Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Northside Festival

Hypede rocksøstre buldrede tomt

Velvet Volume er nødt til at skrive bedre og mere originale sange, hvis de skal holde interessen i kog.

Northside De lokale Velvet Volume spiller på P6 Beat Scenen. (Foto: Axel Schütt/Scanpix 2016)
Northside De lokale Velvet Volume spiller på P6 Beat Scenen. (Foto: Axel Schütt/Scanpix 2016)

Velvet Volume har en af den slags profiler, som pladeselskabernes PR-folk drømmer om: Tre smukke aarhusianske teenage-søstre, der spiller tung no-nonsense rockmusik som i de gode gamle dage. Og hypen har da også været til at tage og føle på, siden de i december pludselig dukkede op ud af ingenting og angiveligt fik hele Koncertsalen til at rejse under deres koncert til P6 Beat Rocker Koncerthuset.

Søndag eftermiddag var publikum da også mødt talstærkt op på Northside til pigernes hidtil største koncert. Èn efter en indtog de tre Lachmi-søstre scenen - først guitarist og sanger Noa, så trommeslager Nataja og til sidst bassist og sanger Naomi - og fyrede så op for godt en times beskidt rock ‘n roll af den klassiske skole.

Uden de rigtig lagde sig entydigt sig op ad nogle af fortidens ikoner, kom jeg i løbet af koncerten til både at tænke på Led Zeppelin, The Runaways og The White Stripes: Blytunge riffs, lidt punkfræs og stump garage-minimalisme. Undervejs opstod der et ret fint spændingsfelt mellem den sortsvedne musik og de tre charmerende søstres store hvide tandpastasmil, som de hverken kunne eller skulle undertrykke på deres store dag.

Men her stopper min begejstring også. Jeg er helt med på, at de stadig er unge, men når nu både Northside og P6 Beat lægger scene og æter til bandet, er jeg nødt til at forholde mig til, hvad de rent faktisk kommer med rent kunstnerisk. Og det var immervæk ikke meget.

Det er som om, at de kun har læst første kapitel i Rockens Store ABC. Det var alle de velkendte klodser, rytmer og samme trætte power-akkorder. Alt sådan noget, der signalerer rock med stort R.

Måske det lige præcis er det, som folk godt kan lide ved Velvet Volume. Men det jeg hørte under koncerten var en masse tom action uden en eneste overraskende endsige original sekvens. Lyden var der, men hvor var de gode sange?

Jeg ville gerne kunne melde mig heppekoret. De er søde, og der ingen tvivl om, at de har talent. Men de er død og pine nødt til at forholde sig til rockens byggeklodser på en mere opfindsom måde, hvis ikke de skal være glemt igen, når nyhedens interesse har lagt sig.

Hvem: Velvet Volume
Hvor: P6 Beat Stage, Northside Festival, søndag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.