Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roskilde Festival

Stodderkarle havde ikke meget draculabid

The Last Shadow Puppets med Alex Turner i front kæmpede en vanskelig kamp mod et beskedent fremmøde foran Orange scene.

Arkivfoto: The Last Shadow Puppets på scenen i Belfort i Frankrig den 1. Juli 2016. EPA/HUGO MARIE
Arkivfoto: The Last Shadow Puppets på scenen i Belfort i Frankrig den 1. Juli 2016. EPA/HUGO MARIE

Alex Turner har to gange tidligere stået på den store Orange scene med sit hovedorkester Arctic Monkeys og kikket ud mod den nærmest endeløse festivalplads. Ved de lejligheder har Sheffield-fyren og vennerne ikke haft vanskeligt ved at tiltrække et stort publikum.

Det havde han til gengæld, da han lørdag aften stod der igen. Denne gang sammen med makkeren Miles Kane og deres fælles projekt The Last Shadow Puppets. Der var et relativt tyndt fremmøde. En tendens, der har været ved flere koncerter på Orange i år, hvor festivalen totalt har fejlvurderet publikumsinteressen.

Og jeg kan egentlig godt forstå, at de to englændere ikke formår at trække lige så mange folk til som Turners andet band. Dertil har de generelt for få rigtig gode sange samt et ofte hysterisk og rodet udtryk, der stritter i rigtig mange retninger; glam, storladebn 60er-pop, letvægtspunk, tex-mex og americana med mere, uden duoen rigtig tør gå all in på noget af det.

Turner, Kane og deres medbragte band, der blandt andet talte en kvindelig strygerkvartet, kæmpede en lidt halvhjertet kamp for at tænde musikalsk ild i det spartanske publikum. Det var vist kun ganske få hardcore-fans, som for alvor fik hjertebanken over deres kun 50 minutter korte show.

Pyntedukker
Man må dog give dem, at gutterne kan finde ud af at trække i festtøjet. De er lidt af et par pyntedukker at se på. Kane var i sneleopardprikket skjorte og hvide jeans, Turner i højtaljede trompetbukser, hvide loafers, åbenstående skjorte, så man kunne ane den tykke guldkæde om halsen, stram læderjakke og store solbriller. Han lignede en krydsning mellem David Bowie anno »Young Americans« og en af de italiensk-amerikanske wise guys i en af de gamle Scorsese-film. Der var styr på stodderkarlenes garderobe, men måske de havde brugt lidt for meget krudt på at udvælge klunset?

I hvert fald var der ikke synderlig meget bid i skyggedukke-drengene fra starten gik med åbneren »Dracula Teeth«, som blev efterfulgt af endnu et par rimelig anonyme sange, inden den kække »Miracle Aligner« endelig fik sat lidt skik på sagerne. Den er helt basalt en rigtig god og iørefaldende popsang med et frækt glimt i øjet. Ligeledes fungerede den lidt Bond-glamourøse og cinematiske ballade »My Mistakes Were Made For You« fint. Bare de dog kunne skrive flere sange af den kaliber.

Alex Turner vakte ellers sin indre diva til live med kokette armbevægelser, løse håndled, Elvis-vrikkende hofter og generel dramatisk adfærd. Kane forsøgte flere gange hæst at skrige lidt liv i kludene, blandt andet på et skingert cover af The Falls gamle »Totally Wired«. Men effekten var til at overse.

Den løsslupne vildskab og gavtyvecharmen kiggede desværre kun glimtvis forbi.  

Hvem: The Last Shadow Puppets
Hvor: Roskilde Festival, Orange, lørdag.

Hør The Last Shadow Puppets nyeste album her:

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.