Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Beijing taber, men vinder Taiwan?

Taiwans siddende præsident ser ud til at tabe valget til Tsai Ing-wen fra Democratic Progressive Party. Hun svarer undvigende på spørgsmål om, hvad hun mener om Taiwans følsomme forhold til det kommunistiske Kina. I Beijing vurderer man, at hun trods alt er mindre yderligtgående end andre mulige kandidater.

Jesper Willaing Zeuthen.
Jesper Willaing Zeuthen.

Taiwaneserne skal til valgurnerne 16. januar. Verdens eneste kinesisktalende demokrati skal vælge præsident. Ved tidligere valg har Kina truet med militær indgriben, og den amerikanske flåde er hastet til Taiwan strædet, når der var udsigt til, at en kandidat, som Beijing ikke brød sig om, ville vinde. Denne gang har det kommunistiske styre på fastlandet været bemærkelsesværdigt stille, selv om Beijings foretrukne kandidat i Taiwan under hele valgkampen har været bagud i meningsmålingerne.

Universitetsstuderende og gymnasieelever, som ellers plejer at bruge hele deres fritid på at terpe, har i løbet af de sidste to år besat både Taiwans parlament og undervisningsministerium i protest mod, hvad de anså som henholdsvis for vidtgående handelsaftaler med Kina, og for ensidigt Kina-venlig fremstilling af Taiwans historie i skolebøger. Derudover afstedkom sidste års paraplydemonstrationer i Hongkong særdeles omfattende sympatidemonstrationer i Taiwan – demonstrationer, der var så store, at de var vanskelige ikke også at tolke som vendt mod den regerende og særdeles upopulære præsident, Ma Ying-jeou. På trods af dette høje aktivitetsniveau, har præsidentvalgkampen med ordene fra en journalist ved et af Taiwans ledende dagblade været »usædvanlig handlingsforladt«.

Taiwan er de facto en selvstændig stat, og siden 1895 er det kun i årene 1945-49, at Taiwan ikke har været politisk adskilt fra det kinesiske fastland. I 1949 flygtede ledelsen af Kinas Nationalistiske Parti (KMT), som havde tabt borgerkrigen mod Kinas Kommunistiske Parti (KKP), til Taiwan og grundlagde et diktatur på øen med det formål at tilbageerobre det kinesiske fastland. Diktaturet varede til godt op i 1980’erne og det eneste, KMT og KKP var enige om, var, at der kun var ét Kina, som Taiwan var en del af. Den politiske opposition på Taiwan, som voksede sig stærk i løbet af 1980’erne, mobiliserede befolkningen, dels gennem krav om demokrati, dels ved at spille på den undertrykkelse af lokalbefolkningen på Taiwan, som KMT havde udsat øens befolkning for. Det førte til grundlæggelsen af Democratic Progressive Party (DPP), hvis nuværende kandidat, Tsai Ing-wen, sandsynligvis vinder det kommende præsidentvalg. Selvom Taiwan er selvstændig, så kan KKP ikke tolerere DPP’s ønske om et formelt selvstændigt Taiwan. Ideen om, at alle skal sige, at Taiwan er en del af Kina, er så vigtig for Kinas Kommunistiske Parti, at Danmark og alle andre lande, som indgår diplomatiske forbindelser med Kina, skal skrive under på, at der kun findes ét Kina.

Præsidentkandidat Tsai Ing-wen (DPP) bliver konstant spurgt af KMT, hvad hun mener om forholdet til Kina. Hun svarer altid undvigende, at det »har jeg svaret på; vi skal nå frem til en konsensus og så løse det«. Det er uklart, hvad denne konsensus kan komme til at indebære, men modsat tidligere valgkampe lader det til denne gang at være lykkedes DDP at undgå alt for bombastiske udmeldinger om taiwanesisk formel selvstændighed, som ville kunne skræmme midtersøgende vælgere væk og kunne føre til advarsler fra både Kina og USA mod at vælge en præsident fra DPP. I 2012 var det sandsynligvis en sådan amerikansk vægring mod automatisk at stille op mod Kina, der gjorde, at Tsai Ing-wen med en snæver margen tabte præsidentvalget.

Med tavshed risikerer Tsai Ing-wen ikke noget. Den afgående præsident Ma Ying- jeou (KMT) har gjort sig så upopulær, at det er nærmest umuligt at forestille sig, at vælgerne skulle få tilstrækkelig tillid til KMT. Han indledte sin anden valgperiode i 2012 med en lang række uheldige sager, og i løbet af 2013 faldt hans opbakning i befolkning til 13 procent. I 2014 blev han efter KMT’s massive nederlag ved lokalvalgene tvunget til at tage det helt usædvanlige skridt at træde tilbage som formand af KMT.

Ifølge professor Xiong Zhiyong ved Universitet for Internationale Relationer i Beijing, som uddanner kommende kinesiske diplomater i stort tal, og som ligger overfor Kommunistpartiets Partiskole, er ræsonnementet fra Beijing, at det er ærgerligt, at KMT ikke kan vinde, men at støtte fra Beijing til KMT eller en skræmmekampagne mod DPP næppe vil gøre situationen bedre for KMT. Så selvom KKP sidste år tog det helt banebrydende skridt at afholde et officielt møde mellem Kinas og Taiwans præsidenter på neutral grund i Singapore, så holder Beijing-styret sig i baggrunden denne gang. Vurderingen er, at Tsai Ing-wen nok er fra det forkerte parti, men at hun er mindre yderligtgående end andre mulige kandidater fra samme parti. En af Tsais få udmeldinger om forholdet til Kina, har været, at hun mener, at de mange byråd, som ledes af DPP, skal arbejde målrettet sammen med lokale myndigheder på fastlandet. Det tolkes som en forholdsvis imødekommende linje.

Da jeg sidste år sammen med mine børn besøgte min ven Tsou Hsiu-ming, som er journalist ved et af Taiwans ledende KMT-støttede dagblade, United Daily, var han som far til en datter på fire lidt misundelig på de mange børn, vi har i Danmark. Han forklarede, hvorfor Taiwans fødselsrate var blandt verdens laveste. Der var selvfølgelig alt det med mindre gode barselsordninger, man også så i Korea, Japan og Sydeuropa, men dertil, mente han, kom usikkerheden. Usikkerheden om, hvornår og hvordan Taiwan ville blive tvunget til at underordne sig Kina. Beijings hårdhændende indgriben i Hongkongs paraplybevægelse, der fandt sted nogle måneder efter, jeg besøgte ham, har ikke gjort frygten for indordning mindre.

Taiwan er i dag en moderne, demokratisk stat. Transparancy International rangordner landet 30 pladser bedre end Italien på sit korruptionsindex, og i Østasien overgås Taiwan på demokrati-ranglister kun af Japan. Taipei er hjemsted for Asiens største gay pride, og både Falungong samt fortalere for, at Taiwan skal underordne sig Kinas Kommunistiske Parti snarrest, har ret til at demonstrere. Alt dette vil næppe blive ændret radikalt af det forestående præsidentvalg. Den overordnede retning i det internationale samfund, som betyder, at Taiwan før eller siden kommer til at underordne sig Kina, vil næppe heller ændre sig, men kan måske forsinkes en smule ved en DPP-sejr.

Omkring 1,5 millioner af Taiwans befolkning på i alt 23 millioner bor og arbejder i Kina, og en meget stor del af verdens mobiltelefoner og computere bliver fremstillet på taiwanesisk ejede fabrikker i Kina. Taiwans økonomi er tæt forbundet med den kinesiske, og en forestående afmatning i Kina betyder også en afmatning i Taiwan. Derudover er den økonomiske ulighed i Taiwan, der ellers i 1990’erne kunne bryste sig af en økonomisk lighed på et næsten skandinavisk niveau, steget dramatisk. Visionære løsninger på disse problemer er ikke umiddelbart forestående, og løsningerne er næppe heller indlysende. Ved præsidentvalget skal der også afgives stemmer til ø-statens parlament. Tsai Ing-wen håber på, at det vil blive muligt for DPP at opnå stemmer nok til at få flertal der, men med stærke lokale repræsentanter for KMT, kan det vise sig udfordrende. Hun mener, at den eneste chance for gennemtænkte og visionære løsninger vil være en DPP-præsident med flertal i parlamentet.

Jesper Willaing Zeuthen er adjunkt i kinesiske områdestudier ved Institut for Kultur og Globalisering ved Aalborg Universitet. Han har siden 1999 besøgt Taiwan flere gange og har arbejdet sammen med forskere, journalister og studerende fra Taiwan.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.