Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

14-årige Nikoline: Jeg er bange for, at nationalisme vinder over samarbejde

»Efter Brexit må vi som danskere se i øjnene, at vi har mistet en nær ven. Og vi er på vej til at miste flere. EU står ikke nær så stærkt som for blot få år siden. Med Le Pen som kandidat i Frankrig må vi frygte det værste. Om kort tid kan det, vi troede, stod så fast, vælte. Og det vil ikke bare vælte. Det vil trække os, som danskere, med i faldet.«

Man siger, at man står stærkere sammen end hver for sig. Med den stigende højrenationalisme, som bevæger sig gennem både Europa og USA, er det vigtigere end nogensinde før at have venner frem for fjender.

Efter Brexit må vi som danskere se i øjnene, at vi har mistet en nær ven. Og vi er på vej til at miste flere. EU står ikke nær så stærkt som for blot få år siden. Med Le Pen som kandidat i Frankrig må vi frygte det værste. Om kort tid kan det, vi troede, stod så fast, vælte. Og det vil ikke bare vælte. Det vil trække os, som danskere, med i faldet.

Jeg tror på et dansk EU-medlemskab. Jeg tror på, at det for Danmark kan betale sig at lade sig inddrage i fællesskaber. Vi har brug for EU. Det er et handelssamarbejde og et politisk og økonomisk fællesskab.

Vi må ikke kimse ad EU. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at jeg tror på fællesskab, og at jeg er bange for, at nationalismen vil vinde over samarbejdet, så vi vil miste indflydelse.

For nylig var jeg i Norge til en konference for unge i hele Norden. Det tog ikke lang tid at opdage, hvor meget vi havde tilfælles. Selve grundkulturen, de politiske værdier og ikke mindst vores sprog, der minder så meget om hinanden.

I det hele taget ligner vi bare hinanden her i Norden. Det må vi benytte os af. Vi må respektere de få forskelle, der er, og omfavne de mange muligheder, vi har sammen.

Hvorfor stoler vi ikke på hinanden?

Dog var der noget, der ærgrede mig, da jeg rejste til landet, som for omkring 200 år siden var en del af vores eget land.

For efter at flygtningestrømningerne har ramt Europa, er der blevet indført paskontrol mellem de nordiske lande. Det ærgrer mig forfærdeligt. For hvordan kan det være, at jeg som dansker skal have pas og id-bevis med bare for sejle over et hav og komme til et land, som minder så meget om mit eget? Det giver ingen mening for mig, og det tror jeg ikke, det gør for mange.

Hvorfor kan vi ikke stole på hinanden? Hvorfor tror vi ikke på, at de mennesker, som er lukket ind i Danmark, også er gode nok til at komme ind i Norge og omvendt? Det forstår jeg ikke.

Vi kommer ikke langt med at lukke hinanden ude. Vi må stå sammen og skabe fælles politikker på grænse- , flygtninge- og klimaområdet.

Fælles personnummer for folk i Norden er netop blevet taget op af Nordisk Råd. Desværre blev det et nej. Det er rigtig ærgerligt, for det ville have givet os store fordele, som fremtidige generationer ville sætte pris på. I stedet blev det et ja til fælles elektronisk id. Det må vi bakke op om og være glade for. Vi må se det som et lille skridt mod et stort, samarbejdende Norden.

Alligevel håber jeg, at politikerne vil genoverveje ideen om et fælles personnummer i Norden. For det vil være et stort skridt til at komme videre mod det, alle vi fra de nordiske lande bør stræbe efter: Et stærkt, allieret fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder, men hvor vi holder sammen, passer på hinanden og kæmper som én, samlet alliance.

De nordiske lande har de samme forudsætninger. Både når det gælder flygtninge, klima og frygten for Trump. Vi kan vælge at stå svage hver for sig. Men hvis vi tænker os om. Hvis vi mærker efter. Så tror jeg på, at vi inderst inde godt ved, hvad der vil være bedst. Vil vi spille bold alene – eller vil vi spille sammen og på samme hold?

Vi kan stå sammen som et samlet Norden. Vi kan løse udfordringer sammen. Hvis vi er åbensindede, forstående og samarbejdsvillige, kan vi skabe et fællesskab, som nytter noget. Et fællesskab, hvor alle lande forstår hinanden, og hvor vi alle sammen kæmper for det samme – et indflydelsesrigt Norden, som vil være med til at skabe en bedre verden.

Vi har har de samme udfordringer

De nordiske lande har masser af fællestræk. Vi har historien med vikingerne, nordisk mytologi og Kalmarunionen. Vi har værdier som frisind, åbenhed, lighed, ligestilling, religionsfrihed og meget mere. Vi har klimaet med de lange, mørke, kolde vintre.

Vores samfund er bygget op som socialdemokratiske velfærdsstater – vi kører en mellemvej mellem kapitalisme og socialisme – og den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders har talt om os alle med varme i stemmen. Alt det er netop det, der gør, at det burde være slående for alle, hvor mange muligheder, der vil være i et godt, holdbart samarbejde.

Dog er der ikke kun fællestræk, vi kan være stolte af. Mange af de problemer og udfordringer, vi som lande kæmper med hver for sig, er noget, der går igen. Jeg tror på, at vi kan lave en langt bedre flygtningepolitik, hvor vi i Norden står sammen om det og tager ansvar.

Vi er også ramt af klimaforandringerne. Både i Grønland, i Nordnorge, i det nordlige Finland og omkring Island er der voldsomme problemer med smeltende is, som i fremtiden kun vil blive større.

Vi har det samme grundlag for at frygte både Trump fra USA og Putin i Rusland. Som det er nu, kæmper vi de kampe hver for sig. Vi prøver, selvom vi for længst har set i øjnene, at det intet nytter.

Disse udfordringer skal og kan løses på en nemmere og bedre måde. Man kan ikke spille bold med sig selv. Man bliver nødt til at have medspillere.

Tættere nordisk samarbejde

Ved at etablere et fællesskab med høje ambitioner, gensidig respekt og forståelse samt fælles intentioner om et velfungerende, samarbejdende Norden, kan vi bygge en tæt alliance, som fremtidige generationer vil være stolte af. Som mennesker rundt om i verden vil kigge imponeret på.

Et samlet Norden vil kunne stå stærkt i internationale sammenhænge som for eksempel NATO, FN og EU. For eksempel vil Norden blive den fjerdestørste økonomi i Europa.

Norden bør ikke længere kun være et geografisk område, men også et politisk og kulturelt fællesskab. Det er ikke blot nødvendigt, men vil også styrke os. Med vores grundlæggende fælles kultur og de mange fællestræk kan vi stå stærkt.

Jeg siger ikke her og nu, at vi skal slå os sammen som ét land. Men jeg tror på, at vi kan hjælpe hinanden, støtte hinanden og ruste hinanden til de udfordringer, der venter os.

Vi må stå sammen om forsvarspolitik, flygtningepolitik og klimaaftaler. Vi kan forsøge at indgå en speciel aftale med NATO, så vi i de nordiske lande har et samlet militærbudget.

Jeg mener ikke, at vi skal boykotte EU. Vi skal bare gribe ud efter det fællesskab, som ligger lige for. Et nordisk samarbejde. Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Åland, Danmark. Vi bør hjælpe hinanden. Skabe et Norden, hvor vi trygt kan rejse, arbejde, uddanne og leve på tværs af grænser.

Nikoline Linnemann Prehn er 14 år og går i 8. klasse. Hun er desuden formand for Aalborg Ungebyråd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.