Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Berlingske har scoret et kæmpe selvmål i dækningen af landbrugspakken

»Formålet med Berlingskes dækning af landbrugspakken har ikke været reel oplysning, hvor journalisterne forsøgte at sætte sig ind i juridiske og faglige sammenhænge for at udføre et gedigent arbejde. Men derimod snarere en »slagtning« af en minister, der som den første i mere end 25 år forsøgte at sætte sig ind i problemstillinger fremført gennem mange år.«

Politikerleden har grebet om sig de sidste mange år. Årsagerne er mange, men når de fleste folkevalgte, i kommunalbestyrelser og i særdeleshed i Folketinget, mere og mere kommer fra miljøer, der aldrig har været ude at arbejde i det danske samfund og dermed oplevet, hvilken virkelighed, samfundet består af, ja, så opstår der en dybere og dybere kløft.

Noget lignende er ved at ske på medieområdet, hvor mange journalister og redaktører hellere vil sætte deres egen dagsorden inden for mange områder, end at afspejle deres fornemste opgave, loyalt at belyse problemstillinger, alsidigt, til gavn for udviklingen af det danske samfund. Jeg bor heldigvis i Nordjylland, hvor vi gennem TV 2 Nord, Nordjyske Stiftstidende og lokale ugeaviser har med medier at gøre, der lever fornuftigt op til objektivitet og alsidighed.

Der er gennem de sidste år sket en uheldig udvikling hos de fleste medier, især på »stenbroen«, DR, TV 2, Berlingske, Politiken m.fl. Her er tendensen, at det ofte gælder om at »slagte« politikere, virksomheder, erhverv, foreninger, enkeltpersoner osv. Flere og flere journalister arbejder ud fra devisen, at jo mere provokerende man er over for personer og virksomheder i sine interview og problembelysning for at få dem til at træde ved siden af, jo flere stjerner får man hos sine overordnede. Og de overordnede, redaktører og bestyrelser, lader uhæderligheden passere i håbet om, at det giver større oplag og flere seere.

Hver gang noget løber af sporet for journalister, er mediets ansvarlige meget passive, i stedet for udadtil at indrømme begåede fejl og præcisere mediets egne spilleregler. Man reagerer direkte modsat af mediets egne arbejdsmetoder, hvis man bliver bekendt med ulovligheder eller moralsk forkert adfærd ude i samfundet. Dele af medieverdenen føler sig hævet over hæderlig adfærd over for samfundet.

Danske medier, journalistforbundet og redaktører scorede fredag et selvmål af værste skuffe med uddelingen af Cavlingprisen til journalisterne Chris Kjær Jessen, Michael Lund og Lars Nørgaard Pedersen fra Berlingske for deres artikler om den af Folketinget vedtagne landbrugspakke. Her blev det tydeliggjort, hvorledes ensidig penneføring for såkaldte »forskere«, Naturstyrelsen, interessegrupper mfl.,kan fordreje den faktiske virkelighed.

Berlingske undlod næsten, at personer, organisationer, fagfolk, og virksomheder, der lever i den danske virkelighed, natur og i landdistrikterne, kom til orde. Det var for Berlingske åbenbart vigtigere at tilsvine Danmarks største erhverv, dansk landbrug, med alle følgevirksomheder, 100.000-200.000 medarbejdere og en enorm valutaindtjening, med manipulerende og direkte usande udsagn end at inddrage dem, der havde deres hverdag i disse erhverv.

Manipulation begyndte i 1990erne

Er der noget, jeg har arbejdet med og på nærmeste hold haft indsigt i gennem de sidste 40-50 år, fagligt og juridisk, som svineproducent, dambruger, pelsdyravler, planteavler mv., så er det udviklingen af rammevilkårene for hele landbruget. Både som primærproducent, og i særdeleshed organisatorisk, samt med stor fokus og deltagelse i den faglige og forskningsmæssige udvikling inden for alle mine brancher.

Derfor har jeg været tæt på forskeres, i dag DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, og myndigheders, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, arbejde og arbejdsmetoder gennem mere end 30 år. Jeg har registreret og noteret mig udviklingen i ændrede arbejdsmetoder inden for ovennævnte områder. Hvor man i 1980erne forsøgte at orientere EU, Folketinget og samfund rimeligt om fagligheden og juraen omkring vand, natur og miljø, begyndte systemet allerede tidligt i 1990erne at benytte sig af manipulation over for EU, Folketinget og samfund for at få egne synspunkter og holdninger igennem.

Blot tre eksempler. Man har i over 25 år undladt at klarlægge vandkvaliteten i danske vandområder efter gældende dansk og EU-lovgivning. Derfor har man i dag slet intet fagligt grundlag for at udføre den glorificerede målrettede regulering. Endvidere har man fortalt omverdenen, at størstedelen af kvælstof i danske farvande kommer fra dansk landbrug. Virkeligheden er, at kun tre-fem pct. kommer fra dansk afstrømning, som er fra spildevand, landbrug, industri, naturområder mfl. Dvs. at kun to-tre pct. kommer fra landbruget, mens de ca. 95 pct. kommer fra Østersøen, Skagerrak og Tyskerbugten, hvilket har været kendt siden slutningen af 1800-tallet.

Endvidere har Naturstyrelsen administrativt gennem årene på vandløbsvedligeholdelses-området ofte dikteret en administrationspraksis til kommunerne, der er faglig vanvittig og uden lovmæssig baggrund.

Berlingske slagtede en minister

Berlingskes tre Cavlingpris-modtagere har om nogen været med til at sætte hele journaliststanden i et dårligt lys ved ikke at have evnet eller villet sætte sig ind i at belyse de faglige og juridiske sammenhænge, danske myndigheder har skullet udføre for at beskrive alle dele af det danske vandmiljø, grundvand, vandløb og farvande. Berlingskes tre journalister har, med deres chefredaktørs velvilje, været talerør for enkelte politikere og forskere, hvis store interesse har bestået i at holde liv i samfundets bevillingsmaskine for at sløre vandets og naturens virkelighed om landbrugserhvervet og dets udøvere.

Formålet med Berlingskes arbejde har ikke været reel oplysning, hvor journalisterne forsøgte at sætte sig ind i juridiske og faglige sammenhænge for at udføre et gedigent arbejde. Men derimod snarere en »slagtning« af en minister, der som den første i mere end 25 år forsøgte at sætte sig ind i problemstillinger fremført gennem mange år. Hun havde forstået »svinestregerne« i Naturstyrelsen og på DCE og DCA. Hun stillede de nødvendige spørgsmål til embedsmænd og forskere, hvilket satte dem i forlegenhed.

Nogle embedsmænd i Naturstyrelsen og DCE og DCA rottede sig sammen med urigtige og manipulerende udsagn. Dermed lykkedes »slagtningen« af Eva Kjer Hansen.

Samtidig skulle forløbet om landbrugspakken bruges til at mistænkeliggøre Bæredygtigt Landbrug for at »styre« Eva Kjer Hansen med relevant information. For det første har Kjer Hansen vist evnen til selv at sætte sig ind i komplekse problemstillinger. For det andet har de tre journalister ikke påpeget forkerte sammenhænge i Bæredygtigt Landbrugs informationer til Kjer Hansen og offentligheden, og for det tredje har det aldrig været forbudt at fremkomme med oplysninger.

Behov for selvransagelse

Mange har nu grund til selvransagelse. Organisationer og systemer, som samfundet og politikerne har troet, var indbegrebet af hæderlighed og loyalitet, bliver nu afsløret som det modsatte, hvilket forhåbentlig medfører en storstilet udrensning.

Og dette set i lyset af, at deres ulovligheder gennem de sidste mange år har medført menneskelige og økonomiske katastrofer for titusindvis af landmænd og endnu flere i landmandsrelaterede virksomheder.

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, er lige så ansvarlig som sine tre journalister. Han er fra mange forskellige sider gennem fagligt og juridisk kompetente personer blevet orienteret om manipulationen og ulovlighederne i almindelighed samt hans journalisters ensidige og manglende alsidighed i mange af avisens artikler om landbrugspakken i særdeleshed. Men han har intet gjort.

SVAR:

Berlingske har aldrig haft en intention om at skade dansk landbrug med dækningen af landbrugspakken. Vi har først og fremmest fokuseret på, om Folketinget fik retvisende oplysninger, inden lovgiverne skulle tage stilling til landbrugspakken. Det må være op til den enkelte at vurdere, om det er vigtigt for folkestyret. Senere har vi afdækket, at regeringstoppen var advaret om en række problemer ved landbrugspakken. Advarslerne er senere blevet til virkelighed, eftersom EU er gået ind i sagen og har forlangt kvælstofreducerende krav for at blåstemple landbrugspakken.

Ovenstående indlæg fremturer med en række forkerte postulater, bl.a. at vi ikke har forsøgt at sætte os ind i de faglige og juridiske sammenhænge, og at vi har ønsket at mistænkeliggøre Bæredygtigt Landbrug for at styre den tidligere minister. Berlingske har ikke foretaget den journalistiske kobling mellem landbrugspakken og Bæredygtigt Landbrug ud over et interview med formanden for Bæredygtigt Landbrug, som selv betonede, at Bæredygtigt Landbrug til en vis grad har leveret oplysninger til arbejdet med landbrugspakken.

Vi kan dog godt genkende, at landbrugslobbyen har forsøgt at påvirke Berlingskes dækning. Vi har lyttet. Men det er ikke ensbetydende med, at man i de journalistiske artikler får sit budskab ufiltreret igennem. Vi opfordrer Erik Ugilt Hansen til bl.a. at læse om kvælstofsagen her.

Redaktionen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.