Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prince spillede sig tæt på guderne

Opdateret: Prince lukkede Roskilde Festival med en koncert, ingen af de 70.000 publikummer nogensinde vil glemme.

Som en anden Mozart dirigerede Prince rundt med sine musikere og publikum under sin to timer lange koncert på Roskilde.
Som en anden Mozart dirigerede Prince rundt med sine musikere og publikum under sin to timer lange koncert på Roskilde.

Roskilde Festival: Tekniske problemer. 70.000 i en rus af lige dele skræk og frustration. Var han mon kommet, sad han der ude bag ved og nægtede at gå på? Både spørgsmål og svar blæste væk i den lune sommeraften i det sekund, Prince Roger Nelson sprintede ind på Roskildes Orange hovedscene.

Han så fantastisk ud: klædt i hvidt som resten af sit band, med et billede af sig selv fra firserne trykt på maven. Høj krave og et ansigt, der signalerede 25 år frem for de 52, dåbsattesten foreskriver. Med Prince ved man aldrig, en koncert kan gå ad to spor: enten timelange funkjams eller hitparade. Det rekordstore publikum på Roskilde håbede det sidste, naturligvis. Aftenens retning blev dikteret allerede i første nummer: »Let’s Go Crazy«. Lydniveauet var lidt for lavt, men hold op, det var en fest.

Funky, løst, stramt - genialt og gennemført

Rockredaktøren havde medbragt kærlighed og champagne. Proppen sprang i takt med musikken, da Prince tog hul på to stjernetimer, som hævede sig niveauer over alle andre bands og solister på årets Roskilde Festival. I andet nummer stillede zoom-kameraerne skarpt på Prince. Jeg har aldrig set en mand med så meget rytme i kroppen, Michael Jackson medregnet. Alting gik på ham til de funky toner. 

Billedserie: Roskildes mest lysende stjerner
Billedserie:
Fotografernes bedste Roskilde billeder

Angivelig døjer han med svære rygproblemer, men det så nu ikke ud til at påvirke ham. De bange anelser om uforløste onani-jams blev gjort til skamme. Det var funky, løst, stramt - genialt og gennemført.

Som en anden Mozart dirigerede det lille menneske han rundt med sine musikere og tirrede sit publikum. Prince var ikke kommet til Danmark for sjov, han var simpelthen kommet for at skabe sig et eftermæle. Så oprigtig, så fantastisk tog han sig ud.

Guitarspil var rå sex

Alene hans guitarspil er et kapitel for sig. Mage til skødesløs elegance og fornemmelse for gribebrædtet findes ikke. Snarere tænkte man på Jimi Hendrix, når Prince greb efter sin specialbyggede Fender Telecaster. Det var rå sex. At han stadig har stemme til at nå de høje toner, efterlod han heller ingen tvivl om. Til tider var det ren James Brown.

Læs også: Roskilde Festival skuffede

Publikum på Roskilde kvitterede for den fantastiske musik ved at gå bersærk i glædesrus til »Little Red Corvette«, »Nothing Compares 2 U«, til hits på hits. I alternative. langstrakte versioner. Under »Purple Rain«, et af de smukkeste numre i den moderne musikhistorie, blev det for meget af. Tårerne væltede ned ad kinderne, alt i mens Prince spillede og sang sig tættere på guderne.

Forløsning på pauver festival

Fire gange kom han ind igen. Festen fortsatte. I min bog spillede Prince en af den slags legendariske koncerter, man aldrig nogensinde vil glemme, præcis som jeg aldrig vil kunne slette Whitney Houstons katastrofekoncert i Forum tidligere på året fra harddisken.

Dermed blev årets sidste koncert på en musikalsk set pauver Roskilde Festival præcis den helt store forløsning, man havde hungret efter igennem de fire solbeskinnede festivaldage.

Prince, Orange Scene søndag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.