Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

De unge forlader os og gør Danmark til et Florida uden alligatorer

Danmark har fået sin første lov mod fremtiden. Den hedder taxaloven, men er i virkeligheden Uberloven.

Man kan mene meget om Ubers aggressive opførsel overfor både marked og mennesker, men deres teknologi er genial. Den giver unge mennesker mulighed for at tjene lidt ekstra penge på at køre bil for hinanden. Som AirBnB giver unge mulighed for at finansiere deres liv ved at udleje deres dyre lejlighed til turister.

Den slags er der gode grunde til at få stoppet, da det udfordrer selve fundamentet under vores velfærdssystem. Men hvis det lykkes os at få bremset udviklingen, kan vi være sikre på, at de unge talenter forlader os med en venlig hovedrysten.

Forældrene kigger lige nu på, at deres børn tager deleøkonomien til sig og tvivler på, at det er andet og mere end en døgnflue. Således tænker forældre naturligvis baseret på deres eget liv.

Det er helt naturligt, at de voksne mener, at deres store børn nok snart skal få sig et arbejde og købe sig et hus, til de er færdige med at dele deres ting med hinanden. Så bliver de naturligvis ligesom deres forældre. Sådan har forældre altid fejlagtigt tænkt. Fordi de ser verden, som den er, og ikke som den bliver.

Men de unge vil ikke komme til at være som deres forældre, som de ikke blev som deres forældre. Der vil gå meget længere tid, før de får brug for deres egne ting.

De vil ikke have travlt som deres forældre. For de vil hellere have friheden til at leve deres liv. Først når verden har formet sig sådan, at de har lyst til at få børn og slå sig ned, gør de det, og til den tid er de blevet meget ældre, end da deres forældre fik de samme tanker. Måske bliver det først, når de er meget langt op i alderen, at de begynder at slå sig ned og kigge efter et sted at bo fast.

De vil selvfølgelig opleve mere end os. De unge vil kort sagt ikke gøre det samme på samme tid, som vi i vores generation har været vant til. Vi ved, hvad de, vi kender, gjorde, da de var i 20erne og i 40erne. Men vores børn vil have helt anderledes liv, hvor man ikke kan vide, hvad de andre lavede, da de var i 30erne.

Vi får en gruppe unge mennesker, som vil leve deres livsstil. Det kan være, at de gerne vil flyve i privatfly og bo på de bedste hoteller i verden. Hvis de skulle have den slags livsstil i gamle dage, skulle de gå ind i et karriereforløb. Det ville på et tidspunkt gøre dem i stand til at få opfyldt deres livsstilsdrøm. De skulle opbygge rigdom over mange år, for at det kunne lade sig gøre.

Disse unge mennesker vil bruge deres indflydelse i stedet for at få penge for at få deres drømme opfyldt. De får ikke nødvendigvis penge for deres arbejde. De får oplevelser og privilegier.

Måske vil du indvende, at oplevelser ikke betaler villa, Volvo og vovhund. Men det er kun gamle mennesker, som ser status i at eje ting. Når de unge, de rige og de smukke om få år viser, hvordan de lever livet uden en klods af ting om benene, vil du også føle, at dine ting ejer dig, og at du ikke er fri. De vil grine af, at du købte din første selvkørende bil i stedet for at dele den med andre.

Arbejde og fritid vil smelte sammen

De unge vil få et helt andet forhold til at have et liv og et job, end vi har.

Allerede i dag tænker unge, at hvis de har været på den samme arbejdsplads i seks måneder, er de loyale over for virksomhedens ledelse.

Da jeg var ung, var det loyalt at blive på den samme arbejdsplads i tre år. Min mor var det samme sted hele sit liv. Mine børn vil have mange job hele tiden forskellige steder.

Det vil være svært at skelne mellem, hvad der er livet ved siden af arbejdet, og hvad der er arbejdet i sig selv. I dag er det som om, at arbejde og hjemme er to forskellige steder. Selvom vi hele tiden hører om kolleger, som tager deres arbejde med hjem og ikke kan finde ud af at holde fri.

Men det er en gammel tanke, at man går på arbejde for at tjene penge til at kunne holde fri. Forskellen på arbejde og hjem er under opblødning, og vores børn vil ikke skelne mellem de to ting. Arbejde bliver fritid og vice versa.

Vi taler med vores børn hele dagen, fordi vi har fået smartphones. Vi handler hele dagen, og ikke kun når vi har fået fri til at gøre det, som man gør i sin fritid. Vi tænker meget på fremtiden. Hvordan den burde være. Hvordan man kunne være mere sammen med sine børn og gøre det, som man har lyst til. Det er fremtiden, vi forudsiger, selvom det i dag lyder som usandsynligt i hamsterhjulet. Som det var usandsynligt for slaven at drømme om frihed. Eller for kvinderne at få stemmeret.

De unge vil ikke leve et liv for at spare op og eje ting og tænke på at få pengene til at slå til. De vil være produktive for ikke at kede sig i deres lange liv. De vil være frie og levende og hele tiden parat til at afprøve noget nyt. For de har aldrig levet et liv, hvor der ikke hele tiden skete noget nyt og spændende. Verden er enormt interessant og til at komme i nærheden af. Den nye globalisering gør verden til én stor by. Den gamle globalisering var containere på skibe og finansielle transaktioner. Den nye globalisering er internetiseret forbundethed.

Skatteopkrævning vil forandre sig

De store byer bliver forbundet med hinanden, fordi de minder mere om hinanden end de små byer i landene.

Det er de store byer, som har lufthavnene. Så man kommer også til at betale sin skat der, hvor man er lige nu, og ikke hvor man bor, for man har ingen fast bopæl. Man vil ikke blive beskattet af sin produktivitet, men af det, man forbruger.

Den laveste del af servicearbejderne, de selvansatte, skal ikke betale skat, da det er dem, der kommer til at udføre arbejdet, som skatten før gik til. Du betaler skat af den ting, som du har i hænderne lige nu, for at du hurtigt vil give den videre til den næste.

Skat på arbejde er fornuftigt, så længe skatteborgerne bliver i deres land. Landene konkurrerer lige nu om den laveste selskabsskat for at tiltrække virksomheder. Snart vil de konkurrere om de unge talenter med tilbud om frihed over skattefinansieret tryghed.

Kunne man forestille sig en dansk regering sige, at vi ikke var interesseret i at sende vores unge rundt i verden i soldrevne flyvemaskiner, da vi frygter, at vores land vil blive affolket, så der kun er gamle mennesker tilbage? Det ville være at bremse udviklingen for ikke at sige friheden for mennesker. De vil selvfølgelig hellere være sammen med mennesker på deres egen alder i de egne af verden, som bliver meget mere interessante end hjemme i gamle Danmark.

Dele i stedet for at eje

De voksne er bekymrede for udviklingen og forbyder deres børn at køre Uber. Det gør de, fordi det virker samfundsnedbrydende.

Staten forsøger at forbyde det. Som de forbød parabolantenner i 1980erne, fordi kun staten skulle have ret til at sende TV-signaler. De unge hører det som moralisering lig dengang, da blomsterbørnene fik at vide, at de ikke måtte høre pigtrådsmusik og lade håret gro.

De unge er lige begyndt at finansiere deres liv ved hjælp af deleøkonomi. Når de får en lejlighed, bliver den selvfølgelig lejet ud gennem AirBnB, når man ikke er hjemme. Man køber da ikke en bil, men bruger en delebilsordning. Kunne de betale med andet end penge, ville de gøre det. Generer staten dem fortsat, forlader de landet med et venligt nik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.