Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Det gode børneliv kræver en familiepolitik

Socialminister Manu Sareen har en enestående chance for at genoplive familiepolitikken på sit stormøde om det gode børneliv til Sankt Hans. Danmark har aldrig haft en progressiv familiepolitik, i modsætning til vores nordiske naboer, og det presser børnefamilierne.

En mor på barsel
En mor på barsel

Danmark har to tvivlsomme europarekorder: I institutionalisering og i familiens samlede arbejdstid, når man lægger mors og fars arbejdstid sammen. Den knapt så morsomme, men ironiske pointe er, at forældrenes høje erhvervsfrekvens koster samfundet dyrt i stress og sygdom.

Vi er alarmerende ukritiske over for vores internationale rekorder. Vi har som en slags kollektiv fortrængning glemt at undersøge, om vores livsform fremmer et godt familie-, børne- og arbejdsliv. Vores nabolande har for længst erkendt sammenhængen mellem et godt børneliv og samfundets strukturer - og dermed vigtigheden af en kontinuerlig og synlig familiepolitik. Ganske enkelt fordi alle profiterer af familier, der trives. En ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at 65 pct. af de tre-årige er i daginstitution seks-otte timer dagligt, 22 pct. er der mindre, mens 13 pct. tilbringer mere end otte timer dagligt væk fra hjemmet. Især det sidste tal kræver opmærksomhed og handling.

De seneste tre måneders mediedebat om de pressede børnefamilier vidner om, at familier med små børn har akut åndenød. En undersøgelse fra Megafon viser, at 62 pct. af børnefamilierne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen – et wake up call til forældre, civilsamfund, arbejdsgivere, fagforeninger, politikere og ikke mindst social-, børne- og ligestillingsminister Manu Sareen. Vi har et fælles ansvar, når det gælder børn.

Allerede tilbage i 1997-98 sagde daværende Statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale: »Tiden er kommet til at skabe rammer for et arbejdsmarked, der giver mere plads og mere rum for hensyn til familien. Alt for mange børnefamilier lever i dag et hektisk liv (…) Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«. Der skete bare ingenting!

Ti år efter var der igen familievenlige takter, da Fogh-regeringen nedsatte Familie- og Arbejdslivskommissionen i 2007. Men stort set ingen af de 31 anbefalinger blev realiseret, herunder ret til flere dage hjemme med barn syg eller et mere fleksibelt arbejdsliv afstemt efter livsfaser.

I Home-Start Familiekontakt, hvor frivillige hjælper pressede børnefamilier, ser vi, at det er arbejdspres, manglende netværk og sygdom, der får læsset til at vælte i en travl hverdag. Det gælder i alle samfundslag. Typisk er det krydspresset mellem familie og arbejde, der resulterer i stress eller depression. Mange familier, især dem uden netværk, melder desuden om massive problemer med at få passet deres syge børn. Desværre betyder det alt for ofte, at børnene sendes halvsyge i institution. Det må være en kæmpe samfundsmæssig gevinst, menneskeligt og økonomisk, at lade børn blive hjemme, til de er raske.

Den enorme offentlige sektor, de små familieenheder der halser parallelt afsted og et mere og mere presset arbejdsliv har tilsammen stort set tømt civilsamfundet for funktioner. Vi har udliciteret omsorg og nabohjælp, og børnene passes af professionelle.

I vores højeffektive samfund overser vi, at både børn og voksne næres af relationer. Vi lever af tryghed, vejledning, inspiration, kærlighed og støtte. Omsorg og netværk er det, der kitter mennesker og samfund sammen. Negligerer vi relationernes betydning, opstår fremmedgørelse, frustration og mistrivsel. Det er det, vi lige nu ser i den offentlige sektor, hvor kontrol, centralisering og bureaukrati har overtaget. Et stresset arbejdsliv, en tidlig og omfattende institutionalisering, fravær af tid til omsorg og et tømt civilsamfund råber alt sammen på forbedringer. Forældre har selv et kæmpe ansvar for dette, men der er samtidig et massivt ydre pres med afsæt i vækstdagsordenen, som det er svært for familierne at undvige individuelt.

Det er en vindersag for både børn, civilsamfund og arbejdsgivere, at familierne trives. Politikere og arbejdsmarked bør sammen skabe bedre rammer for, at familier med små børn kan arbejde mindre – og mere på andre tidspunkter i livet. Vi må se vores arbejdsliv i et større perspektiv tilpasset efter livsfaser, også set i det lys at vi lever længere.

Det er dårlig samfundsindretning, at nyuddannede og 45+ årige er arbejdsløse, mens forældre løber rundt med tungen ud af halsen ogafleverer syge børn i daginstitution. De unge har brug for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og de 45+ årige har masser af værdifuld viden, ressourcer og erfaring, og har potentielt 25 år endnu på arbejdsmarkedet.

I mange af vores nabolande har de forstået familiepolitikkens betydning. I Tyskland varetager »Bundesministerium für Familienfragen« ikke kun familiens interesser, men også ældre- og ungepolitik samt ligestilling. Her trænger livsfasetankegange igennem. Tyskland kæmper med to stærke tendenser: Kvinder der fravælger at få børn til fordel for en karriere – eller får børn og dropper karrieren helt. Begge dele er dårligt for samfundsøkonomien og befolkningstilvæksten. Derfor arbejder regeringen sammen med virksomhederne for et mere fleksibelt arbejdsmarked, og at forældrene har mulighed for at gå hjemme de første 14 måneder af barnets liv.

I Schweiz har familiepolitikken en bred palet af virkemidler: Social beskyttelse, skat, uddannelse, familieret, beskæftigelse, ligestilling, sundhed, opdragelse, bolig, mobilitet og arbejdsmiljø. Et eksempel er, at to småbørnsforældre kan dele ét fuldtidsjob. Den ene arbejder mandag til onsdag, den anden onsdag til fredag – onsdag er der overlevering.

Vores nordiske naboer har også en bred tilgang til familiepolitikken og generelt bedre vilkår for familierne. I Norge kan forældre få kontantstøtte som kompensation, hvis de efter endt orlov arbejder på deltid, når barnet er et-to år. Det giver kortere institutionsdage til de helt små.

Svenske forældre har barsels- og forældreorlov i sammenlagt 480 dage, som de kan bruge fleksibelt, ledsaget af ret til deltid i nuværende stilling, indtil barnet starter i 1. klasse. Derudover har de vabba, dvs. 60 omsorgsdage til brug ved barns sygdom.

Familieoprøret i Danmark buldrer derudaf. Debatten om en bedre balance mellem familie og arbejdsliv har raset i månedsvis, og den ansvarlige minister har ikke én gang taget barnets perspektiv, eller anerkendt at familiernes trivsel er et samfundsmæssigt anliggende.

Manu Sareen skyder ufortrødent bolden tilbage til familierne med arrogante råd om at droppe yoga og klidboller, hvilket er milevidt fra hverdagen i de fleste børnefamilier. Det efterlader en kæmpe risiko for, at debatten skyder langt forbi mål – og på vejen tackler de forældre, der ikke har flekstid, au pair, råd til bolig tæt på jobbet eller mulighed for at gå på deltid.

Ministeren lægger op til, at Sankt Hans mødet skal handle om kvalitet i daginstitutionerne. Det er på høje tid, at familiepolitik omfatter mere end pasning og børnecheck. Vi er nødt til hæve debatten til et niveau, der vedrører normer, værdier, strukturerer og samfundsindretning. En fremsynet familiepolitik skabes i samspil mellem social-, arbejdsmarkeds-, beskæftigelses-, ligestillings- og skattepolitik – og især i samarbejde med virksomhederne.

Manu Sareen har chancen nu for at diskutere det gode børneliv fra familiernes perspektiv, fjerne kikkerten fra det blinde øje og tage de pressede børnefamilier alvorligt. I stedet for at kaste familiepolitikken på Sankt Hans bålet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.