Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Den nye hvidvasklov koster milliarder, men vil næppe have den store virkning

»Den nuværende hvidvasklov indeholder tilstrækkelige værktøjer til en effektiv bekæmpelse af hvidvask. Det er ikke den nuværende lovgivning, som er problemet, men derimod andre forhold, der ikke ændres med vedtagelsen af en ny hvidvasklov.«

Der er ingen tvivl om, at bekæmpelse af hvidvask er en vigtig opgave set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Bagmandspolitiet vurderer, at udbyttet fra kriminalitet giver et hvidvaskpotentiale på omkring 20 milliarder kr. årligt i Danmark. Det er en afgørende forudsætning for berigelsesforbrydelser, at kriminelle kan få kanaliseret deres udbytte over i den legale økonomi. Det er først her, at udbyttet rigtigt bliver noget værd.

Der har i de senere år været afsløret en række store hvidvasksager i milliard-klassen, som blandt andet har involveret Standard Bank PLC i Storbritannien og Deutsche Bank. Herhjemme er der faldet domme i flere store sager mod vekselkontorer, Panamasagen så dagens lys sidste år, og senest har Berlingske afsløret meget store sager om formodet hvidvask i milliardklassen.

Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre til at bekæmpe hvidvask?

Når lovgivningen ser ud til ikke at kunne løfte den opgave, som den er sat til at varetage, er svaret fra politisk side ofte, at der må mere lovgivning til i form af »stramninger«. Det er også tilfældet på hvidvaskområdet, hvor der til juni bliver vedtaget en ny hvidvasklov.

Tanken med den nye lov er, at man skal gå fra en regel-baseret til en risiko-baseret bekæmpelse af hvidvask. Lidt forenklet kan man sige, at i stedet for at male med den brede kontrolpensel ud over alle kunder, skal man i højere grad bruge ressourcerne der, hvor risikoen for hvidvask er størst. Det lyder meget fornuftigt.

En anden væsentlig del af loven er, at danske »politisk eksponerede personer« og deres nærmeste familie skal overvåges særligt nøje. Det drejer sig om f.eks. ministre, folketingsmedlemmer, nationalbankdirektøren og højesteretsdommere og deres nærmeste familie – ifølge Finanstilsynet ca. 4.000 personer.

Begrænset virkning af ny lov

Selve overvågningen vil koste mange ressourcer for virksomhederne omfattet af hvidvaskloven.

Den mest tidskrævende opgave bliver nok at tjekke de mange hundredtusindvis af danskere, som hvert år skifter bank, eller bliver kunde hos en advokat, ejendomsmægler eller revisor. Hver eneste person skal efter de nye regler kontrolleres for, om han eller hun er politisk eksponeret, eller er i familie med en sådan person. Lidt af et detektivarbejde.

F.eks. ville skolelærer Nielsen skulle overvåges særligt nøje, hvis det viser sig, at hans svigerfar sidder i bestyrelsen for Sund & Bælt. Men hvordan finder man ud af det, og hvorfor skulle skolelærer Nielsen have særlig risiko for at begå hvidvask af den grund? Det er ikke særlig fornuftigt.

Samlet set regner Erhvervsministeriet med, at den nye lov vil koste virksomhederne 1,2 milliarder kr. at implementere og næsten en kvart milliard kr. årligt for at holde maskineriet kørende. Det skyldes primært meget omfattende krav til risikovurderinger, analyser, dokumentation, overvågning og forretningsgange.

Min påstand er, at det er begrænset, hvor mange flere kriminelle, man får sat bag tremmer for alle de penge.

Hvidvasksekretariatet under bagmandspolitiet modtager op mod 15.000 indberetninger årligt (2015) om mistænkelige transaktioner fra banker og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven. Med den nye lov forventer man, at der kommer endnu flere indberetninger.

Imidlertid er det meget begrænset, hvor mange af indberetningerne, Hvidvasksekretariatet har ressourcer til at gennemgå i dybden.

Det sætter sig spor i domspraksis, hvor der stort set ikke findes afgørelser, hvor en kriminel bliver dømt for hvidvask som følge af en indberetning om en mistænkelig transaktion. Når det alligevel lykkes at få dømt kriminelle for hvidvask, skyldes det oplysninger, som kommer andre steder fra.

Så hvorfor skulle flere indberetninger ændre det billede?

En anden pointe er, at den risikobaserede tilgang, som den nye lov indeholder, i princippet vil kunne føre til flere indberetninger, men spørgsmålet er, om den kommer til at gøre det i praksis? Hvor mange flere end 15.000 transaktioner årligt regner man egentlig med er mistænkelige? Det kunne være interessant, hvis der var lavet en undersøgelse, som viste det. En sådan er mig bekendt ikke lavet.

Det kan også nævnes, at bøderne til pengeinstitutterne, der indtil nu er faldet på hvidvaskområdet, er givet for ikke at opfylde formalia i hvidvaskloven. Mig bekendt ikke for konkret at have manglet at indberette. Så det giver også anledning til at spørge: Hvor mange sager mangler at blive indberettet?

Den gamle lov er ikke problemet

Hvad kunne man så gøre i stedet for?

Det er min opfattelse, at den nuværende hvidvasklov indeholder tilstrækkelige værktøjer til en effektiv bekæmpelse af hvidvask. Det er ikke den nuværende lovgivning, som er problemet, men derimod andre forhold, der ikke ændres med vedtagelsen af en ny hvidvasklov.

• Der er i dag virksomheder, som ikke overholder de gældende regler i hvidvaskloven om overvågning. Den problematik vil ikke blive løst ved en ny hvidvasklovgivning.

• Et andet problem synes at være, at Hvidvasksekretariatet som nævnt ovenfor ikke har ressourcer til at realitetsbehandle indberetningerne. De bliver efter en screening sendt videre til politikredsene og Skat. Det burde være de egentlige eksperter på området, som gik indberetningerne efter i sømmene. Det kunne løses ved, at Hvidvasksekretariatet fik tilført flere ressourcer.

Herudover er der et par lavthængende frugter, som burde overvejes:

• Det er oplagt at bruge de data, som myndighederne allerede ligger inde med i forvejen. I dag sker der ingen sammenkøring af de forskellige myndigheders data. FSR – danske revisorer har foreslået, at skatteoplysninger og regnskaber, som allerede er indberettet til henholdsvis SKAT og Erhvervsstyrelsen, sammenholdes med indberetningerne om mistænkelige transaktioner. Ikke alene for et år, men for en årrække. Indberetninger koblet sammen med skatte- og regnskabsdata ville give et mere fyldestgørende billede af den enkelte virksomhed og en indikation af, om virksomheden burde efterforskes nærmere. Det mener jeg kunne være en god ide.

• Man bør også øge dialogen mellem myndighederne og virksomheder. Som situationen er i dag, sker der ikke nogen struktureret udveksling på et overordnet plan om aktuelle udfordringer. Tværtimod sidder man med det indtryk, at den dialog, der finder sted, ofte er lidt tilspidset og ikke sjældent sker gennem medierne.

Når en ny lov vedtages, bør omkostningerne stå i et rimeligt forhold til de mål, der søges opnået. Den nye hvidvasklov koster som nævnt virksomhederne 1,2 milliarder kr. at implementere og op mod en kvart milliard kr. at overholde årligt.

Hvad er bundlinjen? At der er en »forventning« om at modtage flere indberetninger.

Det virker som et tyndt grundlag at indføre så omfattende administrative byrder på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.