Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Der skal ryddes op på de militære anlæg i Grønland

Grønlands kyster og indlandsis gemmer på omfattende forurening, efterladt af amerikanerne fra deres militære anlæg.

Vittus Qujaukitsoq.
Vittus Qujaukitsoq.

Grønlands kyster og indlandsis gemmer på omfattende forurening, efterladt af amerikanerne fra deres militære anlæg i vores land gennem 75 år. Det grønlandske folk har som oprindeligt folk og ifølge FNs Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder ret til bevarelse og beskyttelse af miljøet for vores landområder, territorier og ressourcer. Denne ret kan komme på prøve, hvis spørgsmålet om ansvaret for oprydningen af de amerikanske militære lejre og baser ikke meget snart bliver afklaret.

Det kan ikke komme som en overraskelse for den danske regering, at det forholder sig sådan. I 2003 kortlagde Danmarks Miljøstyrelse diverse typer efterladte militære anlæg i Grønland, hvor der var sandsynlighed for efterladt affald, miljøfremmede stoffer, olie eller anden forurening. I kortlægningen fremgik det, at der var over 30 forskellige installationer af amerikansk militær oprindelse i det grønlandske landskab.

I sommer blev en internationalt meget citeret rapport med titlen »The abandoned ice sheet base at Camp Century, Greenland, in a warming climate« offentliggjort af William Colgan m.fl. i det videnskabelige tidsskrift, Geophysical Research Letters. I rapporten dokumenteres det, hvorledes der ved et enkelt af de efterladte amerikanske anlæg i Grønland ligger mere end 9.200 tons fysisk affald som bygninger og jernbane, 200.000 liter dieselolie og PCB (svært nedbrydelige organiske stoffer, red.) og over 24.000.000 liter kloakvand og lavradioaktivt spildevand (kølevand fra en amerikansk atomreaktor) opbevaret i ubeskyttede sumpe.

Rapporten dokumenterer, at der ved yderligere afsmeltning af indlandsisen i Grønland er risiko for udsivning og forurening. Som forskerne også gør opmærksom på i deres rapport, er hverken affaldsdeponeringen eller den radioaktive forurening af området desværre bemærkelsesværdig i grønlandsk sammenhæng.

Mens en større indsats er blevet foretaget for at fjerne lignende forurening – særligt PCB – fra størstedelen af de 63 forhenværende amerikanske Distant Early Warning (DEW) baser bygget på tværs af polarcirklen, særligt i Arktisk Canada og Alaska, er Camp Century en ud af fem efterladte baser alene i området omkring Thule Air Base, hvor der hidtil ingen indsats er foretaget i forhold til PCB og andre miljøskadelige stoffer.

I forhold til selve den radioaktive forurening ved Camp Century, noteres det også i forskernes rapport, at mens strålingen fra det lavradioaktive spildevand ved Camp Century ikke er ubetydelig, så er den radioaktive stråling herfra stadig lille sammenlignet med den radioaktivitet som blev spredt ved flystyrtet i 1968, som også fandt sted i dette område af Grønland.

Det forhold er en meget ringe trøst for de mennesker, som stadig bor i området i dag. Det drejer sig om mennesker, som typisk lever af fangst og fiskeri i naturen, og som nu i alle disse år har måttet acceptere en enorm uvished om sikkerheden for deres fangst og deres sundhed i det miljø, som de lever i.

Ifølge forskerne er den alvorligste miljø- og sundhedsrisiko ved Camp Century ikke radioaktiviteten, det er olie- og PCB-forureningen. For Naalakkersuisut (Landsstyret, red.) er det forhold, at Camp Century blot er én ud af over 30 efterladte militære installationer spredt over hele Grønland, hvor der kan være lignende problemer, en kilde til meget stor bekymring.

Grønland kræver en afklaring

Her i Grønland har vi i mange år krævet afklaring af den danske stat omkring disse forhold. Særligt siden januar 2014, efter at være blevet gjort opmærksom af uafhængige forskere på risikoen for udsivning fra Camp Century, har Grønland gentagne gange forsøgt at få afklaring fra en dansk regering for, hvornår Danmark vil løfte sit ansvar for det efterladte affald fra de amerikanske militære installationer i Grønland.

Vi har specifikt siden 2014 krævet at få at vide, hvad forureningen betyder for miljøet, det marine liv, og ikke mindst for nuværende og fremtidige generationer af grønlændere og deres sundhed. Disse spørgsmål er endnu ikke besvaret, og ingen er endnu stillet til ansvar for deres aktiviteter i Grønland.

Den amerikanske stat har formelt overdraget de militære installationer til Danmark. Og det er derfor også formelt Danmark, som har ansvaret for at forestå oprydning og evt. erstatning for skader, medmindre andet er aftalt mellem Danmark og USA, som Grønland ikke er vidende om. Efter at have ventet nu i mange tilfælde over 70 år på, at forureneren skal forestå oprydning eller betale for en sådan, er Grønland ved at miste tålmodigheden med skiftende danske regeringers vage udmeldinger.

Danmark har i henhold til Selvstyreloven af 2009 anerkendt det grønlandske folk som et folk efter folkeretten. Danmark er dermed forpligtet under ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folks rettigheder til at beskytte det grønlandske folk, som oprindeligt folk. Dette indebærer bl.a. også vores ret til vores naturressourcer i forbindelse med vores landområder samt vores ret til at eje og besidde de landområder, som vi traditionelt har rådet over.

ILO-konventionen pålægger, at regeringerne i samarbejde med de pågældende folk skal træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte og bevare miljøet i de områder, de bor i.

Udover ILO-konventionen er Danmark omfattet af FNs Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007. Erklæringen fastsætter betydningen af miljøet for oprindelige folk, herunder oprindelige folks krav på genopretning af skader i deres landområder.

FNs erklæring giver ret til krav om erstatning i forhold til de landområder, som er ødelagt, og som har resulteret i, at områderne nu ikke er anvendelige for os som folk, f.eks. gennem retfærdig kompensation for de landområder, territorier og ressourcer, som vi traditionelt har ejet eller på anden vis beboet eller anvendt, og som er blevet konfiskeret, overtaget, besat, anvendt eller beskadiget uden vores »frie, forudgående og informerede samtykke«.

I realiteten er det de færreste steder i verden, at oprindelige folk selv kan bestemme, og deres rettigheder fuldt ud respekteres. Det kommer tydeligst til syne, når regeringer og store private virksomheder i andre lande langt fra Danmark frit og uden tilladelse tager jord og naturressourcer fra oprindelige folk. Men er det sådan, Danmark ønsker at agere?

Tilsyneladende stiller situationen Danmark i et dilemma. Den danske stat har i hvert tilfælde ikke hidtil ønsket at efterleve sine folkeretlige forpligtelser under ILO-konventionen eller FN-erklæringen.

Forureneren skal rydde op

I år markerer 75-året for Danmarks indgåelse af den første forsvarsaftale med USA vedrørende Grønland. Grønland var på det tidspunkt en koloni og fik først med Hjemmestyrets indførelse i 1979 begrænset selvstyre og dermed medindflydelse på beslutninger vedrørende vores eget land. Men det er kun med Itilleq-erklæringen fra 2003 og nu med indførelsen af selvstyre i Grønland, at vi overhovedet er begyndt at blive inddraget i forsvarspolitiske beslutninger, som har omfattende konsekvenser for vores land, vores miljø og vores sundhed.

I dag er kun én ud af USAs mange militære installationer i Grønland fortsat i drift. Det er Thule Air Base. Der pågår lige nu forhandlinger med USA for at sikre Grønland og det grønlandske samfund et fortsat afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Naalakkersuisut vil fortsætte sit arbejde for at sikre fordele i forhold til USAs aktiviteter i Grønland herunder også i forhold til entydig afklaring af miljøansvar for efterladte amerikanske militære installationer i Grønland.

Nødvendigheden af samarbejdet med USA stilles der ikke fra Grønlands side spørgsmålstegn ved. Men tvangsflytninger, radioaktiv forurening i det åbne land, fortsat spredning af PCBere, olie og radioaktiv spildevandsforurening i Grønland kan ikke længere accepteres.

Forureneren, eller i dette tilfælde den, som har accepteret og godkendt forureningen, må og skal rydde op.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.