Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Dennis Nørmarks uvilje mod motion skygger for en vigtig debat

»Ikke alene mener Dennis Nørmark, at vores kultur degenererer, men også at den primære årsag tilsyneladende skal søges i danskernes motions- og sportsvaner. Man får helt dårlig samvittighed på vores kulturs vegne, når man formaster sig til en løbetur.«

I kronikken »Vores kultur degenerer i et søle af overdreven motion, klidboller og anden livsforagt« (Berlingske 3. december) lykkedes det Dennis Nørmark at hive argumenterer ned fra alle hylder i et stormløb mod sport og motion. Nu ville Nørmark nok aldrig nedværdige sig til at løbe, så måske en mere passende betegnelse for hans idiosynkratiske udbrud ville være lænestolsfilosofi. En affart af filosofien der som bekendt er kendetegnet ved at være uden megen forbindelse med virkeligheden.

Ikke alene mener Nørmark, at vores kultur degenererer, men også at den primære årsag tilsyneladende skal søges i danskernes motions- og sportsvaner. Man får helt dårlig samvittighed på vores kulturs vegne, når man formaster sig til en løbetur. For motion er ifølge Nørmark forbundet med dårlig hjertefunktion, nedsat immunsystem, skader, åndløshed, instrumentalisering af livet og sågar diktatur og kriminalitet. Hvis Nørmark havde fået tildelt mere spalteplads, er jeg sikker på, at han havde kunnet fremtrylle et par motionsinducerede forbandelser mere.

Kronikken er af en art, som er skrevet mange gange før. Som regel af en humanistisk uddannet akademiker, der gerne vil demonstrere sin egen åndrighed ved at udtrykke sin dybe foragt for motion. I visse miljøer er det tilsyneladende prestigefyldt at undgå enhver form for fysisk anstrengelse. Man kommer til at tænke på adelen i gamle dage, der også demonstrerede sin særstatus ved at udtrykke foragt for bønder og andet godtfolks simple glæder. »Se vi løber ikke – hvor er vi kloge« kunne være mantraet.

Nørmark henviser til studier, der påviser potentielle negative konsekvenser for hjerte og immunsystem ved meget store volumen udholdenhedstræning. Altså studier af atleter der træner og konkurrerer på højt niveau. Hvilket ikke har relevans for den gennemsnitlige motionist, som træner med langt lavere volumen og intensitet.

Tværtimod viser den samlede mængde forskning ret utvetydigt, at motion og træning er forbundet med en lang række helbredsfordele, og vel er det nærmeste, vi kommer på en mirakelmedicin mod de livsstilssygdomme, der følger i kølvandet på den moderne inaktive livsform.

Nørmarks tendentiøse brug af studier medvirker til at skabe et ubegrundet skræmmebillede af motion. I forbindelse med et nyere studie af sammenhængen mellem motion og livslængde udtaler professor i sport og sundhed Peter Krustrup fra Syddansk Universitet således til videnskab.dk:

»Artiklen har et meget stærkt hovedbudskab. Studiet viser tydeligt, at sportsudøvelse, både udholdenhedssport og intervalsport, har en reel konsekvens for folkesundheden i form af en markant nedsat dødelighed.«

Motion har ikke kun effekt for dødeligheden, men påvirker også vores livsduelighed og glæde ved at leve. Indenfor de sidste uger kunne man for eksempel på dr.dk se historien om ældre mennesker, der gennem boldspil og vægttræning havde overvundet dårligdomme og gangsbesvær samt fundet en helt ny livsglæde. Nørmarks råd ville tilsyneladende have været, at motion er for farligt og de ville være bedre tjent med rødvin, kød og åndfulde samtaler.

Vores udfordring er i vid udstrækning den modsatte af, hvad Nørmark postulerer i sit motionshad. Globalt oplever vi stigende problemer med livsstilsygdomme, som blandt andet er en følge af fysisk inaktivitet og umådeholden indtag af mad og drikke. En kompleks problemstilling med mange aspekter, som helt sikkert ikke løses ved at skabe skræmmekampagner mod motion. Den åndfuldhed, Nørmark efterlyser, fremmes vel ikke ved, at vi får diabetes og hjerte-kar sygdomme?

Der postuleres i det hele taget en falsk modsætning mellem motion på den ene side og åndfuldhed på den anden side. Som om at mennesker, der dyrker motion, ikke læser bøger, fører dybe samtaler eller iøvrigt deltager i kulturlivet. Nørmark mener for eksempel, at den, der løber en tur i Hareskoven, ikke også kan læse bøger. Jeg kan dog meddele læseren, at jeg har løbet i Hareskoven og sidenhen læst bøger. Man kan eventuelt selv gentage eksperimentet for at verificere påstanden.

Ideen om denne absolutte modsætning mellem krop og sind fristes man til at antage har rødder i en historisk splittelse mellem det åndelige og det kropslige. Stærkest udtrykt i tidligere kristendoms afstandtagen fra kødets forgængelighed og lyst. Det kropslige betragtes med ringeagt, fordi det fører bort fra det åndelige. En tankegang Nørmark tilsyneladende viderefører i sit frontale angreb på kroppen. Og dog. For Nørmark hylder rødvin og bøffer. Så måske er han bare fortaler for en simpel hedonisme, hvor vi skal tilfredsstille vores umiddelbare behov for nydelse og undgå alt, der er fysisk anstrengende og udfordrende. En slags hedonistisk protest mod tidens instrumentalisering og nyttetænkning, som vel er Nørmark egentlige angrebspunkt i artiklen.

Nørmark mener nemlig, at vores evne til behovsudsættelse bliver udnyttet i det moderne neo-liberale samfund, hvor både konkurrencestat og virksomheder instrumentaliserer mennesket i jagten på optimering af produktivitet og profit. En relevant pointe som Brinkmann, hvem Nørmark henviser til, diskuterer i sine populære bøger. Undervejs i sit ideologiske korstog opfører Nørmark sig dog som en elefant i en porcelænsbutik og får revet alt med sig.

Mere eller mindre eksplicit gør Nørmark motion medansvarlig for instrumentaliseringen. Hvilket er at rette smed for bager. Om noget må sport og motion i givet fald være et offer for instrumentaliseringen i lighed med en række andre områder i samfundet.

Det har for eksempel været heftigt diskuteret, at uddannelsessystemet i stigende grad bliver gjort til genstand for en kortsigtet nyttetænkning, men det får næppe Nørmark til at afvise ideen om uddannelse og advare os andre mod uddannelsens degenererende effekter for kulturen.

Selv har Nørmark dog ingen skrupler mod at tage motion som gidsel i sin kultur- og samfundskritik. På intet tidspunkt overvejer han den mulighed, at vi er mange mennesker, der dyrker motion og sport ,fordi vi kan lide det, og finder en dyb glæder i den fysiske udfoldelse. Vi har behov for, at udfordre og anstrenge kroppen, fordi vi lever fysisk understimulerede liv. På trods af statens omklamring af motion i konkurrencestatens tjeneste, fastholder mange motion og sport som et fristed, hvor man kan lege og udfordre sig selv og ofte hinanden i et socialt fællesskab. Spørg bare gutterne, der spiller hyggefodbold et par gange om ugen, eller nogle af de crossfittere Nørmark har set sig ond på.

Sport er et facetteret fænomen, som taler til andet end sundhed og performance. Det har dybe rødder i legen og har historisk været tæt knyttet til et dannelsesideal, der også omfatter det kropslige som en integreret del af den menneskelige kultur. For at citere Sokrates via en ganske vist yderst tvivlsom kilde:

»No man has the right to be an amateur in the matter of physical training. It is a shame for a man to grow old without seeing the beaty and strength of which his body is capable.«

Nørmark tegner et reduktionistisk og forsimplet billede af dannelse og åndrighed, når han udelukker sport og motion fra det gode selskab. Vi er kropslige væsener, og udfoldelsen af det kropslige berører os på et helt grundlægende niveau, som også er med til at danne os som mennesker. Udover selvfølgelig de mange bøger, vi får læst med vores frisk iltede hjerner.

Man får indtryk af, at Nørmark virkelig ikke kan fordrage at dyrke motion, og hele kronikken virker som en meget kompliceret måde at udtrykke det faktum på. Hvilket skal være ham vel undt. Desværre kommer hans personlige uvilje mod motion til at skygge for en ellers relevant diskussion af den instrumentalisering og nyttetænkning, som hærger vores samfund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.