Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Arbejdsgiverne: Vi skal fuldstændig forkaste den verdensfjerne idé om, at kvalificerede udlændinge er en trussel

»Udlændinge har i høj grad båret beskæftigelsesfremgangen.« Modelfoto: Ritzau/Scanpix
»Udlændinge har i høj grad båret beskæftigelsesfremgangen.« Modelfoto: Ritzau/Scanpix

Det går godt i Danmark. Væksten er tilbage, og der er godt gang i arbejdsmarkedet. Men det går ikke kun godt i Danmark. Vores europæiske naboer buldrer også derudaf. Det betyder, at alle europæiske lande i stigende grad mangler arbejdskraft – og at der bliver hård konkurrence om, hvilke lande der er bedst til at lokke arbejdskraft til fra andre lande.

I Danmark er beskæftigelsen gennem de seneste fire år accelereret. Måned efter måned er udviklingen kun gået i én retning. I dag er vi så kommet i en situation, hvor der ikke siden 2008 har været flere mennesker i beskæftigelse i Danmark. Det er et overordentligt godt tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning.

Læs også: Her går dansk økonomi fra afgrundens rand til bjergets top

Men den positive udvikling er ikke kommet af sig selv. Det var ikke tilnærmelsesvis gået så godt, hvis ikke vi havde fået en hjælpende hånd udefra. Udlændinge har i høj grad båret beskæftigelsesfremgangen.

Siden 2013 er den samlede beskæftigelse steget med knap 160.000 personer. Heraf udgør udlændinge ca. halvdelen. Når vi samtidig kan se, at ledigheden for danskerne er faldet støt i samme periode, kan man umuligt være i tvivl om, at udlændinge spiller en afgørende rolle for det danske arbejdsmarked.

Havde det ikke været for den udenlandske arbejdskraft, havde der ganske enkelt ikke været nok hænder og hoveder til at drive væksten. Og øget vækst giver arbejdspladser til danskere.

Vi kan ikke tage europæerne for givet

Vores europæiske nabolande har været hovedleverandører af den dygtige og nødvendige arbejdskraft. To af tre udlændinge på det danske arbejdsmarked kommer fra Europa. Det svarer til ca. 130.000 fuldtidsbeskæftigede personer. Heraf er det særligt Polen, Tyskland, Sverige og Rumænien, vi kan takke for den gode arbejdskraft.

Indtil nu har den store efterspørgsel på arbejdskraft sammen med det velordnede danske arbejdsmarked og de gode arbejdsvilkår været nok til at lokke vores europæiske naboer herop.

Læs også: OECD ser lyst på dansk økonomi trods risiko for boligboble

Men den tid, hvor det gik så let, er ved at være slut. Den strøm af europæisk arbejdskraft, der de seneste år er løbet ind på det danske arbejdsmarked, og som har holdt hånden under beskæftigelsesvæksten, er i dag stilnet betydeligt af. I 2013 var det ni ud af ti nye job, der blev besat af en EU-borger. I dag er det kun tilfældet for hvert tiende job.

Vi kan ikke længere bare regne med, at alle andre har lyst til at komme til Danmark. Vi skal aktivt arbejde for at tiltrække arbejdskraften. Resten af Europa kommer nemlig også til at mangle arbejdskraft, og kampen om de kvalificerede hænder og hoveder bliver hård.

På kort sigt er det tydeligt, at vores nabolande er kommet i en situation, hvor de selv får brug for deres arbejdskraft. Ledigheden i EU er med 7,5 procent den laveste i mange år. Situationen er særligt udtalt i vores nabolande – Polen har en ledighed på 4,7 procent, Tyskland på 3,6 procent.

Vores nabolande er selvfølgelig glade for den lave ledighed, men der er en bivirkning. DA offentliggjorde for nylig en analyse, der viste, at manglen på arbejdskraft aldrig har været større i Europa, siden man begyndte at måle på det i 1994. Manglen er endda større end i de glade dage i 2007 og 2008 umiddelbart før finanskrisen. Det betyder, at de europæiske virksomheder må takke nej til ordrer, begrænse produktionen og dermed takke nej til den vækst og de arbejdspladser, der følger med.

Situationen er igen særligt alvorlig i lande, hvor vi i dag finder den ekstra og nødvendige arbejdskraft. Ikke mindst Polen, hvor mere end 40 procent af bygge- og industrivirksomhederne bliver nødt til at begrænse deres produktion, fordi de ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere nok. I 2013 var det kun tilfældet for fire procent.

Det er en meget dramatisk stigning.

At Europa står på en brændende platform, bliver kun tydeligere, når vi kigger lidt længere ud i fremtiden. På sigt bliver den generelle befolkningsudvikling i Polen og resten af Europa en mindst lige så stor udfordring.

EU vil i 2030 have 12 millioner færre personer i den erhvervsaktive alder, end vi havde i 2015. Det er en enorm tilbagegang. Og med Brexit kan tallet endda blive endnu større. Tilbagegangen skal oven i købet ses i lyset af, at der samtidig bliver flere ældre, som skal forsørges. Der bliver altså færre mennesker, som arbejder, og flere, som skal forsørges. Det kræver ikke en ph.d. at gennemskue, at den situation ikke er holdbar.

Igen ser prognosen særligt alvorlig ud i de lande, hvis arbejdskraft vi i dag er dybt afhængige af. Tyskland står isoleret set til at miste 2,5 millioner personer i den erhvervsaktive alder. Polen mister 3,1 millioner. Rumænien to millioner.

Den udvikling kan vores europæiske naboer selvfølgelig ikke leve med. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Polen, Tyskland og Rumænien formår at vende udviklingen. De har ikke noget valg. De skal vende den. Så mange arbejdsdygtige mennesker kan vores naboer ganske enkelt ikke tåle at miste.

Derfor ser vi også, at polske virksomheder og politikere tager ekstraordinære midler i brug for at lokke nogle af de mange polakker, der i dag arbejder i Danmark og resten af Nord- og Vesteuropa, hjem til Polen. Polens ambassadørs nylige udmelding om, at hun aktivt arbejder for at overtale herboende polakkere til at vende hjem til Polen, er lige så opsigtsvækkende, som den er forståelig.

Danmark skal tiltrække udlændinge

Kampen om arbejdskraften i Europa vil med garanti tage til. Hvis vi vil vinde den kamp, bliver vi nødt til at oppe os. Vi skal fuldstændig forkaste den verdensfjerne idé, som af uransagelige årsager stadig florerer i debatten, at kvalificerede udlændinge er en trussel mod Danmark og det danske arbejdsmarked.

Hvis først politikerne beslutter sig for, at dette er en udfordring, der skal tages hånd om, er der flere konkrete håndtag, som vi kan trække i. Vi kunne eksempelvis lette nogle af de mange bureaukratiske og absurde byrder, vi pålægger udlændinge, der ønsker at arbejde i Danmark. Vi kunne oprette danske jobcentre i nogle af de få europæiske lande, der stadig kæmper med en høj ledighed. Og så bør man stoppe den begrænsning af arbejdskraftens frie bevægelighed, som kræfter i København såvel som i Bruxelles fortsat kæmper for.

Derudover må vi se i øjnene, at Danmarks behov for arbejdskraft ikke alene kan dækkes af os selv eller med hjælp fra vores europæiske naboer. Vi bliver nødt til at kigge ud over Europas grænser. Et konkret forslag kunne være at indføre en talentordning for højtkvalificerede unge, der giver unge nyuddannede adgang til at arbejde i Danmark, hvis de har gennemført en videregående uddannelse og kan fremvise en dansk ansættelseskontrakt, hvor de tjener minimum 323.000 kr. om året. Det skal samtidig være et krav, at de stiger markant i løn de efterfølgende år, så de efter fire år i Danmark tjener minimum det almindelige krav på 408.000 kr. om året.

Myterne om udlændinge skal aflives

Der har været for mange myter, og de har fået lov at leve alt for længe. Alle analyser peger i samme retning, og det er på tide, at myterne bliver aflivet én gang for alle.

Lad os sætte to tykke streger under det, vi ved: Europæere og udlændinge på det danske arbejdsmarked er ikke en byrde for samfundsøkonomien. De er helt entydigt en gevinst. Og de arbejder under gode og ordentlige vilkår.

Når en europæer kommer til Danmark for at arbejde, medfører det i gennemsnit en årlig nettogevinst for statskassen på 129.000 kr. pr. person. Det viser tal fra Finansministeriet. Tidligere i år kunne vi fra DA selv offentliggøre en analyse, der viste, at udlændinge på det organiserede private arbejdsmarked var dækket af overenskomster i praktisk talt lige så høj grad som danskerne. For danskere var andelen 87 procent, for udlændinge 85 procent.

Der er altså ikke tale om løndumpere eller velfærdsturister, som strømmer hertil fra Østeuropa for at udnytte eller underminere det gode og velorganiserede danske arbejdsmarked.

I fremtiden vil det ikke handle om at holde udlændinge ude. Tværtimod. Det bliver en kamp om at være det mest attraktive land for både europæere og andre udlændinge at arbejde. Hvis vi vil vinde den kamp, skal vi indstille os på at kæmpe den i tide. Og det tidspunkt er nu.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.