kapitalfonde, der vil have højere forrentning af deres investeringer, end de kan hente ved at have penge stående i banken.

På mange måder er det virkelig befriende, at centraladministrationen kommer ud af busken. De senere års kampagne mod non-profitregulering og for selskabsgørelse af den offentlige sektor giver mere mening, når man kender den indledende påstand om, at det virkelige problem er samfundshensynet. Vi troede i al naivitet, at det netop var centraladministrationen, der skulle forvalte til det fælles bedste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.