Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Koncert

Popmutter med 80er slag i

Anne Linnet leverede en hitparade på Heartland, der var kitschet men sjældent kikset.

Heartland Festival, Egeskov Slot, 10.06.0216 Anne Linnet på Lowland scenen lørdag aften. Anne Linnet sang for et begejstret publikum, der både nynnede og dansede med på de mange klassikere imens solen gik på hæld.
Heartland Festival, Egeskov Slot, 10.06.0216 Anne Linnet på Lowland scenen lørdag aften. Anne Linnet sang for et begejstret publikum, der både nynnede og dansede med på de mange klassikere imens solen gik på hæld.

Umiddelbart virkede Anne Linnet som en lidt off-booking der midt i Heartlands ellers kræsne og sofistikerede program, hvor den danske pop-mutter stod på plakaten side om side med rutineret indierock-arvesølv som Flaming Lips, Mercury Rev, Low og Sun Kil Moon. Van hun mon tænkt som et drys Grøn Koncert-malurt i Politiken Plus-bægeret? En lille rask tur i Eleva2eren tilbage til en anden og mere folkelig tid? Måske.

Men langt hen ad vejen har Anne Linnet altså sangkataloget til at kunne bære sådan en rejse tilbage – modsat fx veninderne Hanne, Sanne-og Lis. Veteranen Linnets klassikere tåler ganske enkelt meget bedre et genbesøg, end flertallet af hendes samtidige kolleger. Ja, den konstatering var jeg sgu mildest talt selv rimelig overrasket over.

Men at se Heartlands publikum stimle sammen og stemme i fællessang til åbningsnummeret, klassikeren »Barndommens Gade«, var i sig selv ret så imponerende. Aarhusianeren lød tilmed overvejende ganske vital. Det var skam ikke kun nostalgi for nostalgiens skyld. Det var den bundsolide popsangskat, det blev luftet.

»Der er en Anne Linnet-sang til en hvilken som helst situation i dit liv«, som konferencieren proklamerede. Og da først Anne gik i gang kunne man følge ordene langt hen ad vejen.

Ikke uden skår
Iført rockstjernebriller og lange læderstøvler serverede Linnet en lille times syng-med-rendezvous i sit bugnende bagkatalog, hvor hun både fandt småfadæser samt de skinnende  og uopslidelige juveler frem.

Klassikere som en veloplagt »Venus«, den frække og småglemte »Leila«, »Tusind Stykker« og den uopslidelige Marquis De Sade-elektropopper »Glor På Vinduer« blev serveret med tilpas mængde overskud af Linnet og hendes læderklædte orkester, hvor guitaristen Søren Andersen måske gav den en tand for meget med Slash-attituden og på Steve Vai-strengene. Mötley Crüe-stil i Anne Linnet Band? Nej, tak.

Samtidig var der en håndfuld numre som anonyme »Tabt Mit Hjerte« og ditto »Akvarium« med flere, som fes ind af det ene øre og direkte ud af det andet. Det var ikke et popveterantræf uden skår. Men generelt var der godt med slag i den aldrende popmutter.

Da hun og orkesteret returnerede til scenen for at sende festivalpublikummet videre i natten med ekstranummeret »Smuk og Dejlig« var det sådan cirka det folkelige klimaks man turde håbe på.

Jovist var det kitschet. Men dog sjældent kikset.

Hvem: Anne Linnet
Hvor: Heartland Festival, lørdag.

Hør Anne Linnets største hits her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.