Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Det er ikke nok at sparke døre ind

Vi bør være på forkant med det næste Irak og overveje, hvad danske specialoperationsstyrker først og fremmest burde bruges til, før vi står i problemer til halsen.

Anja Dalgaard-Nielsen: »Vi bør være på forkant med det næste Irak og overveje, hvad danske specialoperationsstyrker først og fremmest burde bruges til, før vi står i problemer til halsen.«
Anja Dalgaard-Nielsen: »Vi bør være på forkant med det næste Irak og overveje, hvad danske specialoperationsstyrker først og fremmest burde bruges til, før vi står i problemer til halsen.«

I mange år har danske specialoperationsstyrker ført en forholdsvis ubemærket tilværelse. Den politiske interesse i at benytte dem har tilsyneladende været begrænset, og når styrkerne har været i aktion, har det ofte været som støtte til andre enheder – sjældent som hovedrolleindehavere.

Meget tyder på, at den tid er forbi. Styrkerne har fået deres egen Specialoperationskommando, der nu er under opbygning i Aalborg. Og Folketinget andenbehandler tirsdag regeringens forslag om at udsende specialoperationsstyrker, C-130 Hercules og F-16 fly og derved forøge Danmarks bidrag til kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Hvis forslaget som ventet vedtages, bliver det anden gang inden for seks måneder, at Folketinget beslutter at udsende danske specialoperationsstyrker. Samtidig med behandlingen af forslaget om at sende specialoperationsstyrker til Irak og Syrien, deployerer danske jægersoldater netop i disse dage til Mali, hvor de skal støtte FN-missionen med at indhente informationer og holde fingeren på pulsen i forhold til udviklingen i det skrøbelige land.

Derved ser Danmark ud til at følge en bredere tendens, der gør sig gældende hos flere af vore centrale allierede: Fremfor at satse på store landmilitære bidrag til at håndtere internationale konflikter, prioriterer for eksempel USA og Storbritannien i stigende grad små specialoperationsenheder, der kan støtte og opbygge lokale kræfter til selv at klare udfordringerne. De blodige, omkostningstunge og langtrukne landoperationer i Irak og Afghanistan har reduceret den vestlige politiske vilje til at kaste sig ud i lignende interventioner, og flere nationer kigger efter andre og potentielt mere effektive løsninger

Det særlige ved specialoperationsstyrker er, at de på grund af deres høje faglige niveau og organisering i små enheder kan agere hurtigt, om nødvendigt skjult, og tage risici, som man ikke ville udsætte en konventionel militær enhed for. Derfor kan de skabe strategiske effekter ud over, hvad deres antal ellers tilsiger. Det kan for eksempel være ved at sætte centrale ledere af internationale terrornetværk ud af spillet, ved at indhente afgørende information bag modstanderens linjer, ved at sikre, at diplomater kan arbejde i højrisikoområder eller ved at træne andre landes specialoperationsstyrker. Men den selektive udvælgelse og organisering i små enheder er samtidig specialoperationsstyrkernes akilleshæl. For hvis styrkerne anvendes forkert eller for meget, risikerer de tab eller udtrætning som de, netop fordi de er få, dårligt kan bære.

Derfor er der nu behov for en politisk debat om, hvordan danske specialoperationsstyrker mest effektivt kan fremme dansk sikkerhed, danske interesser og danske værdier. Hvor i verden bør den danske indsats koncentreres? Har danske styrker særlige fordele og anvendelsesmuligheder sammenlignet med partnerlandes specialoperationsstyrker? Hvilke af de mange forskellige typer specialoperationer bør prioriteres?

I en dynamisk virkelighed kan man naturligvis ikke give nogen endegyldige svar på disse spørgsmål. Men uden en politisk debat om dem risikerer vi en ad hoc tilgang til anvendelsen af danske specialoperationsstyrker, der kan ende med at trække forkerte eller for store veksler på dem.

De fleste mennesker associerer formodentlig specialoperationsstyrker med mørkklædte mænd, der sparker døre ind, befrier gidsler og nedkæmper terrorister. Specialoperationsstyrker er da også hyppigt blevet anvendt til at løse her-og-nu sikkerhedsproblemer med »hårde« midler. Men de kan andet og mere.

Den træningsopgave, regeringen har lagt op til i Irak og muligvis Syrien indebærer, at specialoperationsstyrkerne arbejder gennem andre og derved skaber effekt på indirekte vis. Specialoperationsstyrker er velegnet til denne form for militær assistance. Ligesom danske styrker i øvrigt er de dygtige til at tilpasse sig skiftende forhold, og de har en pragmatisk tilgang til mennesker fra andre kulturer. Dertil kommer, at specialoperationsstyrkerne hurtigt kan sendes af sted, fordi de kræver begrænset logistisk støtte, og at de, selv om de er få, kan passe på sig selv og derved typisk vil få friere rammer end andre militære enheder til at følge deres »elever« helt ud i skarpe operationer. Det er farligt, men det hæver erfaringsmæssigt moralen og effektiviteten hos dem, der modtager træning.

Indsatsen i Irak og Syrien er dog at sammenligne med et kapløb mod tiden, hvor det internationale samfund er kommet alt, alt for sent fra start. Vestlige statsledere ønsker sig formentlig fem-seks år tilbage i tiden, hvor der stadig var mulighed for at forebygge fremfor at halse efter en konflikt, som det er stadigt vanskeligere at se enden på, som fortløbende sender massive flygtningestrømme mod Europa og udgør en rugekasse for terrorister med et ønske om at ramme mål i Europa.

Netop forebyggelse af konflikter i komplekse, risikofyldte og dynamiske områder af betydning for Danmark kunne være et godt bud på strategisk anvendelse af danske specialoperationsstyrker. Som en lille nation med begrænsede økonomiske og militære ressourcer kommer Danmark aldrig til at være militært eller økonomisk afgørende for udfaldet af en krise eller konflikt. Samtidig er Danmarks indsats ofte afhængig af, hvad andre nationer gør – deltagelse i rammen af en koalition eller en international organisation er blevet en forudsætning for danske militære engagementer.

Det er fint at stille op, når partnere og allierede spørger. Men det betyder ikke, at Danmark ikke kan indtage en mere fremadlænet rolle i alliancesammenhæng. Danske styrker har den fornødne kvalitet.

Tunesien er et godt bud på et land, hvor det ikke er for sent at forebygge et sammenbrud, der kunne øge terrortruslen mod Europa yderligere og sende nye bølger af flygtninge og migranter mod Europa. Her kunne små specialenheder i samarbejde med diplomati og udviklingsprofessionelle understøtte en demokratisk valgt regering i at skabe mere sikkerhed for befolkningen via uddannelse af sikkerhedsstyrker samt opbygning af mere demokratiske og effektive institutioner – herunder bidrage til indsatsen mod korruption, nepotisme og andre uredeligheder. Dette vil samtidig danne bedre grobund for samfundsøkonomisk udvikling til de mange, der mangler et eksistensgrundlag, og vi ved, at sikkerhed og økonomisk udvikling er tæt forbundet.

Danske specialoperationsstyrker kan godt sparke døre ind, befri gidsler og sætte terrorister ud af spillet. Den type opgaver kan være nødvendige. Men Danmark ville få mere sikkerhed for pengene ved at anvende sine specialoperationsstyrker proaktivt og forebyggende. Danmarks »hårdeste« militære instrument bør ikke løse opgaver, som andre militære enheder kan løfte. De bør indsættes der, hvor deres særlige træning og organisering i små enheder er en styrke.

De burde i langt videre udstrækning anvendes, før vi står i problemer til halsen, sådan som det er tilfældet i Irak og Syrien. Nemlig i »bløde« forebyggende indsatser i områder, hvor en ustabil, kompleks og dynamisk sikkerhedspolitisk situation har betydning for Danmark og dansk sikkerhed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.