Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Byerne tager teten i klimakampen

Storbyer verden over går forrest i kampen for et bedre miljø. Skønt byerne selv er en del af miljøproblemet, så er de også en del af løsningen. Verdens storbyer er i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles.

Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Politikere fra hele verden er i disse dage til klimatopmøde i Paris for at forhandle om en politisk aftale på verdens klimaudfordringer. Forhåbentlig får vi en aftale ved COP21, men der er ingen, som forventer, at aftalen i sig selv vil være nok til at bringe udledningen af CO2 ned på et niveau, der holder os under de to graders temperaturstigninger. Derfor er der behov for mere end en global klimaaftale. Der er behov for handling fra andre sider, hvis verden skal undgå de katastrofale konsekvenser, som vi står over for. Den handling kommer i høj grad fra byer over hele verden, der har indset, at klimaforandringerne kræver, at vi gør noget her og nu, og de er i fuld gang med at udvikle og implementere løsninger, der nedbringer udledningen af drivhusgasser og beskytter borgerne mod konsekvenserne af klimaforandringerne.

Men byerne er ikke kun en del af løsningen, de er bestemt også en del af problemet. Verdens byer står for op imod 70 pct. af verdens CO2-udledning, og med urbaniseringen forventes antallet af byboere at stige med 3,5 milliarder frem mod 2050, og de skal bo i byer og bydele, der endnu ikke er bygget. En ny rapport fra by-netværket C40 og det globale ingeniørfirma Arup viser da også, at ud af den resterende andel af CO2, der kan udledes uden at føre til »uacceptable risici for at klimaforandringerne løber løbsk«, står byerne for en tredjedel af de beslutninger, der skal tages omkring investeringer i f.eks. byggeri og infrastruktur. Derfor er det en bunden opgave at reducere og undgå byernes fremtidige CO2-udslip, hvis klimaet skal reddes. De afgørende beslutninger vil blive taget over de næste fem år, så vi skal kigge på de mennesker, der sidder for bordenden lige nu i verdens byer for at finde svaret på, hvordan vores fremtid kommer til at se ud.

Heldigvis ser det faktisk ret godt ud på by-fronten. Cities100, et nyt katalog af bæredygtige løsninger fra den internationale tænketank Sustainia, C40 og Realdania, viser, at overalt i verden har borgmestre taget udfordringen op og er i gang med at omstille deres byer. Ikke kun for klimaets skyld, men også af hensyn til deres borgeres livskvalitet, sundhed og sikkerhed. Byerne ser nemlig klimaforandringerne fra første parket. Når kraftigere storme og stigende have forårsager oversvømmelse og ødelæggelser fra New York til Manila, er det byernes borgere, der står i vand til knæene, og når hedebølge og tørke ingen ende synes at have, er det til fare for byernes svageste borgere og til skade for den lokale økonomi. Derved er byerne i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles. Samtidig er byerne centrum for verdensøkonomien med 80 pct. af det globale BNP genereret i byer, så når byerne begynder at reagere på klimaforandringerne, er de både handlekraftige og har en enorm betydning for vores fælles fremtid.

Cities100 viser blandt andet, hvordan klimatiltagene samles i storstilede planer fra byernes side, hvor der planlægges langt ud i fremtiden og sættes ambitiøse mål. Det er opløftende, fordi byerne i nogle tilfælde er mere ambitiøse end det nationale politiske niveau. Det gælder eksempelvis i USA, hvor nogle af de byer som man måske skulle tro var de »langsomme i klassen« faktisk ikke er så langsomme endda. Houston (ja, dem i Texas med al olien) har sat det såkaldte »80 by 50«-mål, et mål om at reducere byens drivhusgasser med 80 pct. i 2050 målt på byens niveau i 2005. Det har de gjort sammen med Los Angeles, Chicago, og New York, hvilket betyder at USAs fire største byer har sat sig dette mål.

Heri ligger den fortrøstningsfulde pointe, at selvom vi skal bygge flere meget store byer, behøver det ikke i sig selv at være problemet. Omvendt kan det måske ligefrem være en del af løsningen, hvis vi sørger for, at byerne bliver planlagt og tænkt med det formål at efterlade så lille et klimaaftryk som muligt.

Den rigtige komposition af bystruktur har afgørende betydning for klimapåvirkningen. Urbanisering medfører med andre ord ikke altid stigende ressourceforbrug. Det afhænger af, hvordan man gør det. Det er derfor, at byerne kan være så vigtig en del af løsningen.

Men det handler ikke kun om at stoppe udledningen af drivhusgasser i fremtiden. Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund her og nu, og derfor ser vi i løsningskataloget Cities100, hvordan byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Det gælder eksempelvis New Yorks »OneNYC«-plan, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Udover ambitiøse målsætninger om nedbringelse af byens drivhusgasser, søger New York at løfte mere end 800.000 newyorkere ud af fattigdom, skabe tæt ved fem millioner nye jobs og reducere risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Og kampen for klimaet danner alliancer på kryds og tværs af landegrænser. I London og Bogotá ville man gerne indkøbe el- og hybridbusser til den offentlige transport, men fik alt for dyre tilbud, fordi fabrikanten ikke troede på, at byerne ville forpligte sig til ny teknologi. Under ledelse af Bogotá og London slog 24 byer deres indkøb sammen og kunne gå til fabrikanten og forlange en bedre pris – og allerede tre måneder efter var prisen faldet med 15 pct. Det indkøb vil svare til en CO2-besparelse årligt på 880.528 tons.

Netop finansieringen af den grønne omstilling er en af de helt store udfordringer, men også her er der innovative løsninger. Johannesburg i Sydafrika har gjort brug af grønne obligationer til at finansiere klimaprojekter. I 2014 formåede byen at sælge grønne obligationer til en værdi af næsten 990 millioner kroner, der har udfyldt gabende huller i tiltrængt udvikling inden for energi, vand, affald og transport i byen. Dette har blandt meget andet resulteret i, at der er blevet installeret 43.000 soldrevne vandvarmere og sat strøm til byens såkaldte »bus rapid transit system«, i princippet et metro-system uden metroernes meget høje anlægsomkostninger.

Men man behøver faktisk ikke kigge længere end herhjemme i andedammen for at finde gode løsninger. Cities100 kataloget fremhæver blandt andet klimakvarteret på Østerbro i København, og der er masser af grunde til at anerkende det store arbejde, der bliver gjort overalt i de danske kommuner. Der er heldigvis masser af eksempler på byer, som arbejder benhårdt for at reducere deres CO2-udledning og tilpasse sig klimaforandringerne. Men indsatserne bliver ofte overset, og resultaterne bliver ikke målt konsistent. Derfor er der brug for at dele resultaterne af de indsatser, der sker på lokalt plan.

Compact of Mayors er verdens største klimasamarbejde for byer. Initiativet har til formål at dele viden, data og erfaringer fra byers og kommuners klimaarbejde verden over og derved sætte fokus på betydningen af lokalt klimaarbejde. Arbejdet med klima og drivhusgasser globalt har længe været et nationalt anliggende, men de nationale regeringer mangler endnu at lave en global aftale, der kan løse problemerne. Det ved vi i Danmark kun alt for godt efter COP15. I lyset af forventningerne til COP21-forhandlingerne, skal vi derfor i endnu større grad kigge på byerne som nøglen til den grønne omstilling. Her har danske kommuner med Compact of Mayors en enestående mulighed for at blive en del af en større global bevægelse, hvor deres indsats kan blive anerkendt på internationalt plan og være med til at sætte benchmark for, hvordan den lokale indsats for klimaet kan gå hånd i hånd med internationale forhandlinger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.