Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Alle fortjener et langt liv

Astrid Krag: Det danske sundhedsvæsen kan blive endnu bedre – også selv om pengene er små og udfordringerne store. Fremtidens sundhedsvæsen skal bygge på tættere samarbejde, skarpere prioriteringer og mindre ulighed.

Herlev Sygehus. Arkivfoto: Erik Refner
Herlev Sygehus. Arkivfoto: Erik Refner

Jeg har en drøm om, at alle danskere får mulighed for god behandling af høj kvalitet i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet skal kunne tilbyde dig behandling i særklasse, hvis du rammes af sygdom eller ulykke – uanset hvor i landet du bor, hvem du er, hvad du fejler, og hvor mange penge du tjener. Sådan er det desværre ikke altid i dag, men min drøm kan blive til virkelighed. For at realisere den er det imidlertid nødvendigt, at sundhedsvæsenet foregriber de udfordringer, som så tydeligt tegner sig i horisonten.

I de kommende år bliver der investeret mere end 40 mia. kr. i at opføre nye sygehuse. Det er en kæmpe investering, der skal skabe fundamentet for, at vi i Danmark kan levere behandling af høj kvalitet på for eksempel kræftområdet. Og vi bruger i forvejen rigtig mange penge på vores sundhedsvæsen. Sidste år brugte vi godt og vel 77 mia. kr. på vores sygehuse.

En af de væsentligste udfordringer for sundhedsvæsenet de kommende år er den aldrende befolkning. I mange år har vi skrevet og talt om, at vi bliver flere ældre, der skal forsørges af færre unge. Det er netop i disse år, at vi kommer til at stå over for meget store vækstrater i den ældre del af befolkningen – og dermed også et større pres på sundhedsvæsenet. Samtidig stiger antallet af borgere med kroniske sygdomme som f.eks. sukkersyge. Dels fordi vi bliver flere og flere ældre, dels fordi vi lider af flere livsstilssygdomme, som i høj grad skyldes, at vi lever for usundt. Frem mod 2020 forventes antallet af danskere med en kronisk sygdom at stige med 200.000.

Samtidig er der en betydelig social ulighed i danskernes sundhed. For hver station, toget stopper ved på vejen fra Københavns Sydhavn til Hellerup, lever de passagerer, der venter på perronen, i gennemsnit et halvt år længere end dem på stationen før. For hvert trinbræt vil færre slå ventetiden ihjel med at ryge cigaretter. Sandsynligheden for, at de har en øl i den ene hånd og en basse i den anden, vil blive mindre. Og muligheden for, at de har taget cyklen hen til stationen, større. Når toget er helt i Hellerup har man således vundet tre år mere at leve i.

Jeg vil ikke spilde tid på at diskutere, om tiden er løbet fra begreber som klassesamfund og klassekamp. Ordene er ikke så afgørende for mig. For mig tæller kendsgerningerne, og de taler deres eget brutale sprog: Den rigeste fjerdedel af de danske mænd lever i gennemsnit ti år længere end den fattigste fjerdedel. For 25 år siden var den forskel »kun« 5,5 år. Uligheden i levealder og sundhed er altså åbenlys og hamrende forkert. Det kan ikke være rigtigt, at Søren i Sydhavnen lever et kortere og ringere liv end Henning i Hellerup. Det vil jeg lave om på.

Den aldrende befolkning og den markante ulighed i sundhed tårner sig op ude i horisonten, som to af de største og mest bekymrende udfordringer på sundhedsområdet i vores tid. Løsningen er ikke blot at bruge flere penge. Vi skylder borgerne at skaffe mest sundhed for pengene – særligt i en krisetid.

Der er intet rimeligt i, at ham med den korteste uddannelse, det hårdeste slid og den laveste løn også skal have det korteste liv. Der er derfor brug for en samfundsmæssig erkendelse af, at ulighed i sundhed er skadeligt – for hele vores samfund.

Jeg vil her komme med fem nødvendige ændringer, der skal fremtidssikre vores fælles sundhedsvæsen.

For det første skal vi styrke og fokusere på forebyggelsesindsatsen for at løse udfordringerne med ulighed i sundhed og for få gode leveår hos nogle danskere. Kun i fællesskab kan vi få en sundere befolkning, og derfor vil regeringen formulere ti nationale mål for udviklingen i danskernes sundhed, som kan danne en fælles ramme om indsatserne. Vi vil også etablere partnerskaber med frivillige foreninger, private organisationer og erhvervslivet.

For det andet skal vi ligestille fysisk og psykisk sygdom. Regeringen har netop indført udredningsgaranti for danskere med fysiske sygdomme. Regeringen ønsker at indføre en lignende rettighed for dem, der har brug for hjælp på grund af psykiske sygdomme. Vi tog de første skridt sidste forår, hvor vi sammen med regionerne tilførte 200 mio. kr. ekstra til psykiatrien for at sikre den kapacitet, der er nødvendig for, at vi kan sidestille psykisk og fysisk sygdom. Den knækkede psyke er nemlig lige så alvorlig som det brækkede ben.

For det tredje er det nødvendigt at prioritere skarpere. Regeringen har allerede taget en række konkrete skridt. Lad mig give et par eksempler. Vi har lukket de gyldne haner og gjort op med VK-regeringens overbetaling og favorisering af private sygehuse. Vi har sørget for, at privathospitalerne nu også selv skal betale for de fejl, de laver. Regningen kan derfor ikke længere tørres af på skatteborgerne. Vi har differentieret behandlingsgarantien, så de mest syge bliver behandlet først, og de mindre syge må vente lidt længere. Samtidig bliver der råd til at styrke psykiatrien, som gennem en årrække er blevet forsømt. Det synes jeg kun er rimeligt og sund fornuft.

For det fjerde er der med kommunalreformen fra 2007 skabt et sundhedsvæsen, hvor kommuner og regioner til tider står i hver sit hjørne og råber i stedet for at samarbejde. Det giver utryghed for borgeren at være kastebold i et nogle gange forvirrende system. For borgeren er det jo ligegyldigt, om hjemmesygeplejersken kommer fra regionen eller kommunen. Regeringen vil have et sundhedsvæsen med sammenhæng på tværs, der tager udgangspunkt i patienternes behov og ressourcer. I foråret vil regeringen derfor fremlægge forslag, der skal bidrage til, at kommuner og regioner arbejder sammen med særligt fokus på de patientgrupper, som de har til fælles – for eksempel borgere med kroniske sygdomme. Det kan være ved at give hjemmesygeplejersken mulighed for at trække på sygehuslægens viden, så borgeren måske undgår at skulle på sygehuset.

For det femte er sundhedsvæsenet ikke en produktionsfabrik, der skal have så mange patienter igennem butikken så hurtigt som muligt. Under VK-regeringen var fokus primært på at levere mere aktivitet, og det er desværre gået ud over fokus på kvaliteten. For patienterne kan det betyde unødvendige undersøgelser og kontrolbesøg på sygehuset – eller måske endda genindlæggelser og egentlige skader, som kunne være undgået. Det gør først og fremmest ondt på patienterne, der skal døje med problemer, der kunne være undgået. Men det gør så sandelig også ondt på samfundsøkonomien. Det ensidige fokus på at få så mange patienter igennem samlebåndet som muligt skubber kommuner og regioner væk fra hinanden. I virkeligheden burde alle parter samarbejde om, hvad der er bedst for patienterne. Derfor nedsatte regeringen sidste forår et incitamentsudvalg, der kommer med forslag til, hvordan vi fremmer samarbejdet i sundhedsvæsenet til gavn for patienter og samfundsøkonomien. Vi skal belønne den rette behandling fremfor bare at give mere behandling.

Vi har grund til at være stolte af vores sundhedsvæsen i Danmark. Vi kan være stolte af vores sygeplejersker, læger, jordemødre, portører og alle de andre, der hver dag slider for patienterne.

Fremtidens sundhedsvæsen kan blive endnu bedre. Men udfordringerne er altså til at tage og føle på, og regeringen vil ikke udskyde dem til kommende generationer. Derfor handler det om at komme den voksende ulighed og stigende belastning af sundhedsvæsenet i forkøbet, så det ikke er vores børn og børnebørn, der ender med regningen.

Derfor er vi i fuld gang med at sadle om og forandre sundhedsvæsenet, som vi kender det i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.