Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Blomster, bøffer og sprogligt armod

Vi er faste i kødet og chopper grøntsager, mens vi står i midtlivskrisen. Sprogblomster, sprogbøffer og den sproglige uformåen breder sig, og vi risikerer at ende i det rene volapyk.

Illustration: Scanpix
Illustration: Scanpix

For nogle år tilbage skrev jeg en kronik »Om at Speake Danglish«, som handlede om, hvordan engelsk påvirker det danske sprog. Kækt konkluderede jeg, at »Der er næppe andet at gøre end at vænne sig til det uden for megen brok. For anything goes…«

Det skal jeg da lige love for, at det gør. Jeg er ikke så kæk mere. For det er der ingen grund til. Ikke når danskkundskaberne bliver – beviseligt – ringere og ringere blandt vores studerende. Når folk, der optræder i medierne, er sprogligt mindre og mindre velfunderede.

Når selv journalister på både trykte og luftbårne medier ikke kan formulere sig på et korrekt dansk. Så er der (god) grund til at gøre anskrig – mod den sproglige uformåen, der måske, måske ikke, er delvis forårsaget af brugen af Danglish.

Om at være fast i kødet

Fast i kødet er, eller var, man måske som ung og veltrænet. Inden det kropslige forfald satte ind. Fiskehandleren kan forhåbentlig også fremvise fisk, der fortjener betegnelsen. Der er tale om en fysisk tilstand. Eller var.

På højrefløjen forlød det på et tidspunkt, at her var man fast i kødet i diverse spørgsmål med det formål, må man formode, at signalere politisk handlekraft. Selv i disse tider, hvor en veltrænet krop er i særdeles høj kurs, var det næppe hensigten at markedsføre sig selv og sit parti på BMI.

Man udtrykte sig bare forkert. Og en kende komisk.

Frasen bredte sig imidlertid som en steppebrand blandt de folkevalgte.

Nu er udtrykket sjovt nok forsvundet fra den politiske argot. Måske har de mange spindoktorer under den tidligere regering, eller den nuværendes spinenhed, råbt vagt i gevær.

Men desværre har sproglig uformåen det med at smitte. I journalisternes fagblad Journalisten kunne man for ikke så længe siden i et indlæg om freelancere læse følgende: »For mig er en konklusion i forhold til vore medlemmer, at DJ skal være fast i kødet: Vi skal køre sager, når der er begrundelse for at gøre det, og vi skal søge aftaler, akkurat som det er beskrevet i blandt andet forbundets freelancestrategi.«

Eller hvad mener De om denne følgeslutning:

Men hvis Poul Schlüter ikke var så konservativ, at det gør noget, er den radikale Manu Sareen ikke så fast i kødet, at det gør noget.

At løfte i flok

At løfte i flok var Socialdemokraterne engang meget optaget af.

Uanset talemådens oprindelse tænker jeg straks på manufakturhandler Arnesen fra Matador, der beordrede sine medarbejdere til at løfte i flok, da ekspedienten Arnold havde sagt op, og Arnesen ikke ville ansætte en ny medarbejder i hans sted.

Tillad mig at citere fra scenen, hvor Arnold, før han bliver ansat hos Matadoren til over det dobbelte i løn, forsøger sig med en forespørgsel om lønforhøjelse:

Hr. Arnesen (tror ikke sine egne ører og spørger med forargelse i stemmen): Lønforhøjelse?

Arnold (for længst udlært ekspedient på lærlingeløn i Damernes Magasin): Ja.

Hr. Arnesen: Ungdommen tænker aldrig på, hvor pengene skal komme fra. Jeg vil også gerne have lønforhøjelse, men jeg må skære ned!

Som læseren måske husker, kom manufakturhandlerens egne penge fra manufakturhandelen, som han havde arvet efter faderen, hans unge hustrus mødrene arv, som han i hemmelighed havde formøblet, banklån han ikke kunne betale tilbage og til sidst fra den trofaste førstemand Hr. Schwanns arv fra en fjern onkel.

Hr. Arnesen, udbytter, der aldrig selv lavede dagens gerning, er ingen heldig association for et arbejderparti.

Retfærdigvis skal siges, at det er lang tid siden, jeg har hørt udtrykket brugt i en socialdemokrats mund. Måske har en af partiets mange rådgivere, der kan sin Matador, påpeget problemet.

At gå med…

Går du med…? Så du går med…? Vil det sige, at du går med…? Spørger en TV-vært på DR1 i et populært livsstilsprogram i én uendelighed.

To livsstilseksperter svarer derefter: Ja, jeg går med dit eller dat.

Gå med? Hvorhen? I lunden, måske? Kunne man med rette spørge. For hvad betyder spørgsmålet?

Ja, det betyder, at eksperterne skal vælge mellem én mulighed ud af tre i en quiz. Det fremgår klart af sammenhængen. Så man kan snildt regne ud, hvad spørgsmålet betyder. Selv om det ikke er dansk.

Man kan gå med hunden, med livrem og seler og med i lunden, hvis man er til gamle viser.

Er det Danglish, dialekt eller bare ukorrekt dansk? Det evner jeg ikke at gennemskue. Men dannet skole har det så sandelig. I samtlige quizprogrammer på TV. I radioen ligeså. Der bliver gået med meget. Men rent sprogligt går den altså ikke.

Kloaksproget

Hendes liv har fucking ændret sig, konstaterede en af deltagerne i et populært radioprogram, da han skulle tage stilling til en lytters dilemma.

F-ordet blev brugt rigtig mange gange sammen med mere hjemlige eder og det endda uden først – på skrømt – koket at spørge, om man kan tillade sig at bande på nationalt TV. Det er ellers frasen, der ofte tages i anvendelse, før man på landsdækkende (er vel korrekt dansk) TV slår sig løs med et sprogbrug, som de fleste af os henlægger til privatlivet.

Fandeme flot, skidegodt gået og det smager sikkert ad helvede til.

Sådan bedømte dommeren i bedste sendetid en kage i en konkurrence for amatørbagere.

Dette afsnit kunne fylde hele kronikken, men jeg tror, at læseren har fået syn for sagn.

Do you speak Danglish?

For nylig udtalte en universitetsrektor, at de studerende ikke er gode til akademisk skrivning, men benytter sig af hverdagssprog.

Jeg vil ikke påstå, at det kun skyldes påvirkningen fra engelsk, men at det er en faktor, er næppe nogen forkert antagelse.

Se bare her:

Vi indleder og afslutter vores sætninger med et »jeg tænker/tænker jeg« i ét væk. Det er tydeligvis afledt af de engelsktalendes »I think«, men lyder ærlig talt lidt selvsmagende på dansk. For ikke at sige indholdsløst. Når man taler, er det vel som oftest subjektive tanker, der ytres, så hvorfor betone det yderligere. Det er især uheldigt i akademiske opgaver, at de studerende skriver: Jeg tænker, jeg synes, jeg mener, jeg tror. Og det gør de desværre.

Hold din tanke, sagde en TV-journalist for at lukke munden på en ivrigt debatterende politisk kandidat.

Eller hvad med: Min drøm er, at hun holder op med at gø op ad det forkerte træ?

Og den filosofiske: Jeg har stået ved en krydsvej.

Undskyld mit franske kunne man måske sige. Og det er der også nogen, der gør.

Udmærket kat, som katte nu kommer (as cats go…) bemærkede en ung radiovært i et indslag om katte.

Han vokser jo på én, sagde en kendt dansk filminstruktør om Woody Allen.

Midtlivskrisen har afløst midtvejskrisen. Og der er løbet vand under broen i stedet for i åen.

Fusionskøkkensprog

Efter at New Nordic har afløst fransk cuisine, tales der et mål, som hverken er fugl eller fisk.

Spinaten er i sæson. Der choppes grøntsager og kaffebønner. Kødet coates og rubbes, så det bliver munchy, og man får cravings. Så yummy er det. En kendt konditor kaldte sine nybagte kager easygoing. Ikke fordi de er nemme at omgås, men fordi de er nemme at få ud af formen. Der tales om icing i stedet for glasur. Icingen hedder det åbenbart i bestemt fusionskøkkenform, forstår man.

Mit lokale pizzeria sælger en pizza, der booster immunforsvaret. Hos min fiskehandler udbydes der crab cakes. Og de er spicy.

Og så bliver der sippet på livet løs på madsiderne i damebladene. Og nej, det har ikke noget at gøre med at være en sippe. Tværtimod, faktisk.

Politikerjargon

En flip-flopper og at flip-floppe er, når en politiker skifter mening uafbrudt. I gamle dage foretog sådan en kovendinger.

Den irske forfatter Roddy Doyle skriver i en novelle i The New Yorker om sin hovedperson: »He was already picking up a bit of Danish from watching the first season of ’Borgen’. Goddag, kaffe, spindoktor.« Ja, rigtigt. Ordet spindoktor anses her for dansk. På engelsk vil man hyppigere sige political advisor eller strategist.

Hvorfor man i Danmark bruger det lidet flatterende udtryk spindoktor, altså mediemanipulator, som en stillingsbetegnelse for politiske rådgivere, kan man kun gisne om.

Hyped med fordansket udtale betyder noget á la at få positiv og megen medieomtale. På engelsk betyder det normalt overreklameret eller overeksponeret.

Game change er også blevet et dansk ord, efter at det for alvor kom ind i sproget under det amerikanske præsidentvalg anno 2008.

Løkke pimper sig større, fremgik det af en noget uheldigt formuleret avisoverskrift. At pimpe betyder at drikke lidt for meget og i smug. Men var det det, der mentes? Nej, det er sandsynligvis det engelske to pimp up, der betyder at pynte sig eller pynte på noget, som bruges i dansk udgave.

Politikere forventes tit at komme op med en ny politik alias come up with.

Det gode danske ordsprog om, at man ikke kan blæse og have mel i munden, er ved at gå i glemmebogen.

Du kan ikke have en kage og spise den, konstaterede en kendt politiker for nylig.

Svanesang

Men er det nu også et reelt problem med al den sproglige uformåen, spørger læseren måske sig selv? Vi ved vel alle, hvad der menes. Mere eller mindre i hvert fald.

Er det ikke bare en lektor med en fetich for sprog, som harcelerer? Givetvis. Men hvis de mennesker, der taler eller skriver til befolkningen, ikke kan eller ikke vil tale et ordentligt dansk, og dette påviseligt har – negativ – indflydelse på, hvordan det danske sprog udvikler sig i en forkert retning, er det da et problem.

Det er også et problem, at den nye generation ikke kan udtrykke sig præcist eller korrekt.

Fremtidens borgere skulle jo også gerne kunne læse de skrivelser, de modtager fra kommunen, og forstå de domme og deres præmisser, som landets dommere skriver uden at skulle gætte sig til, hvad der ligger bag en eventuel domfældelse. Man vil jo også gerne kunne hygge sig med søndagsavisen uden at bruge energi på at tolke, hvad journalisten nu måtte have ment.

Ellers ender vi jo alle sammen med at tale et babelsk volapyk – og så bliver der for alvor brist i kommunikationen.

Når man åbner munden er det altså inderligt ligegyldigt, om man er fast i kødet.

Det er derimod altafgørende, at man er om ikke fast, så dog klar i mælet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.