Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Befri horisonten for vindmøller

Tænk om vi samlede al bæredygtig energiproduktion i ganske få, men gigantiske enheder!

Fremtiden kunne byde på kæmpe vindmøller og bølgeanlæg langt ude i havet, hvor boreplatformene står nu. Illustration: Schønherr
Fremtiden kunne byde på kæmpe vindmøller og bølgeanlæg langt ude i havet, hvor boreplatformene står nu. Illustration: Schønherr

En tur gennem Danmark er blevet en rejse gennem endeløse energilandskaber af tilfældigt uddryssede vindmøller.

Kan det være anderledes? Ja, det kan det godt: Vi kan vælge at tage både landskabet og energiproduktionen alvorligt – ikke som en romantisk drøm, men som en sammenhængende og nutidig fortælling.

Et – måske overraskende ambitiøst – mål er sat af Danmarks nye regeringspartier: Mindst halvdelen af landets forsyning skal omstilles til vedvarende energi i løbet af de næste 12-13 år. I 2030 for at være præcis.

Det er vi nok rigtig mange danskere, der har lyst til at bakke op.Energi er blevet hver mands anliggende. Vi sorterer affald, installerer varmepumper og solceller, fyrer med biobrændsel og meget, meget mere – og det er godt. Det er nødvendigt.

Men vores lidt haltende ambition om at skifte til en bæredygtig energiforsyning – »den grønne omstilling« som det hedder på moderne, fladt dansk – har dog hidtil hverken særlig været god ved sproget eller landskabet.

Overalt i landet er der siden 70erne opstillet store og små vindmøller i et ujævnt, men fintmasket net, der dækker både land og kyster og ofte krydser horisontlinjen på de mest følsomme steder. I begyndelsen var det smukt, fordi ideen om selvforsyning og grøn energi er smuk. Nu, hvor møller ikke længere blot er symboler for drømmen om en ren fremtid, men en regulær industri, er billedet forandret.

Danmark er i dag et selvgroet energilandskab bestående af enorme mængder af vindmøller tilfældigt drysset ud over det stormaskede landbrugsland. Solpaneler klæbes på taget af ethvert parcelhus til gavn for den bæredygtige energiproduktion, javist – men absolut uden at bidrage til skønheden af hverken bygninger eller byer.

Energi-og forsyningsanlæg har for længst afløst landsbykirkerne som landskabelige pejlemærker, og biobrændselslagre tårner sig planløst op uden indlevelse i de steder, de er en del af. Energiindustriens monumenter mindsker de dynamiske forskelle, der findes mellem land og by, kyst og mark.

Kan det være anderledes? Ja, det kan det godt.

I en rydning i Østerild Klitplantage mellem Limfjorden og Vigsø Bugt findes nemlig et andet billede på grøn energiproduktion – et billede med kolossal mytisk og æstetisk kraft. Et billede, der rummer skønhed, fascination og fremtid – på én gang.

Her står nemlig en række enorme testvindmøller. 220 meter høje, og til forskel fra de hundredvis af småmøller, der har bredt sig over landet, er giganterne i Østerild virkelig værd at se på. Med en skala, der passer til deres styrke, og opmarcheret med imponerende konsekvens.

Kom selv og se! Synet af møllerne rammer med samme kraft, som når verdens største containerskib runder Sletterhage Fyr og forskyder al skala, eller når der høstes i det amerikanske midtvest med de grådige 20 meter brede mejetærskere, som med deres røde lysende øjne æder sig over markerne dag og nat.

Østerild er ikke længere blot en livløs granplantage. Naturen har haft godt af at få lys og fred for at kunne trives og brede sig. Hvor møllerne har fået plads, har den kedelige monokultur forandret sig til klithede med marehalm, revling og lyngbakker. Med vådområder, der igen giver plads til padder og vandsalamandere.

Der kommer så mange turister for at opleve stedet, at der nu opføres et besøgscenter – ligesom ved vores andre store landskabelige og kulturhistoriske attraktioner.

I Østerild kan vi se fremtidens kraftværker. Problemet er bare, at der mangler en rigtig plan for, hvordan vi planlægger energiens landskab i en endnu grønnere fremtid.

Mulighedernes land

Naturen og landskabet er baggrund for alt menneskeskabt. At fastholde vores sparsomme natur og lange kystlinje fri for vindmøller og anden industri, men til gengæld åben for fortolkning er derfor den mest langsigtede investering, vi kan foretage i disse år, hvor urbanisering synes at være tidens løsning i forbindelse med al planlægning.

Imidlertid er der ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem den fortsatte urbanisering og en respekt for og forankring i vores landskab. Alle forandringer har potentiale til at kunne blive forbedringer – og dem er der brug for.

Vi sakker nemlig til stadighed agterud i forhold til prioritering og understøtning af grundforskning og innovation – også når det gælder fremtidens energiforsyning. Og det uanset, at den danske vindmøllebranche er førende i verden med en eksport i 2014 på over 50 mia. kroner og 30.000 arbejdspladser. Så sent som i november 2016 kunne vi konstatere, at Danmark ifølge 2017-udgaven af »Climate Change Performance Index« (CCPI), som miljøorganisationerne Germanwatch og Climate Network Europe står bag, er rykket fra en 4. plads til en 13. plads på listen over verdens mest klimaambitiøse nationer.

Men hvis vi ville prioritere lidt anderledes, kunne vi stadig vise resten af kloden, hvordan man bliver selvforsynende med energi på en måde som ikke skæmmer og belaster naturen.

Vores behov for bæredygtig energi har aldrig været større. Samtidig udkæmpes en bitter strid om vores fælles landskab. På den ene side står den grønne energiproduktion og de stærke økonomiske interesser, der er knyttet hertil, og på den anden side naturkrigerne, der kæmper for et mindre pres på landskabet i god alliance med lokale vindmøllenaboer, hvor parolen »not in my backyard« vægter tungere end de globale behov for omstilling af energiproduktionen.

Men den kamp behøver vi ikke, hvis vi i stedet handler klogere. Det er muligt både at forbedre energiproduktionen og fjerne den æstetiske støj fra landskab og horisont.

Mal Tyrafeltet grønt

Det giver ikke mening at fortsætte den håbløse strategi med at overså vores landskab og kystområder med energianlæg, der i bedste fald er utidssvarende om få år, når en langt højere effektivitet kan opnås ved at tænke i helheder.

Staten (fællesskabet – os alle sammen!) kan vælge at gå helt i front i forhold til resten af verden, når vi i fremtiden investerer i grøn og bæredygtig energiproduktion. Det vil på alle måder komme godt tilbage.

Tænk, om vi samlede al bæredygtig energiproduktion i ganske få, men gigantiske enheder! »Energiøer« som raffinerede, imponerende kraftcentre, der forenede alle nutidens og fremtidens vedvarende energiformer i en enkel fortælling af stor æstetisk skønhed, som vi alle kan være stolte af.

På havet, helt ude hvor boreplatformene står i dag, placerer vi den ene form: hav-øerne langt væk fra kystlinjers ubrudte urtidshorisonter. Her forenes, i hidtil uset størrelse, bølgekraftanlæggenes flydepontoner, møllesystemer og vandsøjler med kolossale havvindmøller.

Her skal vi investere i forsøg på testanlæg i kæmpeskala, der på længere sigt kan udvikle helt nye måder at høste energi fra naturen.

Hvis vi får den slags anlæg til havs, kan vi på land tilsvarende nøjes med meget få, men storslåede og kraftfulde »energiøer« med glitrende marker af sollysreflekterende heliostater, hvis lys kastes mod receptor­tårne, der transformerer lyset til energi. Her hentes varmen op af jordens indre, her omsættes affald til det nye guld: energi. Alle processer med potentielt stor fortællekraft og skønhed.

På energiøerne grundforskes der i alle nye muligheder, her testes nye energiformer fra det ydre rum, som blot få i dag har hørt om – hertil kommer de rejsende, som vil se fremtidens energiforsyning blive til.

Hvis det sker, er jeg sikker på, at borgerne med glæde vil opsøge energiens landskaber for at mærke den vilde kraft, som stadig kan udgå fra vores civilisation, når vi er allerbedst.

Rikke Juul Gram er kreativ direktør og partner i Schønherr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.