Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Anders Samuelsen: Her er LAs bud på et bedre Danmark

Efterårets store forhandlinger risikerer at blive små, når vi måler på effekten. Hvad skal der til for, at en aftale om Danmarks fremtid faktisk får en mærkbar, positiv effekt? Her er et forslag.

Målet for LAs reformforslag er at genskabe vækst og arbejdspladser, skriver Anders Samuelsen. Arkivfoto: Scanpix
Målet for LAs reformforslag er at genskabe vækst og arbejdspladser, skriver Anders Samuelsen. Arkivfoto: Scanpix

Når vi i efteråret skal reformere, er det ikke bare for at gøre det. Målet skal være klart: Vi skal reformere for vores børns fremtid. For at mennesker kan skabe deres egne liv. For at vi i fremtiden har et Danmark i vækst, funderet i en stærk demokratisk kultur. Vi skal reformere for, at vi kan være en stærk handelsnation, der interagerer med omverdenen, er præget af frisind og ligestilling, og hvor de, der kommer hertil, bidrager og som noget helt selvfølgeligt accepterer spillereglerne.

Op til valget i 2015 fremlagde Liberal Alliance en 2025plan, som var gennemregnet af Finansministeriet. Hvis vi havde 90 mandater, ville vi omgående føre den plan ud i livet. Ingen topskat, ingen skat af de første 7.000 kr., som man tjener hver måned, lav selskabsskat og ingen arveafgift for blot at nævne nogle af de velkendte punkter. Men vi har ikke 90 mandater, vi har 13. Derfor kan vi ikke få alle vores ønsker opfyldt, når efterårets store forhandlinger går i gang. Hvad vil vi så gå efter?

Alle ved, at LA har som absolut smertegrænse, at topskatten skal sænkes med de fem procentpoint, som vi fik skrevet ind i regeringsgrundlaget. Det er der meget ballade om, selv om det kun »koster« ca. 2,5 mia. kr. ud af et samlet offentligt budget på 1.090 mia. kr. Balladen er selvfølgelig, fra et økonomisk perspektiv, noget pjat og skyldes, at de indholdsløse argumenter om skattelettelser til de rige i en misundelsestid skygger for de reelle argumenter om øget frihed, ret og rimelighed og øget arbejdsudbud.

Sandheden er bare, at en sænkelse af topskatten med fem procentpoint ikke redder Danmark og får os tilbage på vækstsporet. Hvis det er målet, skal der mere til.

Hvis vi derfor spørger os selv, hvad der som minimum burde gennemføres i efteråret for, at en reform ville få en mærkbar effekt, hvordan burde vores krav så se ud? Hvad kunne genskabe vækst, arbejdspladser og optimisme – og på den måde medvirke til at fremtidssikre velfærdssamfundet?

Hvad kunne være et kompromis mellem LAs 2025plan og de andre partiers ønsker og samtidig et visionært fundament for en borgerlig regering? En regering, som LA i øvrigt fortsat gerne vil være en del af. Vores bud er de følgende:

A: Ændrede rammer og mere personlig frihed.

1. Halvering af topskat. De fem procentpoint er selvfølgelig ikke nok – en halvering ville derimod være et godt skridt på vejen. En halvering ville bringe den maksimale skat på arbejde ned på ca. 50 pct. En slags kompromis med andre ord: Maks. halvdelen af sidst tjente krone (marginalskat) til staten og halvdelen til dig selv. Det vil koste ca. fire mia. kr.

2. 10.000 kr. i nettolettelse til alle i arbejde. Det er alt for overset, at vi har en moralsk udfordring i vores skattesystem, nemlig at folk betaler skat, inden de har tjent penge nok til at forsørge sig selv. Derfor skal skatten lettes markant i bunden. Kombineret med lettelsen i topskatten vil vi få en mere balanceret skat på arbejde, der vil øge arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter de medarbejdere, der ikke hører til de allerdygtigste. Samtidig vil det lægge en dæmper på lønudviklingen, så vi kan bremse udflytningen af arbejdspladser. Pris ca. 22 mia. kr.

3. Halvering af registreringsafgift. LA har fået sænket registreringsafgiften til 150 pct., men den bør halveres til 75 pct. Det giver ingen mening, at danskerne skal betale dobbelt så meget for en bil som svenskerne. Det handler ikke om en billigere Porsche til de rige, men om sikre og miljøvenlige biler til almindelige danskere. Registreringsafgiften er den mest effektive og billigste afgift at sænke. Faktisk er statens indtægter steget, efter at vi sænkede afgiften fra 180 pct. til 150 pct. Pris ca. fire mia. kr.

4. Fastfrysning af grundskylden. Enfamilieshuse i hovedstaden og de større byer bliver overbeskattet, og det er ikke rimeligt. LA vil derfor fastfryse grundskylden i kroner og øre, ligesom vi mener, at SKAT bør tilbagebetale forkert opkrævet grundskyld. Pris ca. syv mia. kr.

B: Bedre rammer for erhvervslivet og dermed flere arbejdspladser.

1. Selskabsskatten skal ned på 12,5 pct. I Storbritannien arbejder man med planer om at sænke selskabsskatten som et svar på Brexit. Det bør vi bide mærke i, for selskabskattens niveau er et vigtigt konkurrenceparameter. Selskabsskatten giver ikke mange penge i statskassen, fordi erhvervslivet i dag er mere globalt end tidligere. Derfor er det ikke dyrt, men effektfuldt at sænke den. Pris ca. 14 mia. kr.

2. Væk med iværksætterskat. Et godt iværksættermiljø er afgørende for Danmarks fremtid, men i dag har vi en særskat på iværksætteri, som Venstre og de Konservative opfandt i nullerne. Den skal væk. I stedet kan vi lade os inspirere af f.eks. England og Schweiz, hvor man er sikret gunstige skatteforhold, hvis man starter en ny virksomhed og kan sælge den videre efter nogle år. For hvad er vigtigst for staten? Det er ikke at få en andel i profitten, men derimod, at der skabes nye arbejdspladser. Pris ca. 550 mio. kr.

3. Halvering af arveafgift. Selvfølgelig bør arveafgiften fjernes helt. Det er ikke rimeligt at beskatte indtægt to gange. Et opgør med arveafgiften vil desuden gøre det meget nemmere for virksomhederne at foretage generationsskift og dermed fastholde danske arbejdspladser på danske hænder. Pris ca. 1,5 mia. kr.

C: En bedre udlændingepolitik.

1. Stop for spontan asyl. Antal betyder noget, og det er amoralsk at opstille hegn og lukke grænser for så at tilbyde permanent forsørgelse til dem, der er heldige og stærke nok til at kunne forcere de samme hegn og grænser. I stedet skal vi – for at løfte vores del af det samlede ansvar – tage imod 4.000 kvoteflygtninge om året. Flygtninge, som vi selv på samme måde som f.eks. Canada, udvælger i lejrene, blandt andet baseret på potentiale for integration. Det vil samtidig begrænse antallet af familiesammenføringer.

2. Hjælp til nærområder. De penge, som vi på den måde sparer de første år, skal vi ubeskåret bruge på at hjælpe i lejrene i nærområderne. Det er et spørgsmål om solidaritet med de lande, der i dag er ved at bukke under, fordi de står alene med opgaven og den økonomiske byrde. De penge, vi sender af sted, skal sikre ordentlige, veldrevne lejre, hvor sikkerheden er i orden, og hvor børnene kan modtage undervisning.

3. Strammere udvisningsregler ved kriminalitet. Vi skal være langt mere konsekvente over for folk, der har midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Kriminalitet skal føre til omgående inddragelse af opholdstilladelse.

4. Reform af flygtningekonventioner. FNs flygtningekonvention bør skrives om, så den passer til vor globaliserede tid. I LA ser vi helst, at internationale aftaler regulerer beskyttelsen af flygtninge, men de skal være tidssvarende.

D: Finansiering og effekt.

Vi sikrer fremtiden med en bedre offentlig sektor og flere private arbejdspladser.

Ovenstående er ikke så dyrt. Dels vil reformerne af udlændingepolitikken bidrage i form af færre udgifter til fejlslagen integration og omvendt tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Dels skal vi blot hente en effektiviseringsgevinst på det offentlige forbrug på én pct. om året i seks-syv år. Mere koster det ikke – og med stor sandsynlighed vil det koste mindre, fordi tiltagene vil føre til højere vækst.

Det har vi senest set i forbindelse med sænkelsen af registreringsafgiften. Man forudså færre skatteindtægter, men bilsalget er i stedet øget, så indtægterne er vokset.

Samlet er det vores bud, på baggrund af Finansministeriets regnemetoder, at forslagene vil øge beskæftigelsen markant. Væksten vil vende tilbage, det samme vil tilliden til udlændingepolitikken. Vi ville få mere personlig frihed og mere tryghed, fordi Danmark igen vil have en stærk økonomi.

Derfor er ovenstående LAs bud på et kompromisforslag mellem de partier, der skal indgå et forlig i efteråret. Tiden er ikke til småjusteringer. Danmark har længe stået stille og endda oplevet minusvækst og recession. Det kan vi ikke være bekendt, heller ikke over for fremtidige generationer. Det er – billedligt talt – på tide både at skifte bil og skifte gear.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.