Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik:

10-4-løsning til folkeskolen

Lars Qvortrup, Stefan Hermann, Laust Joen Jakobsen og Harald Mikkelsen: Hvis drømmen om en fremragende folkeskole skal blive til virkelighed, kræver det, at Lars Løkke Rasmussens drømmepolitik bliver fulgt op af realpolitik. Forsknings- og uddannelsesverdenen kommer i kronikken med 4 løsninger på folkeskolens 10 udfordringer. Men er politikerne klar til det lange seje træk mod 2020?

Ttegning: Claus Bigum
Ttegning: Claus Bigum

»I have a dream« lød ordene om og om igen fra Lincoln-monumentet i den amerikanske hovedstad en augustdag i 1963. Der stod Martin Luther King. En kvart million stimlede sammen. De drømte med. Drømmen gjaldt et fremtidens USA præget af velstand, velfærd og social retfærdighed.

Sådan lød det i USA, og sådan lød det i Danmark en novemberdag sidste år i Odense Kongrescenter. Der stod statsminister Lars Løkke Rasmussen og fortalte om den danske drøm, og han satte som et af sine mål, at danske børn i år 2020 skal være blandt top 5 internationalt i læsning, matematik og naturfag. Drømmen blev fulgt op på Marienborgmøder med folkeskolens interessenter, og siden bad Lars Løkke om et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole. Eftersynet foretaget af Regeringens Rejsehold under ledelse af SFI-direktør Jørgen Søndergaard er nu gennemført. Og hvad så? Efter vores opfattelse er tiden inde til at få skabt den politiske vilje og handlekraft til at få adresseret de langsigtede problemer i folkeskolen og bygget videre på de drømme og muligheder, som skolen rummer.

For problemerne kender vi sådan set ret godt - og nu endda lidt bedre efter Rejseholdets virkelighedstjek. Der er bred enighed om, at en fremragende skole er en afgørende kilde til fremtidens velstand og velfærd og - kunne vi tilføje: demokratisk oplysning og deltagelse. Og der er ligeledes bred enighed om, at den danske folkeskole på en række punkter ikke lever op til denne forudsætning. Faktisk ved vi allerede fra Skolerådet, at den danske folkeskole skal nå følgende 10 mål i år 2020 for at levere fremragende uddannelse: 1. 95 pct. får en ungdomsuddannelse; 2. Elevernes faglighed er i top; 3. Eleverne mestrer alsidige kompetencer; 4. Skolen er et godt sted at lære og at være; 5. Lærerne mestrer fremragende undervisning; 6. Lederne skaber den ambitiøse skole; 7. Alle forældre støtter op om skolen; 8. Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet; 9. Skolen omsætter ny viden til bedre undervisning; 10. Alle arbejder aktivt for de samme mål. Det kan formuleres på mange måder, men helt skævt er Skolerådets vurdering af udfordringerne ikke.

Men endelig er der også enighed om, at nøglen til at nå målene er bedre uddannelse og efter­uddannelse af lærerne.

Det er her, vores løsning kommer. Det er muligt, at vi skal gå efter en ny lærer­uddannelse, men den løsning har lange udsigter. Derfor er svaret på udfordringerne her og nu: efter- og videreuddannelse. Vi foreslår en hidtil uset samling i et partnerskab om at give den danske folkeskole et kvalitets- og professionsløft. Vores løsning hedder: 4 løsninger på 10 udfordringer. Målet er at sætte ind med forsknings- og udviklingsbaseret efter- og videreuddannelse og skoleudvikling på 4 centrale områder:

Vi vil løfte kvaliteten i kernefagene læsning, matematik, engelsk og naturfag. Danske elever er selvstændige og tillidsfulde. Det skal fastholdes. Men elevernes kernefaglighed skal styrkes.

Vi vil skabe bedre klasseledelse i skolerne ikke mindst med henblik på en bedre inklusion. Undersøgelser tyder på, at lærere opfatter hver fjerde elev i klassen som »problematisk«. Konsekvensen er at de dropper ud og aldrig gennem­fø­rer en ungdomsuddannelse. Forudsætningen for at løse problemet er bedre klasseledelse.

Vi vil udvikle en systematisk indsats for at styrke elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer. For kernefaglighed er grundlaget, men alsidighed, kreativitet og sociale kompetencer skal bindes stærkere til det faglige arbejde. Det hårde og det bløde hænger sammen.

Vi vil styrke skoleledelse og organisations­udvikling. God ledelse er afgørende for, at medarbejdere arbejder efter samme mål, men i Danmark er skoleledelse en forsømt disciplin.

Hvem er »vi«? Det er et nyt konsortium bestående af professionshøjskolerne UCC, VIA og Metropol - der uddanner 75 pct. af lærerne i Danmark - og DPU, Aarhus Universitet. Den gode nyhed er, at vi kan løse (mange af) problemerne, den mindre gode er, at der ikke er nogen smarte og hurtige genveje til løsningerne. De tager tid. Men de virker.

Den ene hovedløsning går gennem en systematisk og sammenhængende efteruddannelse af pædagoger, lærere og ledere. Her halter Danmark bagefter internationalt, også selv om vi ved, det er sådan en indsats, som gør en forskel. Den anden hovedløsning sker gennem forsknings- og udviklingsarbejde. Pædagogikken i Danmark - og internationalt - ændres i disse år fra at være holdningspræget til at orientere sig efter forsknings- og udviklingsresultater. Konkret vil konsortiet indgå aftaler med enkeltskoler, klynger af skoler og også meget gerne kommuner for at få etableret kortere eller længerevarende forsknings- og udviklingsprojekter. Konsortiet vil skabe en hidtil uset sammenhæng mellem grunduddannelse, efteruddannelse og forsknings- og udviklingsprojekter, der giver den danske folkeskole et tiltrængt kvalitetsløft. For i årtier har der været for ringe sammenhæng mellem på den ene side forskning, lærer- og pædagoguddannelser og på den anden side praksis i klasseværelset.

Men vores vilje er ikke nok. Der er behov for en politisk opbakning. Hvis vores »10-4-løsning« skal virkeliggøres, kræver det et partnerskab mellem politikerne på Christiansborg, embedsmænd i Undervisnings- og Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, BUPL, professionshøjskolerne, uni­versiteterne og mange andre. Det afgørende spørgsmål at få besvaret fra alle parter er: Har vi samlet set den politiske vilje, ledelsesmæssige styrke og tålmodighed, der skal til for at skabe en bedre folkeskole for børn og unge?

Et sådant partnerskab er en forudsætning for at realisere drømmen om en langt bedre folkeskole frem mod år 2020. Eller sagt på anden vis: Sker det ikke, så sker der formentlig det samme, som der skete efter Martin Luther King i 1960erne og 1970erne, nemlig at forventningerne om forskning og uddannelse som løsning på sociale problemer aldrig blev virkeliggjort. Og det på trods af, at der blev brugt milliarder af dollars på projektet. Derfor beder vi om et politisk udblik til langfristede prioriteringer af solide løsninger på folkeskolens udfordringer frem for fikse og forhastede løsninger. En sådan langsigtet indsats kan passende begynde med en opfølgning og prioritering af en beskeden del af de 42 mia. kr., der i perioden 2006-2012 er tildelt forskning, uddannelse og innovation i globaliseringsaftalen, og at denne prioritering for en bedre skole fortsættes i årene efter 2012.

Der er identificeret en række problemer for den danske folkeskole. Der er identificeret 10 hovedmål. Der peges på uddannelse og efteruddannelse af lærerne som en af nøgleforudsætningerne. Vi - Metropol, UCC, VIA og DPU/Aarhus Universitet - har dannet det partnerskab og formuleret de tiltag, der kan levere de 4 løsninger. Vores håb er, at danske politikere på Christiansborg og i kommunerne - sammen med os og lærerne, skolerne og brugerne - vil gøre det muligt at føre en »10-4-politik« til reel gavn for folkeskolen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.