Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brexit – Dunkirk i ny opsætning?

De britiske biografer havde før sommerferien premiere på storfilmen »Dunkirk«, hvor de unge generationer kunne genopleve det, som Churchill kaldte »their finest hour«. Landet stod isoleret tilbage »ene, men stærk« over for den tyske overmagt på det europæiske kontinent.

Nøgternt betragtet var det den engelske hærs største nederlag i Anden Verdenskrig. Sammenfaldet med starten på skilsmisseforhandlingerne med EU var tilfældigt, men filmen kom på et belejligt tidspunkt for de britiske Brexit-tilhængere. De nationalistiske følelser om ny global storhed frigjort fra lænkerne til EU fik ny næring.

Brexit afslørede skævhederne i det britiske samfund og splittede landet med voksende afstand mellem politikere og vælgere, statsborgere og indvandrere, rig og fattig, unge og gamle, eliten i London og resten af landet.

Skal Brexit blive en succes, forudsætter det en række dybtgående økonomiske og sociale reformer, der kan løse de ubalancer, som var den egentlige årsag til folkeafstemningsresultatet for lidt over et år siden, men som regeringen hverken har politisk kraft eller tid til inden EU-medlemskabet udløber den 29. marts 2019.

Økonomisk vender kanonen den gale vej for Storbritannien. 44 pct. af Storbritanniens eksport går til EU, og 16 pct. går til lande, som EU har frihandelsaftaler med, mens den samlede eksport fra EU27 – dvs. de resterende 27 EU-lande – til Storbritannien udgør under ti pct. af EUs eksport.

Uanset hvilken af de tilgængelige modeller for et fremtidigt økonomisk samarbejde med EU – en EØS-aftale, et EFTA-baseret aftalekompleks som med Schweiz, en associeringsaftale med deltagelse i EUs toldunion som Tyrkiet eller den model med en partnerskabs- og frihandelsaftale á la Canada, som den britiske premierminister indtil nu har peget på – vil Brexit indebære et økonomisk tab for Storbritannien i forhold til EU-medlemskabet i dag.

Efter folkeafstemningen har den britiske regering ikke ønsket at lave et skøn over de økonomiske omkostninger ved Brexit. Men britiske tænketanke har beregnet, at det økonomiske tab over de næste ti år med en EØS-aftale vil lyde på et fald i samhandlen på 20-25 pct. og et fald i BNI på omkring en pct. Mens faldet i et »worst case«-scenario uden en aftale med EU og samhandel på WTO-vilkår vil lyde på 40 pct. i samhandlen og et indkomsttab på ca. tre pct. For Danmark og EU skønnes de økonomiske tab ligeledes at være størst uden en fremtidig aftale med EU og mindst med en EØS-lignende aftale som med Norge, hvor Storbritannien fortsat deltager i EUs indre marked. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked med en samlet eksport på omkring 70 mia. kroner årligt.

Politisk er problemet, at den britiske befolkning ikke er forberedt på at skulle betale en økonomisk pris for Brexit. Brexit-tilhængerne påstod usandfærdigt, at Storbritannien kunne forlade EU og beholde alle fordelene, og at Storbritannien kunne kompensere for handelstabet med nye aftaler med lande som USA, Indien og Australien uden at skulle betale for det i form af øget fødevareimport, mere indvandring og større konkurrence på offentlige tjenester i Storbritannien.

Politisk dilemma

Det grundlæggende dilemma for den britiske regering er et valg mellem enten at minimere de økonomisk tab ved at acceptere afgivelse af kontrol til EU i form af passiv tilpasning til EU-reglerne, fri bevægelighed for personer, EU-Domstolens jurisdiktion og fortsat betaling til EU, eller at tilbagetage mere national selvbestemmelse fra EU med et større økonomisk tab for den britiske befolkning og erhvervsliv til følge. Den britiske regering er splittet i spørgsmålet, og efter valget i juni, hvor regeringen mistede flertallet i Parlamentet og må støtte sig til de nationalistiske Unionister i Nordirland, er splittelsen slået ud i lys lue.

I forsøg på at danne bro har en fløj i regeringen luftet mulige overgangsordninger i form af tidsbegrænset deltagelse i EUs indre marked og/eller EUs toldunion for at mindske de økonomiske tab. Risikoen er imidlertid, at det kun udskyder tidspunktet for de negative konsekvenser af Brexit til efter næste valg i 2022 uden at løse det grundlæggende dilemma.

Truslen om at forlade EU uden en aftale synes at være taget af bordet på grund af de høje økonomiske omkostninger. Samtidig synes det mest fordelagtige alternativ med en EØS-aftale og fortsat deltagelse i EUs indre marked fortsat politisk usælgeligt på grund af kravene om fri bevægelighed for arbejdskraft, autonom EU-regeltilpasning og kontrol af EU-Domstolen.

Mens uret tikker i Bruxelles, vokser presset for en afklaring af den britiske regerings valg. Jo længere regeringen tøver, desto mere vil usikkerheden forplante sig i realøkonomien med udflytning af virksomheder, arbejdstagere og investeringer. I Danmark med fald i dansk eksport især af fødevarer og industriprodukter, hvor vores afsætning i Storbritannien er størst.

Resten af EU

Mens fokus både i Storbritannien og EU aktuelt er på de økonomiske konsekvenser af Brexit, udgør de politiske konsekvenser en mindst lige så stor risiko – også for os andre i EU.

Internt vil EU-forhandlingerne og de uhyre komplekse lovgivningsforberedelser suge kraft ud af det britiske system, og dermed vil EU paradoksalt nok komme til at dominere britisk indenrigspolitik. Ikke mindst de fremtidige indbyrdes relationer i den britiske Union mellem Skotland, Wales, Nordirland og England, hvis det indre britiske marked skal opretholdes uændret på områder med udstrakt selvstyre som landbrug, fiskeri, miljø og energi.

Eksternt synes Storbritannien at stå stærkt over for EU som atommagt, fast medlem af Sikkerhedsrådet, G7 og G20. Og modsat det økonomiske område, står EU til at tabe mest på det politiske område, når Storbritannien forlader EU, men begge parter vil tabe. EUs politiske magt vil blive svækket globalt og i de multilaterale organisationer, ikke mindst NATO og FN, hvor Storbritannien er en tung spiller. Men uden de øvrige EU-lande i ryggen og vægten af EUs 500 mio. indbyggere vil Storbritannien også blive en mindre interessant spiller globalt. Så meget desto mere på et tidspunkt, hvor USAs lederskab i verden er for nedadgående og den vestlige verdens værdier under pres.

Fattigere

EU uden Storbritannien indebærer risiko for, at vi mister global indflydelse, bliver mindre udadvendt og mindre liberalt. På sigt nok også lidt fattigere. Men for Storbritannien er risikoen, at landet bliver varigt økonomisk svækket, isolerer sig fra sit eget kontinent og går fra at være regel-mager til at være regel-tager, hvor EU og resten af verden sætter spillereglerne for landets fremtidige rammevilkår.

Når den britiske regering vender tilbage fra sommerferie, vil Brexit atter være det væsentligste punkt på dagsordenen. Splittelsen i regeringen skal lukkes, og regeringen er ved at løbe tør for tid, hvis Storbritannien skal undgå at falde ud over afgrunden i marts 2019 uden en aftale med EU om fremtiden.

Stillet over for de økonomiske realiteter kan det ikke udelukkes, at Storbritannien taktisk vil vente indtil efter det tyske valg i september i håb om, at de store EU-lande for at fastholde Storbritannien som en nær politisk partner i EU og globalt vil være villige til at give Storbritannien den privilegerede adgang til det indre marked på rabatbillet uden overnationale bindinger, som EU-skeptikerne i Storbritannien fantaserer om.

Det vil stille os i EU27 på en prøve. Indtil nu har sammenholdet i EU27 overrasket de britiske forhandlere, og gjort det klart for dem, at á la carte-løsninger ikke er mulige, men at de fremtidige relationer med EU skal baseres på et valg mellem de faste menuer. Først derefter kan en overgangsordning udformes – ikke omvendt.

Vi kan kun håbe på, at Storbritannien træffer de rigtige valg både for sin befolkning og os andre, så Dunkirk ikke genopføres i ny opsætning med nye aktører, og Brexit bliver en historisk tabersag for alle.

 

 

Claus Grube er Danmarks ambassadør i Storbritannien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.