Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Lørdagsdebat

Atomvåben skaber ikke længere en fredeligere og mere sikker verden

Under overskriften »Atomvåben har skabt en fredeligere verden« postulerede Mads Fuglede i en kommentar i Berlingske 8. september, at atomvåben har gjort verden til et sikrere og fredeligere sted. Denne påstand kræver en kommentar.

Mads Fugledes artikel kunne have været bragt efter Den Kolde Krigs afslutning i slutningen af 1989. Det er muligt, at truslen om anvendelse af atomvåben, som indgik i USAs og Sovjetunionens nukleare afskrækkelsesstrategier, forhindrede en omfattende militær konfrontation mellem de to daværende supermagter.

Men i dag befinder vi os i en helt anden og – efter de fleste sikkerhedspolitiske eksperters mening – mere ustabil, mere kompliceret og langt farligere situation.

Dette skyldes især fremkomsten af såkaldte slyngelstater og terrororganisationer, som har forsøgt selv at udvikle eller på anden måde at anskaffe sig atomvåben eller nukleare materialer til brug for fremstilling af atomvåben. Irak, Iran, Libyen og Syrien har alle haft militære, nukleare anlæg til udvikling af atomvåben, og Nordkorea antages allerede at være i besiddelse af nukleare materialer til produktion af mindst tyve atombomber.

Terrororganisationen Al-Qaeda har erklæret som mål at anskaffe sig atomvåben eller nukleare materialer til fremstilling af en radiologisk »beskidt bombe«, som i tilfælde af, at den detoneres i en storby, vil kunne dræbe tusindvis af mennesker som følge af spredning af radioaktive stoffer.

En anden voksende fare består i, at terrorister vil foretage sabotageangreb mod militære installationer eller nukleare anlæg, hvor der opbevares atomvåben eller materialer til brug for sådanne våben.

Der er især risiko for terroraktioner mod de mindre atomvåben i form af taktiske atomvåben. Disse våben findes fortsat i fem europæiske lande: Belgien, Italien, Nederlandene, Tyrkiet og Tyskland, hvor der er oplagret i alt 180 taktiske, amerikanske atombomber.

Risikoen for, at taktiske atomvåben vil blive anvendt i en begyndende militær konfrontation, er større end anvendelse af strategiske atomvåben. Derved er de taktiske atombomber farligere end de strategiske, atombevæbnede missiler.

De taktiske atomvåben sænker tærsklen for, hvornår en stat vil være fristet til at anvende atomvåben. Når først et taktisk atomvåben er blevet anvendt mod en anden atomvåbenstat, kan denne forventes at svare igen med et modangreb med atomvåben. Dette vil efter al sandsynlighed medføre en eskalering, der vil ende i en altomfattende atomkrig.

Fortsat modernisering af atomvåben

Cyberangreb mod nukleare våbensystemer og -anlæg, som hackere skaffer sig adgang til med henblik på at stjæle eller destruere militære data eller foretage ændringer i computerprogrammer til affyring og styring af atombevæbnede missiler, udgør en anden ny fare.

Forestillingen om en verden uden atomvåben er ikke bare »en sværmerisk og farlig drøm« som anført i Fugledes ovennævnte kommentar, men en folkeretlig forpligtelse at gennemføre.

Alle de 191 deltagerstater i Ikke-spredningstraktaten af 1968 (NPT) – inklusive de fem oprindelige atomvåbenstater, USA, Rusland, Frankrig, Storbritannien og Kina – er ifølge denne traktat forpligtet til i god tro at gennemføre forhandlinger om nedrustning af atomvåben.

Ingen af atomvåbenstaterne har opfyldt denne folkeretligt, bindende forpligtelse. Tværtimod udvikler disse lande nye, moderniserede atomvåben.

Selvom det totale antal atomvåben i verden er blevet reduceret væsentligt fra ca. 65.000 atomsprænghoveder i 1986 til ca. 15.000 i dag, har ingen af atomvåbenstaterne vist vilje til at foretage yderligere væsentlige reduktioner i deres atomvåbenarsenaler. Dette har atomvåbenstaterne gang på gang demonstreret, bl.a. ved at stemme imod resolutioner i FNs Generalforsamling om fremme af atomnedrustning.

Et andet væsentligt element i hele diskussionen om nedrustning med det endemål at afskaffe alle atomvåben er det folkeretlige aspekt omkring lovligheden – eller ulovligheden – af atomvåben.

Den Internationale Domstol (ICJ) har i sin vejledende udtalelse fra 1996 om lovligheden af anvendelse og trussel om anvendelse af atomvåben fastslået, at anvendelse af eller trussel om anvendelse af atomvåben generelt må anses for at være i strid med reglerne og principperne i den humanitære folkeret, der gælder for væbnede konflikter (krigens folkeret).

Disse regler, som gælder for alle stater, inklusive atomvåbenstaterne, er bl.a. fastlagt i Tillægsprotokol I af 1977 til Den Fjerde Genève-konvention af 1949 om beskyttelse af civile personer.

Ifølge den humanitære folkeret er angreb på civile forbudt under alle omstændigheder. Derfor må der ikke anvendes våben, der vilkårligt rammer både militære og civile mål. Anvendelse af atomvåben mod en anden stats territorium vil altid ramme civile og dermed være en overtrædelse af dette forbud.

Dansk afvisning af atomvåben-traktat

Selvom der ifølge den humanitære folkeret således allerede gælder et forbud mod anvendelse af atomvåben, vedtog 122 af FNs medlemslande 7. juli 2017 en traktat om forbud mod atomvåben.

Traktaten blev vedtaget med 122 stemmer for, hovedsagelig fra ikke-forpligtede lande, 1 stemme imod (Nederlandene) og 1 afståelse (Singapore). Ingen af de fem atomvåbenstater eller nogen af de fire atombevæbnede lande – Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea – deltog i afstemningen eller i de forudgående forhandlinger om traktatudkastet. Bortset fra Nederlandene deltog ingen af de øvrige NATO-medlemslande i forhandlingerne eller vedtagelsen af Traktaten.

Det vigtigste forbud i Traktaten er forbuddet mod anvendelse eller trussel om anvendelse af atomvåben. Traktaten blev åbnet for undertegnelse 20. september, og den blev allerede inden for en time efter åbningen undertegnet af 42 lande. Traktaten træder i kraft 90 dage efter, at den er blevet ratificeret eller tiltrådt af 50 lande.

Danmarks og de øvrige NATO-landes afvisning af Traktaten er begrundet i, at atomvåbenstaterne og de atombevæbnede lande ikke er deltagerstater i aftalen. Derfor giver Traktaten ifølge disse lande ingen mening. Hertil kommer, at Danmark og de øvrige NATO-lande er beskyttet af USAs »atomvåbenparaply«, og derfor støtter NATOs afskrækkelsespolitik og -strategi, som mulig anvendelse af atomvåben udgør en del af.

Selvom atomvåbenstaterne og de atomvåbenbeskyttede lande ikke er – og heller ikke i nærmeste fremtid kan forventes at blive – deltagerstater i Traktaten, vil den alligevel få betydning som fastsættelse af en norm, hvorefter anvendelse og trussel om anvendelse af atomvåben generelt må betragtes som ulovlig. Atomvåben vil blive stigmatiseret.

Det spørgsmål, som ansvarlige politikere nu må forholde sig til, er, om Danmark og de øvrige europæiske NATO-medlemslande politisk og moralsk kan fortsætte med at basere NATO-forsvaret på mulig anvendelse og trussel om anvendelse af et våben, som to tredjedel af FNs medlemslande har erklæret for ulovligt.

En verden uden atomvåben er ikke bare en drøm, men en nødvendighed, hvis menneskeheden skal overleve. Faren for at atomvåben vil blive anvendt er voksende, og truslen om et atomangreb er ifølge FNs generalsekretærs tale til generalforsamlingen 19. september på sit højeste niveau siden afslutningen på den kolde krig.

John Kierulf er fhv. ministerråd i Udenrigsministeriet og i dag uafhængig nedrustningsforsker. Han er forfatter til bøgerne »Nedrustning i et folkeretligt perspektiv« og »Disarmament under International Law«. Han er medlem af FN-forbundets bestyrelse og af International Association of Lawyers Against Nuclear Arms.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Blogs
  • Kronikker
  • Kommentarer
  • Berlingske Mener
  • Groft Sagt
  • Den Politiske Puls