Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roskilde Festival

Kellermensch lod frustrationerne få frit løb på Arena

Danske Kellermensch gav en intens opvisning i mørkemands-rock på Roskildes sidste dag.

Sebastian Wolff fra Kellermensch på Arena lørdag.
Sebastian Wolff fra Kellermensch på Arena lørdag.

Kellermensch
Arena, Roskilde Festival, lørdag

★★★★☆☆

En sjælden gang imellem kan rockmusik virke som et spørgsmål om liv og død.

Det er den fornemmelse man får, når Sebastian Wolff fra danske Kellermensch går på scenen. Han er en stor mand med en lidt ludende kropsholdning - tilværelsens tynger tydeligvis - og et forpint udtryk mejslet fast i ansigtet.

Og da han sammen med resten af det velklædte orkester lørdag eftermiddag gik på scenen i det store Arena-telt, gik der ikke mange øjeblikke, før han første gang kastede sig dramatisk ned på sin knæ og krængede sin sjæl ud med en flosset desperation. For øjeblikket efter at maltraktere sin guitar i et tilsyneladende ufrugtbart forsøg på at få afløb for alle frustrationerne.

Det var mere klodset end yndefuldt, men det synes næsten at være en pointe i sig selv, når man kalder sit band for Kellermensch og i sine sange insisterer på at vise alle sine grimme og utilstrækkelige sider frem. Handyret er såret og kæmper for sit liv!

Sebastian Wolff fra Kellermensch på Arena lørdag.
Sebastian Wolff fra Kellermensch på Arena lørdag.

Rundt om Wolff foldede orkesteret deres melodistærke rockmusik ud med en benknusende tyngde. Tre guitarer, to strygere, en organist, en pianist og en bassist, der konsekvent spiller hele akkorder, malede en kulsort Wall of Sound, som lød helt fænomenal på Arenas store anlæg.

Skuet på scenen antog en nærmest absurd karakter med den meget ranke bassist, Claudio Wolff Suez, konstant marcherende rundt som en tangodansende tyrefægter bag Sebastian Wolff. Oven i det var der bandets pianist og backup-sanger, Christian Sindermann, der med heavy-hestehale løbende trådt frem og growlede side om side med Wolff.

På den måde er Kellermensch deres helt egne, selvom de tydeligvis også trækker på arven fra både Nick Cave & The Bad Seeds og Arcade Fire. Og denne eftermiddag får de igen sat en tyk streg under, at de også live holder et uhyggeligt højt niveau.

Eneste anke herfra var den lidt lade stemning i teltet sådan en eftermiddag på Roskildes sidste dag. Men det var jo ikke Kellermensch’ skyld. Vi krydser fingre for en nattekoncert næste gang. Der trives kældermennesket trods alt bedst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.