Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

40.000 unge er uden job og uddannelse, men der kan gøres noget

Brobygning virker, fordi de unge kommer sammen med andre unge i et almindeligt uddannelsesmiljø og lærer at begå sig der i stedet for at blive sat i et særskilt miljø for udsatte.

Brobygning, hvor mentorer støtter unge til at komme i gang med en uddannelse, kan hjælpe mange med at få en uddannelse og dermed et job. Arkivfoto fra mekanikeruddannelsen på Teknisk Erhvervsskole Center i Hvidovre. Foto: Søren Bidstrup
Brobygning, hvor mentorer støtter unge til at komme i gang med en uddannelse, kan hjælpe mange med at få en uddannelse og dermed et job. Arkivfoto fra mekanikeruddannelsen på Teknisk Erhvervsskole Center i Hvidovre. Foto: Søren Bidstrup

Det danske arbejdsmarked oplever i dag en stigende beskæftigelse, faldende ledighed og en tiltagende mangel på arbejdskraft.

Alligevel er der omkring 40.000 unge mennesker i Danmark, som hverken er i uddannelse eller i job, og som i stedet modtager uddannelseshjælp fra de offentlige kasser. Det er alt, alt for mange.

Det er overflødigt at fortælle, hvor store omkostningerne er for de unge og for samfundet, hvis denne gruppe ikke kommer i gang. Det er derimod ikke overflødigt at fortælle, at der findes veje til, at langt flere kan gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse og finde ind på arbejdsmarkedet

De her 40.000 unge er selvfølgelig meget forskellige. Der er enkelte, der ikke har nogen særlige grunde til at være i gruppen. De skal først og fremmest vendes i døren og ind i en uddannelse. Der er også nogle, der har så store vanskeligheder, at det først og fremmest er sundhedssystemet, der skal tage vare på dem. Men der er en stor gruppe midt i mellem, som har forskellige problemer, som gør, at de ikke lige smutter ind på en uddannelse eller i job – men som kan hjælpes i gang, hvis de får den rigtige indsats.

Brobygning til uddannelse

Nogle af de unge mennesker har haft en skolegang fuld af nederlag og har af forskellige grunde ikke særlig stor motivation for at fortsætte ad uddannelsesstien. Andre har sociale problemer i familien, f.eks. misbrug – noget som de måske også selv har »arvet«. Andre igen har helbredsmæssige problemer. Mange har flere af de nævnte problemer. Det er altså en gruppe af unge med udfordringer, som ofte er komplekse og som hænger sammen og forstærker hinanden.

Når de skal i gang, kræver det en helt særlig indsats. De unge har brug for hjælp, som både er personligt tilrettelagt, og som er tillidsvækkende – ellers siger al erfaring, at de definitivt tabes på gulvet. Samtidig har de behov for at få tilknytning til et uddannelsessted.

Ungeindsatsen spiller en stor rolle i beskæftigelsespolitikken, og det har vist sig, at individuel støtte kombineret med andre indsatser, der foregår på ordinære uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, er virksomt.

Netop den personlige og tillidsvækkende hjælp er et kerneelement i den uddannelsesrettede indsats til unge, der med et nyt projekt skal udbredes til endnu flere kommuner. Der er tale om »brobygning til uddannelse«, og det handler grundlæggende om, at de unge hjælpes i gang med en kompetencegivende uddannelse via forløb på erhvervsskolerne. Brobygning foregår ved, at den unge får tilknyttet en personlig mentor, som sørger for at hjælpe den unge med at finde ud af, hvilken uddannelse, der er den rigtige. Mentoren kan også hjælpe med de andre problemer, som mange af de unge har.

Brobygningsforløbene foregår på en erhvervsskole, hvor den unge kan snuse til forskellige uddannelsesmuligheder. Mentoren er en uddannelsesmentor, dvs. en, der kender til uddannelsesmulighederne og følger den unge i uddannelsesindsatsen. Samtidig er brobygning undervisning i dansk og matematik, som løfter den unges faglige kompetencer svarende til adgangskrav og overgangskrav på erhvervsuddannelserne.

Det foregår også på erhvervsskolen. På den måde får den unge en personlig kontakt i sin mentor og får samtidig mulighed for at skabe sig en dagligdag på en uddannelsesinstitution. Når den unge har påbegyndt ordinær uddannelse fortsætter mentorstøtten, indtil den unge har opnået en ordinær praktikplads.

Vejen til en praktikplads

Netop opgaven med at finde en praktikplads kan være en stor forhindring for mange unge. Det er derfor også en integreret del af brobygningsforløbet at støtte de unge i udfordringen med at søge ordinær praktik.

I nogle af brobygningsprojekterne har man valgt at lave faglige netværk med lokale virksomheder og faglige organisationer. Det har vist sig at være en god tilgang. De unge får på den måde nogle værdifulde faglige kontakter og en større motivation til at søge hos de involverede virksomheder. Virksomhederne får samtidig et kendskab til eleverne og det øger de unges muligheder for at få en praktikplads.

En klar effekt

 

Brobygning til uddannelse virker.

Det er konklusionen i en forskningsbaseret rapport om brobygning til uddannelse, som er gennemført af Center for Ungdomsforskning (CeFu) og Metrica, og som Beskæftigelsesrådet har drøftet. 2013-2015 deltog over 2.000 unge i et forsøg med brobygning til uddannelse.

De unge var fordelt på 30 erhvervsskoler og 40 kommuner. Det var unge, som f.eks. manglede 9. klasse-eksamen i dansk eller matematik, eller som havde en sygdomsdiagnose. Undersøgelsen bygger både på data om de unge, som er med i forsøget, og på en række interviews og spørgeskemaer. De bliver sammenlignet med en kontrolgruppe, som ligner dem på nær at de ikke var i brobygningsforløb, men fik andre traditionelle indsatser. Konklusionen er ganske klar.

Brobygning til uddannelse virker. Der er ganske enkelt markant flere, der starter på en uddannelse blandt dem, der var i brobygning, og der er også dobbelt så mange af de unge i brobygningsforløbene, som gennemfører et grundforløb.

Den personlige kontakt er vigtig

Men hvad er det så, der gør brobygning virksom? Undersøgelsen peger på tre forhold, som gør brobygning effektiv. For det første hjælper brobygning til, at den unge får en oplevelse af at kunne gennemføre en uddannelse. Det er en helt afgørende faktor for succes, at den unge selv tror på det, viser undersøgelsen. Derfor er det også vigtigt, at der er lagt en realistisk plan. Endelig betyder det noget, at den unge får et netværk blandt andre unge på en virkelig uddannelsesinstitution.

Mentorerne udgør en vigtig akse i forløbene. Mentorerne er en personlig kontakt, som kan sætte sig ind i de konkrete problemer, den unge har. Det skaber tryghed. Mentorerne giver desuden en hjælpende hånd i forhold til det sociale og faglige på uddannelsen, og mentoren er den gennemgående person i hele forløbet, også når den unge påbegynder uddannelsen. Det kan sikre imod, at den unge falder fra den uddannelse, vedkommende er startet på.

Udover at mentorerne er en vigtig støtte for den unge, er det også væsentligt, at brobygningsforløbene foregår på en helt almindelig uddannelsesinstitution, og at de unge oplever en faglig udvikling. Det er på den måde, at den unge får et konkret tilknytningsforhold til sin uddannelse og får oplevelsen af, at der er en meningsfuld plan, som samtidig er realistisk. Og på den måde, får den unge troen på, at det kan lade sig gøre.

»Normalsamfundet løfter«

På arbejdsmarkedet har vi allerede solide beviser for, at aktivering virker bedst, når det tilrettelægges i sammenhæng med aktiviteter på helt almindelige arbejdspladser. Brobygning til uddannelse er på samme måde et godt eksempel på, at »normalsamfundet løfter«. Brobygning virker, fordi de unge kommer sammen med andre unge i et almindeligt uddannelsesmiljø og lærer at begå sig der i stedet for at blive sat i et særskilt miljø for udsatte.

Undersøgelsen dokumenterer, at der er perspektiver i brobygning til uddannelse. Det vil vi komme til at se mere til i indsatsen over for de unge, der hverken har job eller uddannelse.

 

Carsten Koch er formand for Beskæftigelsesrådet, som er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer. Rådet har til opgave at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken og medvirker på den måde i styringen af beskæftigelsesindsatsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.