Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Northside Festival

Thomas Helmig samlede Northside til forløsende folkefest

Northside og Thomas Helmig viste sig at være et noget nær perfekt match lørdag aften.

Thomas Helmig på NorthSide 2017.
Thomas Helmig på NorthSide 2017.

Er Thomas Helmig nogensinde blevet anmeldt uden forbehold? Jeg tror det ikke. Så here goes:

Lørdag aften var Aarhus-drengen Thomas Helmig inviteret til at spille på Aarhus-festivalen Northside. Og det var - for nu at bruge et af hans egne udtryk - fed, fed lykke til alle.

Helmig er dansk pops originale gulddreng, en som altid har været der i Northside-publikummets liv. Hans musik er væltet ud af mors og fars stereoanlæg, tv-programmer, radioer, Absolute Music-opsamlinger og på Grøn Koncert ligeså længe, vi kan huske. Vi har fået ham ind med modermælken. Og netop derfor har han altid været en, som vi selvfølgelig har defineret os selv imod. For hvem gider bekende sig til mor-og-far-pop, når man er ung og gerne vil finde sit eget ståsted?

Thomas Helmig på NorthSide 2017.
Thomas Helmig på NorthSide 2017.

Derfor har Thomas Helmig også for min generation været en, som man kun har kunnet værdsætte på den ironiske måde. Men jeg skal lige love for, at cirklen blev sluttet med Helmigs suveræne pop-opvisning lørdag aften, hvor der blev skrålet igennem og smilet i en grad, som jeg sjældent har set på Northside.

Og der var god grund til det. For en tydeligvis tændt og spændt Thomas Helmig - klædt i hvidt fra top til tå - leverede med sit suverænt spillende band en blændende pop-koncert. Og efter gårsdagens frustrerende Frank Ocean-koncert, var det som manna for festival-sjælen igen at føle sig i overordentligt kompetente hænder.

»I kan tage det helt roligt: Det bliver fedt det her. Nu sætter jeg mig ind bag rattet, og så kører vi gennem aftenen sammen,« lød det overskudsagtigt fra den 52-årige Thomas H, og så blev vi ellers taget på et en fænomenalt spillet hit-safari gennem alle de store pop-klassikere: »Dagen efter dagen derpå«, »Jeg tager imod«, »Fed lykke«, »Stupid Man«, »Det er mig der står herude og banker på«, »Nu hvor du har brændt mig af« und so weiter.

Scene-produktionen var blæret med to forskudte LED-widescreens, der viste split-screen-nærbilleder i profil af alle bandmedlemmerne i aktion. Og de spillede røven ud af bukserne på de her sange, trommeslager Claes Antonsen og kumpaner.

Thomas Helmig på NorthSide 2017.
Thomas Helmig på NorthSide 2017.

Og selvfølgelig havde publikumscharmøren Helmig også tilrettelagt et par særlige hjemmebane-momenter i sættet: Først var der »Malaga«, hvor Helmig synger om at rejse verden rundt, men altid lukker sine øjne i Aarhus. Siden var der besøg af en anden Aarhus pop-betvinger i form af Medina, der dukkede op og sange duet med Helmig på et mashup af »Velkommen Til Medina« og duetten »100 Dage«.

Det var ren og uforfalsket pop-glæde leveret af nogle af spillets tungeste drenge. Og taget imod af et publikum, der sjældent har omfavnet disse sange så fuldbyrdet som denne aften. Det var der noget smukt i. På den helt banale måde. Ligesom Helmigs sange. Og nej, det er ikke et forbehold.

Hvad: Thomas Helmig
Hvor: Northside Festival, lørdag

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.