Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Bør vort kristne land blande sig i jødisk skik og etik?

Et forbud i form af en aldersgrænse vil udgøre et alvorligt indgreb i den jødiske religionsudøvelse og vil i jødiske kredse blive betragtet som et de facto forbud mod jødisk livsførelse i Danmark.

David Elkan
David Elkan

I regeringsgrundlaget kan vi læse, at Danmark er et kristent land, og at den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Noget tilsvarende fremgår af grundloven, ligesom den kristne kulturarv er optaget i den nye Danmarkskanon som en af ti værdier for fremtidens samfund.

Mens der ikke er tvivl om kristendommens plads i Danmark, stiller de danske jøder efter 400 års vellykket integration i dag spørgsmålstegn ved, om der også er plads til jødisk kultur, religion og tradition i fremtidens Danmark.

Baggrunden for dette eksistentielle spørgsmål er, at religiøse minoriteters rettigheder i disse år er under stigende pres. Intet er i dag helligt og da slet ikke religion. I 2014 indførtes forbud mod rituel slagtning uden forudgående bedøvelse. Tidligere på året blev den såkaldte imam-lov vedtaget. Nu er turen tilsyneladende kommet til drengeomskæring.

I december 2016 udtalte Lægeforeningens Etiske Udvalg, at omskæring af drengebørn er uetisk. Jyllands-Posten talte i en leder 9. december 2016 for et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, mens Berlingske den følgende dag opfordrede religiøse minoriteter til selv at tage debatten om drengeomskæring. Ni ud af ti danskere mener ifølge en Megafon-måling, at omskæring af drengebørn skal forbydes. På den baggrund er det vel kun rimeligt, at dette middelalderlige ritual forbydes i overensstemmelse med majoritetens ønske?

Sundhedsmæssige hensyn

I debatten påberåbes ofte, at sundhedsmæssige hensyn taler for et forbud mod omskæring af drenge. Faktum er imidlertid, at der på baggrund af den foreliggende forskning ikke er belæg for en sådan påstand.

American Academy of Pediatrics konkluderer i en rapport fra 2012, at fordelene ved omskæring opvejer ulemperne. Rapporten er kritiseret af blandt andre den danske læge Morten Frisch, der advokerer for et forbud mod omskæring af drenge. Frisch har publiceret en række forskningsartikler, der peger på sammenhænge mellem omskæring og helbredsmæssige og seksuelle problemer.

En større dansk review-artikel fra 2016 af D. Shabanzadeh m.fl. publiceret i Danish Medical Journal, konkluderer i modsætning til Frisch, at der ikke er belæg for, at omskårne mænd oplever nedsat seksuel funktionalitet eller nydelse.

I sit notat af 2013 konkluderer Sundhedsstyrelsen, at »der ikke [er] sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.« Ifølge notatet er komplikationer ved omskæring få og ikke-alvorlige, men omvendt er der ikke tilstrækkelig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn.

Det eneste som synes at kunne konkluderes med sikkerhed er derfor, at det ikke er den almindelige opfattelse blandt forskere, at omskæring af drenge er sundhedsmæssigt skadeligt, når det foretages under ordnede forhold. Tværtimod peger American Academy of Pediatrics på en række sundhedsmæssige fordele, mens Sundhedsstyrelsen nøjes med at konkludere, at der hverken er grundlag for at fraråde eller anbefale drengeomskæring.

Det må i den forbindelse erindres, at omskæringsritualet ikke er medicinsk begrundet. Når der ikke er konsensus i lægevidenskaben om, at omskæring er sundhedsmæssigt skadeligt, bør omstridte medicinske påstande ikke være løftestang for et forbud.

Men pigeomskæring er jo forbudt?

Et andet hyppigt argument påpeger, at det er udtryk for diskrimination af drenge kun at forbyde pigeomskæring.

Argumentet er ganske sigende for debatniveauet og svarer til, at man forbød både mænd og kvinder at drikke under graviditet uanset, at barnet kun bæres af moderen.

Henvisningen til forbuddet mod pigeomskæring ignorerer fuldstændig det faktum, at den mandlige og kvindelige anatomi er forskellig, hvilket gør enhver sammenligning meningsløs.

Pigeomskæring (female genital mutilation) er forbudt, da det typisk er yderst smertefuldt og medfører livslange komplikationer for pigen. Dette er ikke tilfældet ved drengeomskæring.

Det etiske aspekt

Dette leder mig videre til det tredje og måske vægtigste aspekt i dansk kontekst, nemlig det etiske. Ifølge Det Etiske Råd drejer etiske spørgsmål sig om, hvordan man behandler andre mennesker, betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og egne behov.

Ofte peges på barnets ret til selvbestemmelse som et afgørende argument for et forbud. I debatten overses dog, at vi som samfund også anerkender forældres bestemmelsesret. Allerede inden barnet kommer til verden, anerkender vi retten til abort, og ved fødsler kan kvinder vælge kejsersnit uden medicinsk indikation, selvom det indebærer risiko for komplikationer for både mor og barn.

Forældre kan også vælge at få børns stritører rettet ved kosmetisk kirurgi eller at fravælge de nationale vaccinationssprogrammer. På ingen af disse områder har vi forbud eller påbud, da vi som samfund anerkender forældres ret til at præge og træffe beslutninger for deres børn. Så længe drenge ikke lider påviselig skade ved omskæring, er spørgsmålet derfor, om barnets selvbestemmelsesret på lige netop dette område bør veje tungere end forældres bestemmelsesret. Et af de fremførte argumenter er, at mens en omskåren mand kan vælge at vende religionen ryggen, så kan han aldrig få sin intakte penis igen, da indgrebet er irreversibelt. Dette er en legitim pointe, og det er vigtigt, at der lyttes til mænd, som er kede af eller føler sig krænket over at være blevet omskåret som dreng.

I bestyrelsen for Dansk Jødisk Ungdoms Sammenslutning er denne problemstilling blevet drøftet både internt og med foreningens medlemmer, og det er bestyrelsens klare opfattelse, at det inden for det jødiske samfund kun er et forsvindende lille mindretal af omskårne mænd, der savner deres forhud. Hvis en aldersgrænse blev indført, er det omvendt bestyrelsens overbevisning, at størstedelen af de dansk-jødiske mænd ville føle sig krænket over at være blevet frarøvet muligheden for at blive omskåret som spæd i overensstemmelse med jødisk ritus.

Dermed ikke sagt, at det er uproblematisk, at der findes enkelte tilfælde af mænd, der føler sig krænket. Dette skal tages alvorligt. Men så længe det er et absolut fåtal, der har det sådan, bør det ikke være normgivende for debatten.

Uanset hvordan omskæringsritualet fremstår for den menige dansker, så er ritualet en afgørende identitetsmarkør for jøder og nyder bred opbakning blandt både troende og ikke-troende jøder. Når politikere, lederskribenter og andre udtaler sig til støtte for et forbud mod drengeomskæring, må de gøre sig bevidst om, at de samtidig blander sig i en af jødedommens hjørnesten. Et forbud i form af en aldersgrænse vil udgøre et alvorligt indgreb i den jødiske religionsudøvelse og vil i jødiske kredse blive betragtet som et de facto forbud mod jødisk livsførelse i Danmark.

Kun få i den offentlige debat synes at have forstået dette. En af dem er formand for Det Etiske Råd, børnelæge og professor Gorm Greisen, der forrige år udtalte sig om drengeomskæring til Kristeligt Dagblad: »Når det handler om det medicinske, er der både argumenter for og imod, men de er svage, så den lægelige betydning er ret lille. Personligt synes jeg, det er problematisk, hvis vi som etniske danskere bestemmer, at jøder og muslimer ikke må omskære deres drenge. Jeg ville se det som en kulturel og politisk majorisering. Derfor går jeg ikke ind for et forbud.«

Det må fastholdes, at omskæring af drenge er et centralt ritual for danske jøder, og at der ikke er påvist afgørende medicinske grunde for et forbud. Debatten om drengeomskæring kan derfor koges ned til, om majoriteten af sekulære og kulturkristne danskere bør blande sig i jødisk skik og etik?

Hvis dette spørgsmål besvares bekræftende, er det svært at se, at der skulle være plads til jødisk kultur, religion og tradition i fremtidens Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.