Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roskilde Festival

Sivas skabte en intens holdfølelse på Arena

Fredag formiddag gav Sivas' mange gæster gav den fornødne ekstra varme til den danske rappers ofte iskolde, rendestens-melankolske sange.

Roskilde Festival 2016 Sivas på Arena Scene kl 14
Roskilde Festival 2016 Sivas på Arena Scene kl 14

»Du ik' en skid uden dit hold / Når værst kommer til værst, mit hold kommer først«, rappede Sivas på sangen »#Holdet«. Og det var ikke bare hule, image-plejende ord for den danske artist fik på Arena besøg af et væld af gæster. At sangen fungerer som et motto for Sivas blev slået fast, da hans producer og DJ Reza fyrede op for »#Holdet« endnu en gang som en del af ekstranumrene.

Dermed ikke sagt, at Sivas ikke glimrede på egen hånd. På hovedstadshymnen »Kbhavana« strålede og kredsede synthesizerne rundt som var deres eget lille kredsløb, mens Sivas rappede på sit karakteristiske blanding af dansk, arabisk og engelsk om at »schnige bangladesh« ind fra Marrakesh«.

[nid:45127000]

Efter de hårdkogte rim og den golde, minimalistiske instrumentering på »Teknik« blødte han op med »Ung Igen«. Over diskret summende house-synths rappede til de mindre heldige fra holdet, »Lillebror bag tremmer igen / I en kold celle mens det sommer igen / Sender bare penge til hans mama igen«.

Hans Phillip skruede stemningen op

Men koncerten fik det afgørende løft, da Sivas begyndte at hive sine holdmakkere ind på scenen. Ukendt Kunstners Hans Phillip piskede stemningen op selv på »Ned«, et nummer med et slæbende tempo og en grædende, blåtonet guitarlinje.

[nid:45129544]

Ikke overraskende var det på hustler-sangen »Stein Bagger« publikum virkelig kunne matche Hans Phillips hoppende energi og »Hotline Bling«-værdige fjolledans. Også mødet mellem dancehall og trap, »Hva Ska Der Ske«, der blev gæstet af Benny Jamz, var en velkommen afveksling.

Fællesskabet blev endnu engang med en opfordring til at se bort fra det kolde og grå i hverdagen da det var har er »Kun Hinanden«, hvorpå rapperen Gilli assisterede. Den tropiske stemning, der blev skabt med smuttende percussion og en frisk, lys guitarfigur, gjorde det nemmere at efterfølge Sivas' holdkærlige budskab.

Hvem: Sivas

Hvad: Roskilde Festival, Arena, fredag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.