Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Danske medier er i krise – borgerne kan ikke finde det danske indhold

»Som en kvinde skriver på antennerneude.dk, så er hun »helt tosset« med de danske dramaserier, men ærgerlig over, at rettighederne udløber,« skriver Mette Bock. Foto fra DRs nye dramaserie »Herrens Veje. Foto: DR/Scanpix
»Som en kvinde skriver på antennerneude.dk, så er hun »helt tosset« med de danske dramaserier, men ærgerlig over, at rettighederne udløber,« skriver Mette Bock. Foto fra DRs nye dramaserie »Herrens Veje. Foto: DR/Scanpix

De danske medier er i krise. Men det er sandsynligvis en anden krise, end vi tror. Efter knap et års forberedelse til næste års medieforhandlinger er det tydeligt for mig, at krisen ikke primært er en indholdskrise. Der bliver produceret masser af godt, dannende, fascinerende og intelligent medieindhold af danske aviser, fjernsyns- og radiostationer og netmagasiner.

Det er heller ikke en publikumskrise. Borgerne elsker dansk medieindhold. De vil gerne informeres og dannes, og de vil gerne mødes om dybdeborende dokumentarudsendelser, underfundig underholdning og inspirerende debatprogrammer. Danskerne er nok individualister, men de elsker også at være sammen om noget, der opbygger vores fællesskab og understøtter vores folkestyre.

Mediernes primære krise er snarere en distributionskrise. Indholdet og publikum er der – men mødet mellem indhold og borgere er under pres. Vores medievaner har ændret sig voldsomt, og kampen om opmærksomheden er blevet større. Generationerne er i vidt forskellige medievirkeligheder.

Hvor de ældre generationer stadig glæder sig foran fjernsynet aften efter aften, er de yngre generationer helt andre steder på helt andre platforme. Den samhørighed i medieoplevelserne, der før gav vores fællesskab klangbund, er ved at forsvinde.

På min generationsrejse rundt i landet var der en dreng i 3. klasse, der udtrykte det på denne måde: »Hvor er det godt I spørger os. For de voksne kan ikke forstå, hvad vi laver på nettet. Så de siger bare, hvad vi ikke må!«

Stor interesse for at diskutere

Den største opgave i de kommende år bliver at give danskere i alle aldre mulighed for både at glæde sig over de mange, nye muligheder, vi har fået, og samtidig stadig sørge for, at der er godt og (vane-)dannende medieindhold på dansk, som understøtter danskernes ageren som myndige borgere, der forstår både sig selv og andre.

Næste år skal vi udarbejde et nyt politisk medieforlig, der afstikker rammerne de kommende år. Den mulighed må vi ikke lade os glide af hænde. Vi politikere har efter min mening sovet i timen. Mens borgerne med susende fart har taget alle de nye muligheder til sig, har vi politisk bevaret strukturerne fra industrisamfundet og en medievirkelighed, der i høj grad er formet af støttemulighederne. Vi skylder borgerne at komme om ikke på forkant med udviklingen så i det mindste på højde med den.

Jeg har de seneste måneder inviteret borgerne med i diskussionen for at lytte til deres ønsker til fremtidens danske medieindhold – inden de politiske partier sætter sig til forhandlingsbordet.

Jeg har afholdt møder med nysgerrige borgere i syv forskellige aldersgrupper. Alle partiernes ordførere var inviteret med. Vi har indsamlet forslag på antennerneude.dk, ligesom borgerne kunne deltage på Facebook. Samtidig har jeg talt med nogle af de nye aktører og mediepersonligheder om deres ambitioner for det danske indhold.

Interessen for at diskutere medier og medieindhold er overvældende. På blot fire måneder har vi på antennerneude.dk og Facebook modtaget i alt 4.490 konkrete forslag og idéer til, hvad der skal præge det danske medieindhold i fremtiden.

Ingen indholdskrise

Mange af de mennesker, der bidrog til Antennerne Ude, er meget glade for danskproduceret kvalitets-indhold – som nyheder, dansk drama og indhold til børn og unge. Problemet er ikke, at det danske indhold vælges fra. Problemet er snarere, at borgerne ikke kan finde det – i hvert fald ikke på et tidspunkt og en platform, der passer dem. Og hvad nytter det, hvis der produceres masser af gedigent, dansk kvalitetsindhold, hvis borgerne ikke møder det?

Mange børn og unge bruger mest tid på nye platforme som Snapchat, musical.ly og YouTube, hvor de bliver underholdt og følger andre unge. For mange af dem virker det helt besynderligt, at danske udsendelser udløber på DRs hjemmeside, inden de har fået dem set, eller at man ikke bare kan få »Skam« på Snappen eller »Ultra News« i feeded på YouTube. Eller som en 3. klasses pige fra Holbergskolen i Sorø sagde, da jeg spurgte om hun kendte og brugte DRs app: »Hvad er det?« Hun googler, hvis hun har hørt om et godt program.

Generationskløften i mediebruget må vi politikere og medier simpelthen forholde os til. For netop fællesskab »om det vi ser« er et gennemgående tema i mange af de bidrag, vi har fået på antennerneude.dk. Det danske indhold kan tilbyde noget fællesskab og hygge i familierne, som ellers er gået tabt.

Det er opløftende, at så mange på tværs af landsdele og alder fremhæver, at netop det danske medieindhold skal gøre os klogere på os selv og verden omkring os, og at det kan samle os.

En ung mand hylder radioprogrammet »Mads og Monopolet« for at sætte etiske dilemmaer og almindelig god opførsel i en fælles ramme. Og en kvinde synes, at hun lærer meget af de lange podcast-fortællinger fra Third Ear. En tredje får vakt store følelser af, hvordan sport og idræt kan samle nationen ved de store internationale konkurrencer eller rundt omkring i Danmark, når vi dyrker idræt sammen. Og så er der selvfølgelig de mange, populære TV-serier som f.eks. »Rita«, »Badehotellet« og »Forbrydelsen«, der får ros af danskerne på antennerneude.dk.

Mediestøtten skal ændres

Kvalitetsindhold, der gør os klogere, er efterspurgt. Det er væsentligt og positivt. For en af grundpillerne i folkestyret er jo, at vi har oplyste og myndige borgere, der kan forholde sig til livet og verden og tage ansvar i stort og småt.

I et lille sprogområde som det danske er der nogle funktioner, som vi bliver nødt til at understøtte. Markedet kan levere rigtig meget – også mere end vi lader det levere i dag – men det kan ikke levere alt. Og vi skal helt sikkert sammensætte mediestøtten på en anden måde, end vi gør i dag.

Kernen i mediediskussionen er ikke institutionerne – hvem der skal producere indholdet eller hvordan, det skal finansieres. Jeg vil vove den påstand, at borgerne ikke er optaget af logoet – men af indholdet. Derfor er det afgørende spørgsmål, hvordan vi skaber de bedste rammer for, at det danske kvalitetsindhold bliver gjort tilgængeligt for alle.

DR er selvfølgelig et omdrejningspunkt for diskussionen. Når regeringen taler om et slankere og tydeligere DR, skal det ses i lyset af generationskløften i befolkningens mediebrug.

Hvorfor ikke, som en borger foreslår, lade borgerne helt selv om at vælge hvor og hvornår, de vil se det danske indhold – eller i det mindste sørge for, at de ikke forhindres i at se indholdet på de platforme, de bruger? Som en kvinde skriver på antennerneude.dk, så er hun »helt tosset« med de danske dramaserier, men ærgerlig over, at rettighederne udløber. Ellers kunne de danske serier sagtens konkurrere med internationale spillere som HBO og Netflix.

Kan det ikke blive et konkurrenceparameter for de danske medievirksomheder at lade indholdet og ikke platformen tælle?

Danske medier og producenter er konkurrencedygtige på indhold. De er de eneste, der for alvor kan skabe indhold, som vedrører netop danskernes liv. Lokalt, nationalt og også i internationalt perspektiv.

Heldigvis har vi mange kreative og dygtige danske mediefolk, som står på spring for at tage public service-opgaven på sig. Det gør mig fortrøstningsfuld. Og her i efteråret er næste skridt i forberedelsen af det kommende medieforlig, at mine politiske kolleger og jeg vil drøfte med de mange interessenter i den danske mediebranche, hvem der kan producere og levere dansk kvalitetsindhold. Først til sidst skal vi forholde os til finansieringen. Og det bliver mildt sagt også en stor opgave.

Vi skal hele vejen rundt, så vi er godt rustet, inden vi skal til forhandlingsbordet i det nye år. Regeringen fremlægger sit oplæg til de politiske forhandlinger om et nyt medieforlig i begyndelsen af det nye år. Vi går nye og spændende tider i møde. Jeg tror faktisk, at vi er enige om mere, end man skulle tro, når man følger den til tider ophidsede diskussion. F.eks. at dansk troværdigt kvalitetsindhold ikke blot skal produceres, men også distribueres til borgerne der, hvor de er.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.