Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roskilde Festival

Santigold leverede et cool pop art show om selfie-æraen

Den amerikanske sangerinde prikkede til selfie-kulturen og insta-underholdning på Arena torsdag formiddag med et show fuld af farverige, ironiske rekvisitter og visuals.

Santigold optræder på Arena Scenen torsdag d. 30 juni 2016 på Roskilde Festival. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)
Santigold optræder på Arena Scenen torsdag d. 30 juni 2016 på Roskilde Festival. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)

Santigolds to danserinder gjorde en bevidst flabet entré på Arena. På hver deres oppustelige stol sad de og snackede Ostepops, mens de stirrede ud på publikum med blanke ansigter.

Kom så! Underhold os!, var danserindernes attitude. Dermod tog Santigold fra start en pop art tilgang til sin koncert, og der kom flere rekvisitter og visuals i brug som stikpiller til forbrugersamfundet.

Det var muligvis ikke alle, der var forberedt på kølig samfundskritik en tømmermændsramt formiddag kl. 14. Men Santi White og danserindernes hjælpemidler var efter min mening et velkommen tilføjelse. På »GO!« svingede Santi og sangerinderne rundt med índkøbskurve, og under et kostumeskift viste storskærmen en reklame for Santigolds »3D Selfie Product Printer«, der lovede at printe produkter med dine bedste selfies på.

Læs også: Slayer molesterede mastodontisk

Det største bifald gik dog ikke til Whites ironiske visuals, men til hittet »Disparate Youth«. Det krystalklare synth-tema og den skurrende guitar-riff fungerede stadig som en fantastisk kontrast. På reggae-prægede tracks som »Shove It« og den nye »Can't Get Enough of Myself« stemmede musikken helt overens med Santigolds tilbagelænede attitude.

Indimellem var der en lidt flad fornemmelse til koncerten. Det var måske en kombination af den tidlige spilletid, publikums begrænsede kendskab til bagkataloget og så, at Santigolds sange og show ikke altså har ligeså meget hjerte som de har intellekt og coolness.

Læs også: Damon Albarn viste os den anden side af Syrien

Det hjalp dog da hun opfordrede publikum til at svede igennem til »Big Mouth«s intense, næsten karnevals-agtige trommer. Endnu et indskud energi kom, da Santigold proppede scenen til med publikummer på »Creator«. Det fungerede som prikken over i'et for koncertens fokus på pop art og selviscenesættelse, da flere af de indbudte gæster ikke kunne nære sig for at tage en selfie.

Hvem: Santigold
Hvor: Roskilde Festival, Arena, torsdag

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.