Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Blå spidskandidater: Sådan bliver København meget bedre - også i hverdagen

Cecilia Lonning-Skovgaard
Cecilia Lonning-Skovgaard

»Kan vi ikke gøre det lidt bedre,« spurgte Poul Nyrup Rasmussen, da han havde været statsminister i nogle år.

Jo, København kan blive meget bedre.

Overborgmester Frank Jensen rejser tit ud i verden for at modtage de mange priser, som vores dejlige by vinder. Vi bliver hædret som verdensmestre i at være grønne, smarte, digitale og innovative. Sådan opleves hverdagen bare ikke på gaden i København.

På bænken på Mozarts Plads, i den københavnske vuggestue, i skoleklasserne, på byens plejehjem og i det københavnske erhvervsliv er oplevelsen ikke en by i verdensklasse.

København har behov for et politisk skifte, hvor der er mindre fokus på guld og glimmer ude i verden. Der er behov for et nyt styre, hvor kræfterne bruges på de kommunale kerneydelser hjemme i København, så københavnerne opleve en bedre hverdag. Her er vores bud på 10 borgerlige pejlemærker, som vil kunne give københavnerne den by, som de fortjener.

1. Lavere skatter og afgifter

Med en opsparing på 9,2 mia. kroner og et svimlende årligt budget knap 50 mia. kr. har vi råd til at sænke skatter og afgifter, som i dag bebyrder københavnerne og erhvervslivet. Ikke mindst hvis vi driver byen bare en smule mere effektivt, end det er tilfældet i dag – og det er der masser af muligheder for. For langt de fleste borgere i arbejde er muligheden for at beholde flere af deres egne penge den mest effektive måde at styrke den nære velfærd og livskvalitet på.

2. Integrationsindsatsen mangler fokus

Vi skal sørge for en god integration af alle, som bor i København. Vi skal ikke have ghettointegration, social kontrol og indvandrere, der står udenfor arbejdsmarkedet gennem hele tilværelsen. Det kræver først og fremmest, at vi i højere grad får blandede boligområder – eksempelvis ved at lade studerende flytte ind i Tingbjerg eller Mjølnerparken.

Derudover skal vi stille større krav til indvandrere og unge med indvandrerbaggrund, der ender på offentlig forsørgelse. Ingen skal kunne være på offentlig forsørgelse uden at blive sendt i den ene eller anden form for arbejde – og vi skal i højere grad sanktionere dem, der ikke står rådighed for arbejdsmarkedet.

Og for det tredje skal vi skærpe fokus på at bekæmpe den sociale kontrol, som medfører, at mange unge med indvandrerbaggrund ikke kan leve det samme liv som unge med dansk baggrund.

3. En folkeskole med fokus på faglighed

Alt for mange forlader den københavnske folkeskole som funktionelle analfabeter, så de ikke kan læse og forstå en dagligdags tekst. Det dur ikke. Kun hvis eleverne bliver dygtigere, kan de få en faglig uddannelse eller ungdomsuddannelse og blive selvforsørgende. Det er godt både for eleverne og for samfundet.

Vi har ambitioner på børnenes og lærernes vegne. Vi ønsker, at den københavnske folkeskole ikke kun skal være blandt landets dyreste, men også blandt landets bedste. Vi skal fokusere på lærernes kompetencer og dygtiggørelse, så også eleverne kan få et fagligt løft. Skoleledere, lærerne og forældre skal i langt højere grad have friheden til at bestemme, hvordan deres børn skal undervises. Derudover skal der være gennemsigtighed og konkurrence om skolernes evne til at løfte eleverne fagligt.

4. Frank Jensen spænder fortsat ben for erhvervslivet i København – vi skal forhindringerne til livs

Det er fortsat ikke lykkedes overborgmester Frank Jensen at drive København op på ranglisten over kommunernes erhvervsvenlighed. København rangerer år efter år i bunden af listen, og det er udtryk for, at vi simpelthen ikke gør det godt nok. Derfor skal vi have sænket de skatter og afgifter, som er målrettet erhvervslivet.

Sagsbehandlingstiderne skal ned, serviceniveauet skal op, og fremkommeligheden skal forbedres. Der skal i det hele taget foretages en 360-graders analyse af erhvervslivets behov og ønsker, så København kan blive en by, hvor det er nemt at drive virksomhed. Byen har brug for arbejdspladserne, og det er dumt at lade hånt om virksomhedernes tilfredshed, som det er sket de seneste år med Frank Jensen ved roret.

5. Socialområdet sejler. Vi skal rette op på mange års svigt af borgerne

Trods 100 års socialdemokratisk styre, kan København ikke prale af en god socialpolitik. Velgørende organisationer i civilsamfundet beskæres, vi formår ikke at huse de mange hjemløse, og også handicapområdet svigtes på det groveste. Bare det seneste år har Borgercenter Handicap fået over 800 klager fra forældre, der står i en desperat situation med handicappede børn, der svigtes af kommunen.

Byens socialt udsatte borgere bliver kvalt i regler, sagsbehandling og bureaukrati. Hvis vi ønsker at give en hjælpende hånd til hjemløse, stofmisbrugere og psykiske syge, skal vi sætte mennesket før systemet. Udsatte borgere skal have én indgang og sagsbehandler i kommunen, som fokuserer på borgernes livsglæde. Og så skal der ryddes kraftigt op i forvaltningen, og der skal indføres en langt bedre ledelse. Vi kan ikke være andet bekendt.

6. Beskæftigelse med selvforsørgelse som fokus

Den københavnske beskæftigelsesindsats er i dag et kæmpe maskineri med enorme kommunale jobcentre og en underskov af projekter og initiativer, der tilsammen forsøger at hjælpe kommunens ledige i arbejde. Jobcentrene har varierende held med det.

Noget af forklaringen kan være, at de bruger tid på andre ting end de ledige - på de mindst travle jobcentre præsterer medarbejderne således kun at holde to samtaler af 25 minutters varighed pr. dag med ledige. Samtidig sender vi på tredje år deltagere ud i kommunalt støttede projekter, som beviseligt slet ikke får nogen i arbejde.

Vores holdning er klar. Frem for ”hverdagsmestring” og kommunalt projektmageri bør vi i stedet anvende nyttejob og intensive jobsøgningsforløb til at motivere de ledige til at komme i gang. Det skal ikke være den ”nemme løsning” at droppe ud af en uddannelse og leve af kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

7. Afskaf lokaludvalgene og nytænk borgerinddragelsen

Lokaludvalgene er dyre, dårlige og ineffektive. Det kan aldrig være en kommunal kerneopgave at give skattekroner til at tilbyde undervisning i at bygge sin egen pizzaovn – og dette er blot et af mange groteske eksempler på, hvordan lokaludvalgene skalter og valter med de millioner, de modtager fra kommunen. Det skal stoppe, og i stedet skal vi nytænke borgerinddragelsen med en langt højere grad af digitalisering og direkte demokrati.

8. En sikker by og ingen skattekroner til Folkets Hus og Ungdomshuset

Det seneste års tid har der været mange skyderier i København. Rockerlignende grupper i hovedstadsområdet truer vores tryghed med bilafbrændinger, skyderier på åben gade og bandegrupperinger, hvor drenge helt ned til syv års alderen er involveret. København bruger i dag store summer på Sikker By, men spørgsmålet er, om vi får nok for pengene.

Vi foretrækker at kanalisere pengene over i flere tryghedsskabende foranstaltninger som eksempelvis øget gadebelysning og mere kameraovervågning i de områder, hvor de lokale beboere finder den løsning nødvendig.

Og så skal der være øget opsyn på gaden. Vi vil heller ikke se passivt til, at der foregår kriminelle aktiviteter i Folkets Hus på Nørrebro eller Ungdomshuset, som bliver drevet for kommunale midler. Så bliver vi til grin for kommunens skattekroner, og det er en hån mod alle os, der betaler skat til kommunen. Der er nødt til at være rimelighed og sund fornuft i den måde, vi driver kommunen på.

9. Boliger for alle

»One size fits all« synes at være den socialdemokratiske boligpolitik, som stiller krav om at alle nye boliger skal være af samme størrelse. Den skal vi af med. I København skal der være boliger i alle størrelser og for alle.

Vi skal have bygget mange flere små boliger, som også studenter kan betale. For en studerende er det bedre med en lille bolig, som man kan betale, end ingen bolig. Vi skal også åbne for store boliger, så familier med behov for megen plads, også kan blive i København. Familier med gode indkomster og stort pladsbehov skal vi ikke jage ud af byen.

Vi kan holde huspriserne i København nede ved at tillade endnu mere byudvikling. Kommunen holder byen i et stramt greb, så der reelt er monopol på salg af grunde og byudvikling. Det presser grundpriserne urimeligt højt op til skade for de mange, der gerne vil have en bolig i København.

Derudover skal vi gøre det mere attraktivt for private at bygge flere huse ved at sænke de katostrofalt lange sagsbehandlingstider, have en mere pragmatisk tolkning af planloven og sænke afgifter og skatter forbundet med nybyggeri.

10. Plads til alle, også dem med bil

I København skal der være plads til mennesker, også dem, der har brug for en bil. For mange familier er bilen en helt nødvendig del af hverdagen. Vi skal ikke skubbe det arbejdende folk ud af byen med restriktioner, trafiksaneringer og fredeliggørelse af byens gader. Snarere skal vi sørge for, at vejene er fremkommelige, og at der er de nødvendige p-pladser.

Vi vil arbejde videre for et generelt løft af trafikområdet i form af flere sikre skoleveje, fokus på vedligehold af vores veje, fortsat udbygning af de nødvendige cykelstier, og selvfølgelig en kontinuerlig udvikling af den kollektive trafik  herunder ikke mindst metroen. Vi er meget varme tilhængere af en havnetunnel, der kan lede især den tunge trafik uden om Indre København.

Tid til et politisk skifte

Københavnerne får 21. november mulighed for at stemme ved kommunalvalget. Man kan vælge mere af det samme, eller man kan vælge et andet hold - et blåt hold, der vil holde et skarpt fokus på kerneydelserne og mindre på at vinde guld og glimmer ud i verden. Vi har en dejlig by. Den skal vi passe på. Ikke ved at lade stå til, men ved at udvikle byen og gøre den bedre.

Cecilia-Lonning Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh er spidskandidater til Borgerrepræsentationen for hhs. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.