Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Koncert

Paul McCartneys behagesyge betalte sig

Eks-Beatlen hev danske gloser, booty-shaking og en klassiker-parade frem og det virkede. Hvis Paul McCartney kørte på rutiner i Jyske Bank Boxen mandag aften, skjulte han det godt.

Mandag 27. juni spiller den 74-årige Paul McCartney, som led i sin One on One tour, koncert i Jyske Bank Boxen i Herning. McCartney medbringer sit band gennem mere end 10 år, Paul Wix Wickens på keyboards, Brian Ray på bas/guitar, Rusty Anderson på guitar og Abe Laboriel Jr. på trommer.
Mandag 27. juni spiller den 74-årige Paul McCartney, som led i sin One on One tour, koncert i Jyske Bank Boxen i Herning. McCartney medbringer sit band gennem mere end 10 år, Paul Wix Wickens på keyboards, Brian Ray på bas/guitar, Rusty Anderson på guitar og Abe Laboriel Jr. på trommer.

En inkarneret pleaser, vil jeg kalde live-versionen af Paul McCartney. Der er en god chance for, at hans koncert i Jyske Bank Boxen i Herning måske ikke skilte sig synderligt meget ud fra den foregående i Norge. Men det kunne man ikke mærke på McCartney. Den 74-årige eks-Beatle er nemlig en mester i at camouflere rutinerne.

Lidt ryst med rumpen i jeg-er-evigt-ung skinny jeans. En håndfuld forberedte danske fraser. Et dannebrog, der blev svunget sammen Storbritanniens Union Jack og LBGT regnbueflaget, inden første ekstranummer. Med disse virkemidler fik McCartney charmeret sig ind på mig og sikkert også mange andre af Boxens gæster.

Superstjernen ville give publikum følelsen af at være »One on One« med Paul McCartney, sådan som hans nuværende turné hedder. Han efterlignede en koncertgængers bjæffen og gentog en andens »I love you« tilråb. Hvor spontane eller planlagte disse udbrud var, ved jeg ikke, men effekten var i hvert fald, at man overværede en musiker, der viste engagement og nærvær.

McCartney indtog Roskilde for fuld musik

Tournavnet kan dog ikke siges at reflektere settet, for det var sjældent, at McCartney spillede helt solo. Han var alene med akustisk guitar og hejst op på en plateau under »Blackbird« og »Here Today«. Sangeren forklarede, at sidstnævnte skrev han kort tid efter, at Beatles-makkeren John Lennon blev skudt ned i 1980, og sangen tog form som en tænkt samtale mellem de to.

»How many of you tried to learn this song on guitar?« spurgte McCartney publikum med reference til »Blackbird«. Tusindvis af stemmer svarede ham. »And you all got it wrong!«, tilføjede multiinstrumentalisten kækt.

Klassikerne og Kanye

Som McCartney forklarede, skrev han »Blackbird« med inspiration fra borgerrettighedsforkæmperne, der oplevede racisme, vold og mord i blandt andet de amerikanske sydstater i 1960erne. Det var et af de mest oplagte tidspunkter, hvor McCartney kunne have perspektiveret til samtiden og for eksempel Black Lives Matter-bevægelsen. Igennem koncerten spændte McCartney og hans fire bandmedlemmer dog sømløst mellem gammelt og nyt materiale.

Præ-Beatles nummeret »In Spite of the Danger«, der først blev spillet af gruppen The Quarrymen med de helt unge Lennon og McCartney blandt medlemmerne ledte ind i en Beatles-sektion med »You Won’t See Me«, »Love Me Do« og »And I Love Her«. Især sidstnævnte glimrede med sine spanske islæt, den flamenco-lignende guitarfigur og delikat klikkende klaves.

Her er syv ting du ikke vidste om Paul McCartney

McCartneys nyeste nummer, »FourFiveSeconds«, skrevet i samarbejde med blandt andre rapperen Kanye West og indsunget sammen med West og popsangerinden Rihanna, svarede godt for sig, og det selv om det lå midt imellem Beatles-klassikerne »Lady Madonna« og »Eleanor Rigby«.

Beatles’ legendariske og varierede materiale var bredt repræsenteret på setlisten. Der var den ømme, beherskede vise om outsideren »The Fool on the Hill«, hvorpå percussionist og keyboardist Wix Wickens erstattede originalens bløde, sørgmodige fløjter.

Fra sød til vammel

I et andet hjørne fandt man de stampende uptempo-numre »Back in the USSR« og »Ob-La-Di, Ob-La-Da«. Sidstnævnte fik publikum til at hoppe så ivrigt i sæderne, at mit rystede.

Til en koncert med mange hyldestsange kunne jeg godt have undværet »My Valentine«, Pauls ode til konen Nancy Shevell. Ikke alene var det musikalsk en af de få stunder, hvor McCartney gik fra sød til sødladen med suppe, steg og is-synth. De dertilhørende visuals viste Hollywood skuespillerne Natalie Portman og Johnny Depp, der viste, hvad jeg tror var tegnsprog. Der er bestemt ikke noget i vejen med at imødekomme fans, der bruger tegnsprog, men de celebre cameos virkede overflødige.

Nekrolog: George Martin var lyden af the Beatles

Fra McCartneys solo-bagkatalog findes der også sange, der ældes med mere ynde end »Temporary Secretary«, hvis barnligt vrængende omkvæd, kriblende, kløe-provokerende keyboard og kønsstereotype tekst skar i mine ører.

Så hellere den facetterede Wings-sang »Live and Let Die«, der sprang fra sukkende vokalharmonier og et hektisk, men melodisk forhindringsløb til dissonant kaos til vuggende reggae-break. Til samme blevet der fyret masser af ild og fyrværkeri af.

Modsat mange andre kunstnere kunne McCartney let have klaret sig uden liret. Bagkataloget er det største overflødighedshorn.

Hvem: Paul McCartney

Hvor: Jyske Bank Boxen, Herning

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.