Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Koncert

Kompromisløse Bon Iver glemte sin egen fortid

Det amerikanske hovednavn fokuserede mest på sine nye, mere abstrakte sange lørdag aften. Modigt, men ultimativt også noget uforløsende.

Der var af uvisse årsager nedlagt fotoforbud for pressen under koncerten. Her er det Justin Vernon under Bon Iver-koncerten på Roskilde i 2012.
Der var af uvisse årsager nedlagt fotoforbud for pressen under koncerten. Her er det Justin Vernon under Bon Iver-koncerten på Roskilde i 2012.

Bon Iver
Haven, lørdag
★★★★☆☆

Nogle kunstnere giver publikum det, de gerne vil have. Andre vælger kompromisløst at danse efter deres egen pibe. Amerikanske Bon Iver med Justin Vernon i front lagde sig på godt og ondt i den sidste kategori under deres koncert lørdag aften på den nye Haven-festival på Refshaleøen.

Her valgte gruppen at spille hele sidste års »22, A Million«-album fra ende til anden. Det er en vildt spændende plade, der med sit mere abstrakte svært definérbare udtryk finder sin egen tøvende skønhed i de digitalt dekonstruerede rester af den soulede folk-musik, de brød igennem med på pladerne »For Emma, Forever Ago« (2008) og »Bon Iver« (2011).

Placeret bag en pult med en computer og diverse effekter sendte Justin Vernon sin barkede falset gennem spektrale vokalharmonserings-effekter, mens de to trommeslagere leverede impressionistisk knudrede rytmiseringer og heftigt effekt-manipulerede saxofoner svævede som genfærd i luften.

Det er en svært fascinerende lyd, der tør være både stille og lade pauserne tale. Men det var også en lyd, der med sine mange indbyggede benspænd blokerede lidt for de store, rene følelsesforløsninger, som hans ældre sange kunne sætte i gang hos publikum. Lidt mere en intellektuel øvelse end gåsehud og tårer i øjenkrogen.

Hvilket kun blev understreget yderligere, da de hen mod slutningen spillede en lille håndfuld ældre numre som »Perth«, »Holocene« og endelig publikumsfavoritten »Creature Fear«. Her kom følelserne med på en mere direkte måde, og vi blev mindet om, hvorfor mange af os forelskede os i projektet til at starte med. Og så var det pludselig slut.

Hatten af for ikke at lefle. Men det kunne have være så meget større, hvis Vernon havde været mere gavmild med sin egen fortid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.