Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NORTHSIDE

James Blake var grå i grå på NorthSide

Den ellers så talentfulde englænder havde vanskeligt ved at få sit sarte udtryk til gøre indtryk i Aarhus

James Blake på Northside 2017
James Blake på Northside 2017

Kritikerroste James Blakes’ seneste album bærer titlen »The Colour In Anything«. Man skulle næsten tro, at den uspecificerede farve, titlen refererer til må være grå. Den grålige nuance prægede i hvert fald størstedelen af den populære London-sangskriver ekstremt stillestående koncert på Northsides store blå scene søndag aften, hvor den ellers sympatiske og interessante sangers optræden fremstod ensformig og uvedkommende. 90 minutters sløv slumren, der aldrig rystede døsigheden af sig.

Tidligere på dagen viste Agnes Obel, at det med snilde og charme er muligt at blæse ellers skrøbelige og introverte sange op i bredformat og få intimiteten til at fungere på den grandiose festivalscene. James Blake formåede desværre ikke at gøre danskeren kunsten efter. Hans koncert endte med at være mere charmeforladt og indadvendt på den kedelige måde.

James Blake på Northside 2017
James Blake på Northside 2017

Her traskede Blake og hans to medbragte musikanter på henholdsvis perkussion og guitar sig adstadigt igennem det ene pertentlige nummer efter det andet uden nogensinde rigtigt at skifte gear eller tempo. Der var nærmest ingen dynamik. Og ingen overraskelser. Hele seancen flød sammen i en forglemmelig klump.

Og det er jo altså ikke fordi James Blake ikke har musikalsk talent. Tværtimod. Han er lidt at et vidunderbarn. Kunstnerisk er han superambitiøs og han besidder samtidig en ganske unik sound. Og så den indfølte falset, som Blake ynder at forvrænge og manipulere.

Men han har altså vanskeligt ved at adaptere sin lyd og sit udtryk til liveformatet. I hvert fald så det matcher en stor scene som på Northside i den bedste sendetid. James Blakes sarte og melankolske sange ville helt sikkert gøre sig bedre i mere intime rammer. Men det konflikter selvfølgelig med, at han har et ret stort publikum som gerne vil opleve ham. To gode intentioner, der kolliderer.

James Blake på Northside 2017
James Blake på Northside 2017

Elektronisk boblende og labyrintiske sange som »Life Round Here«, »Modern Soul« og den ellers fantastiske Feist-fortolkning »Limit To Your Love« fes ind af det ene øre og direkte ud af det andet uden at gøre nævneværdigt indtryk. Indlevelsen var til stede, men den forblev oppe på scenen. Blake og bandet magtede ikke at formilde den så den blev rørende og smittende.

Det var vanvittig ærgerligt. For er der noget James Blakes musik ellers er god til, ja så er det at være rørende og få igangsat følelserne. Men sådan skulle det altså ikke være.

Hvem: James Blake
Hvor: Blue Stage, Northside Festival, søndag.

Lyt til James Blakes nyeste album »The Colour In Anything«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.